Ekadasi-chapati.
(7. del af ekadasi-menuen) 
Af Dandaniti Devi Dasi

Ekadasi betyder ingen korn og bønner. Derfor kan man dog stadig ofre dejlige ekadasi-chapatier til Krishna og nyde dem bagefter. Ekadasi-chapatier laves stort set som almindelige chapatier, dog med den forskel at de bankes flade med hænderne i stedet for at blive rullet ud. Denne finger-teknik kan  også bruges til almindelige chapatier.

 

Ingredienser:
200 g boghvedemel
50 g kartoffelmel
1½ dl vand
½ tsk. salt
*
2-3 spsk. smeltet smør
(til pensling)

***

 

Tilberedning:

Boghvedemel, kartoffelmel og salt blandes i en skål. Vandet tilsættes lidt efter lidt, og man ælter, indtil man har en blød, let fugtig dej. Lad dejen hvile ½ time. 

Dejen deles i 12 – 14 stykker, der rulles til kugler. I modsætning til almindelige chapatier er boghvede-chapatier vanskelige at rulle ud med en dejrulle. De smuldrer nemt og har vanskeligt ved at blæse op, når de steges. I stedet former man dem runde ved at slå med fingrene, skiftevis med højre og venstre hånd. Chapatier skal ikke være mere end et par milimeter tykke. Brug boghvedemel, så dejen ikke klistrer på bord og hænder.  

Chapatierne steges på en tør pande over middel varme. Når chapatien begynder at danne små blærer på overfladen vendes den. Når chapatien begynder at danne luftbobler eller svulme op, vendes den igen. Har man gaskomfur, kan man nu holde chapatien direkte over flammen et par sekunder, enten ved hjælp en stegetang eller rist, så den blæser op. Har man el-komfur, kan man bruge en anden teknik, som jeg har lært af Nalini Matu, nemlig at trykke chapatien med et rent viskestykke, mens den ligger på panden. Dette får chapatien til at blæse op. 

Når chapatien er bagt færdig, pensles den med smør på begge sider og ofres til Krishna med kærlighed.

Føde i godhedens kvalitet øger levetiden, renser ens tilværelse og giver styrke, sundhed, lykke og tilfredshed. En sådan nærende føde er sød, saftig, fedende og velsmagende.

Føde, som er for bitter, for sur, saltet, skarp, tør og krydret, påskønnes af mennesker i lidenskabens kvalitet. En sådan føde forårsager smerte, sorg og sygdom.

Føde, som tilberedes mere end tre timer, før den spises, og som er uden smag, hengemt, rådden, opløst og uren, påskønnes af mennesker i uvidenhedens kvalitet.

(Bhagavad-gita 17.8-10)