Nu er det igen højsæson for grønne blade af alle mulige slags, og vi kan ikke dy os for at skrive om dem igen, selv om vi har gjort det før. Overalt myldrer de frem, i skove og grøftekanter såvel som i haver. Ofte er de til stor ærgrelse for haveejerne, der ikke ved, at de helt gratis har deres haver fulde af de fineste delikatesser. Brændenælder, skvalderkål, kulsukker, svinemælder, kørvel og bøgeblade for blot at nævne nogle få er med lidt kulinarisk fingersnilde ikke blot særdeles velsmagende, men også meget værdifulde tilskud af vitaminer, mineraler og livskraft ovenpå nogle blege vintermåneder.

I tilgift er det Caitanya Mahaprabhus livret. Mange steder i Caitanya-caritamrta nævnes sak, der oversættes som spinat, men i virkeligheden bredt refererer til grønne blade. Den grønsag, vi kalder spinat (spinacia oleraceae), skulle stammer fra Iran og Kaukasus og kan også have været udbredt i Indien på Caitanyas tid. Alligevel er det tydeligt, at i Caitanya-caritamrta refererer saka til alle slags spiselige grønne blade. F.eks. siger Cc. Madhya 17.64: ”Balabhadra Bhattacarya plejede at gemme et forråd af korn, der kunne holde i to til fire dage. Når der ingen mennesker var, kogte han kornene og tilberedte grønsager, spinat, rødder og frugter, han indsamlede i skoven.” Passagen er fra Caitanya Mahaprabhus rejse til Vrindavana, hvor Han sammen med Sin tjener Balabhadra Bhattacarya går igennem Jharikanda-junglen. Den oprindelige tekst taler her om nana-saka, ’mange slags spinat’.

Den følgende opskrift har Kurma hentet fra Nordindien, hvor den findes i en mængde forskellige varieteter. Opskriften er fra Great Vegetarian Dishes.

Flødespinat med ost