-
abhiseka:
ceremoni, hvor Deiteter (Guddomme) bades
-
acarya:
mester, der lærer igennem sit eget eksempel
-
arati:
alterceremoni, hvor en lampe ofres
-
arca:
Deitets-formen
-
asana:
sæde, siddestilling
-
apsara:
himmelsk dansepige
-
asrama:
livsorden bestemt i forhold til ens stadie i livet. Tempel eller kloster. De
hengivnes private område i et tempel. Tempelskole, hvor eleverne bor i
skolen
-
asura:
dæmon
-
asurisk:
dæmonisk
-
ayurveda:
den vediske naturmedicin og lægekunst
-
avadhuta:
en stor helgen, der handler på tværs af alle regler
-
avatara:
inkarnation af Krishna i denne materielle verden. Ordret betydning: ’En, der
nedstiger’
-
babaji:
en hengiven på højeste platform, der er absorberet i at chante det hellige
navn
-
bhagavata-dharma:
et andet ord for hengiven tjeneste. Ordret betydning: den religion, der er
forbundet med Bhagavan, Guddommens Højeste Personlighed.
-
bhajana:
Tilbedelse. (overf.) stillesiddende sang (af Hare Krishna)
-
bhajana:
(også) tilbedelse
-
bhakta:
en hengiven.
Ofte i daglig tale en ny hengiven, der ikke er indviet
-
bhakti:
hengivenhed. Hengiven tjeneste
-
bhaktin:
kvindelig bhakta
-
bhakti-sastri:
det første
af fire uddannelsestrin, som Srila Prabhupada ønskede etableret i ISKCON
-
bhakti-vrksa:
et særligt struktureret nama-hatta-system
-
brahmacari:
studerende eller elev (i cølibat)
-
brahmacarini:
kvindelig
brahmacari
-
brahma-muhurta:
tiden omkring 1½ time før solopgang. Det bedste tidspunkt til åndelige
aktiviteter
-
brahmana:
en person fra den første af de fire samfundsklasser, den intellektuelle
-
bharata-natyam:
traditionel indisk dansk
-
brahmani:
en kvindelig brahmana
-
bhoga:
sansenydelse, (overf. også) uofret mad
-
camara:
en vifte lavet af hårene fra en oksehale
-
caturmasya:
fire måneder fra juli til oktober/november, hvor transcendentalister overholder
forskellige askeser
-
chakra:
helligt hjul på toppen af et tempel
-
chante,
chantning:
fordansket fra engelsk ’to chant’, der betyder at synge eller recitere
-
chapati:
fladt indisk brød (også kalder ’ruti’)
-
chakra: diskos (Krishnas/Visnus diskosvåben)
-
chowda: sjal
-
dal:
suppe lavet
af bønner, som regel mungbønner
-
danda:
stav (som en sannyasa bærer)
-
dandavat:
ordret ’som en stav’. At kaste sig fuldt udstrakt i respekt for en
overordnet
-
darsana:
audiens
-
Deitet:
(fordanskning af ’Deity’:) Guddom. Hellig statue af Krishna.
-
dhama:
ordret bolig. Betyder oftest Krishnas hellige bolig
-
dharma:
natur, pligt. Populært oversat som religion
-
dhoti:
en mands klædestykke
-
dhyana:
meditation
-
diksa:
indvielse af en guru. Heraf afledt diksa-guru
-
dvadaasi:
den tolvte dag efter ny- eller fuldmåne, dagen efter ekadasi
-
Dvapara-yuga:
den tredje
af de fire tidsaldre
-
ekadasi:
den ellevte dag efter fuld- eller nymåne
-
gandharva:
himmelsk sanger
-
gaudiya:
ordret ’bengalsk’. Betegner Caitanya Mahaprabhus tradition
-
Gaudiya
Matha: bevægelsen,
Srila Bhaktisiddhanta startede i begyndelsen af det 20ende århundrede.
ISKCON’s forløber
-
gaudiya-vaisnava:
en vaisnava, der følger Caitanya Mahaprabhu
-
Gaudiya-vaisnavisme:
Caitanyas religiøse tradition
-
Gaura-Purnima: Caitanya Mahaprabhus fremkomstdag
-
gayatri: et traditionelt mantra, der fremsiges af brahmanaer
tre gange dagligt
-
ghata:
badested
-
ghee:
klaret (renset) smør
-
gopi:
kohyrdepige. Krishnas mest fortrolige hengivne i Vrindavana
-
gopa:
kohyrdedreng
-
gopala:
kohyrdedreng
-
goshalla:
kostald
-
gosvami:
en, der behersker sine sanser. Titel på en
sannyasi
-
grhamedhi
– materialistisk husholder, der kun lever for sansenydelse
-
grhastha:
en husholder eller gift menneske
-
guru:
åndelig mester
-
guru-daksina:
takkegave til den åndelige mester
-
gurukula:
skole, der drives af en åndelig mester
-
gurukuli:
elev fra gurukula
-
guru-mata:
guru’ens hustru, der også er disciplenes åndelige moder
-
gurupuja:
ceremoniel tilbedelse af den åndelige mester
-
halava:
sødsag lavet af gryn, der ristes i smør og koges sammen med sukkervand
-
harinama:
Guds hellige navn, (overf.) optog med sang af Krishnas hellige navne (egentlig
’harinama-sankirtana’)
-
hatha-yoga:
de indledende stadier til det ottefoldige yoga-system
-
HH:
Hans Hellighed, respektfuld tiltale af en
sannyasi
-
hing:
På dansk ’dyvelsdræk’. Stærkt krydderi med løgagtig smag
-
ista
gosti: møde mellem venner, (overf.) fælles praktisk/filosofisk diskussion
-
Janmasthami:
Krishnas fremkomstdag
-
japa:
mumlen, (overf.) lavmælt fremsigelse af et mantra
-
japa-mala:
kæde, man tæller på under japa
-
Jhulana-yatra:
den årlige gyngefestival, hvor Radha og Krishna hver dag gynges af Deres
hengivne
-
jiva:
et levende væsen
-
jnana:
viden
-
jnani:
en transcendentalist, der kultiverer kundskab
-
Kali-yuga:
den nuværende tidsalder, den fjerde af de fire tidsaldre. Den mest faldne og
materialistiske tidsalder.
-
kalpa: en af Brahmas dage, der består af 1000 gange de fire yuga’er
-
karatala: håndbækken
-
karma:
ordret ’arbejde’. Loven om handlinger og deres reaktioner.
-
karmi:
en frugtstræbende arbejder
-
kayastha
– en særlig kaste, hvis medlemmer specielt er administratorer og embedsfolk
-
kazi:
muslimsk guvernør eller godsejer
-
ksatriya:
administratorer, politi eller kriger. Den anden samfundsklasse
-
kichori:
sammenkogt ret med ris, dal-bønner, grøntsager og krydderier
-
kirtana:
forherligelse, sang af Hare Krishna (overf.) kombineret med dans
-
ksira:
’sød ris’
-
Kumbha-mela:
festival ved Prayag, der finder sted hvert 12. år. Verdens største samling af
mennesker overhovedet.
-
laddu:
en sødsag lavet af kirkærtemel, smør, sukker og krydderier
-
laksmi:
held, lykke, (overf.)’penge’. Også ’Lykkens Gudinde’
-
lila:
guddommelig leg eller aktivitet
-
maha-bhagavata:
den mest avancerede hengivne
-
mahaprasadam:
se prasadam
-
mandira: tempel
-
mangala aroti: den første kirtana og alterceremoni tidligt om
morgenen
-
manjari:
blad (jf. tulasi-manjari)
-
mantra:
ordret ’det, som befrier sindet’. Normalt en bøn eller navne på Krishna
-
mataji:
ordret ’kære moder’.
Bruges som respektfuld tiltale af en kvinde
-
maya:
illusion, kraft, energi
-
mayavada:
upersonlighedsfilosofi
-
mayavadi:
upersonalist
-
matha:
tempel, kloster
-
mleccha:
uciviliseret person, kødspiser
-
moksa
– befrielse
-
mrdanga:
tohovedet tromme
-
muni:
vismand, tænker
-
murti:
form, statue, Deitet
-
nama-hatta:
gruppe af hengivne, der mødes hjemme hos sig selv
-
nirvana:
betegner
befrielse, specielt blandt buddhister
-
nyaya:
logik
-
padayatra:
vandrende gruppe af hengivne, der går fra landsby til landsby
-
pakora:
et stykke grøntsag, der dyppes i en krydret dej og dybsteges
-
pandita:
en lærd mand i de åbenbarede skrifter, ’skriftklog’
-
panir:
frisklavet ostemasse
-
paramahamsa:
en hengiven på den højeste platform
-
Paramatma:
Oversjælen, Krishnas ekspansion i alles hjerter
-
parampara:
discipelrække
-
parikrama:
pilgrimsvandring til fods
-
prana:
livsluft, livskraft
-
prasadam:
(overf.) mad, der er ofret til Krishna. Ordret betydning: barmhjertighed
-
prema:
ren kærlighed
-
purana:
historisk beskrivelse (betyder ordret ’gammel’)
-
puja:
tilbedelsesceremoni
-
pujari:
alterpræst
-
puri:
en slags brød
-
puspanjali:
ceremoniel ofring af blomster
-
rajas:
lidenskabens kvalitet
-
Ramayana:
Det store epos om Herren Ramacandras liv
-
rasa:
forhold, smag, saft
-
rasa-lila:
Krishnas mest fortrolige dans med gopierne
-
ratha:
vogn
-
Ratha-yatra:
traditionel
vognfestival, specielt kendt fra Jagannatha Puri
-
ritvik:
ordret ’præst’. Betegner en opfattelse, at alle guruer efter
Prabhupada ikke er rigtige guruer, men kun præster
-
sadhana:
regelmæssig, åndelig praksis (f.eks. at chante 16 runder af Hare Krishna hver
dag)
-
sadhu:
en hellig mand
-
sadhusanga:
samvær med
hengivne eller sadhuer
-
sahajiya:
en person, der tager Krishna-bevidsthed som noget letkøbt eller sentimentalt
-
sakhya:
venskab
-
sakti:
kraft, styrke, energi
-
salagrama-sila:
en Deitiet, der har taget form som en lille sten
-
samadhi: fuldkommenhedens trance
-
samadhi: bruges her i betydningen mindestempel for en stor person
efter hans død
-
sampradaya:
discipelkæde
-
samsara:
kredsløbet af fødsel og død
-
sankirtana:
fællessang af Hare Krishna. Caitanya Mahaprabhus bevægelse kaldes også sankirtana-bevægelsen.
(overf.) bogdistribution
-
sannyasa:
den forsagende livsorden
-
sannyasi:
munk i forsagelsens livsorden
-
sari:
en kvindes klædestykke
-
sastra:
de åbenbarede skrifter
-
sastrisk:
ifølge sastra, skrifterne
-
sastra
dana: sponsoreret boguddeling
-
satsanga:
hellig omgang, møde af hengivne
-
siddhi
–
perfektion, fuldkommenhed
-
sikha:
traditionel
hårpisk
-
siksa:
instruktion
-
siksa-guru:
instruerende åndelig mester
-
sila:
se salagrama-sila
-
sisya:
discipel
-
sloka:
vers
-
sraddha:
ceremoni for ens afdøde forfædre
-
subji:
grønsagsret
-
sudra:
arbejder, den fjerde samfundsklasse
-
swami:
= Goswami, en der behersker sine sanser (= sannyasi)
-
tapasya:
askese, bodsøvelse
-
tilaka:
mærke af ler, der tegnes i panden og 11 andre steder på kroppen
-
tridanda:
en stav/stok, som en sannyasi bærer som symbol
-
truti:
en ellevtedel af et sekund
-
tulasi:
Den helligste af alle planter. Også kaldet
Hellig Basilikum
-
urad-dal:
en form for dal
med meget højt proteinindhold
-
uttama-adhikari:
den største og mest fuldkomne hengivne
-
Vaikuntha:
den åndelige verden
-
vaisnava:
en hengiven af Visnu eller Krishna. Refererer også til ’monoteist’.
-
vaisnavisme:
afledt af vaisnava
-
vaisya:
handels- og landbrugsstanden, den tredje samfundsklasse
-
vanaprastha:
den tilbagetrukne livsorden imellem grhastha og sannyasa
-
varna:
’kaste’ bestemt i forhold til ens beskæftigelse
-
varnasrama-dharma:
samfundssystemet, der inddeler mennesker i fire samfundsordener (varna’er)
og fire livsordener (asrama’er)
-
vasthu: vedisk arkitektur
-
vina:
klassisk strengeinstrument
-
vyasasana: Vyasa’s sæde. Sædet, hvorfra Srimad-Bhagavatam
tales.
-
vyasa-puja:
ceremonien, der afholdes ved den åndelige mesters fremkomstdag
-
yajna:
offerhandling
-
yavana:
barbar, uciviliseret person
-
yatra:
’tempel’ i betydningen organisation eller institution. Også festival,
samling.
-
yogi:
en, der praktiserer yoga, at forbinde sig med den Højeste
-
yuga:
tidsalder
