Salvie
Ved Lalitanatha Dasa

Salvie (salvia officinalis) er en af vore kendteste krydder- og lægeurter, der blev indført i Danmark i 11-1200-tallet. Den trives glimrende i det danske klima og er almindelig i mange haver. Oprindeligt stammer den fra Middelhavsområderne og vokser vildt i bl.a. Grækenland. Galenos, en oldgræsk læge, sagde, ”Hvorfor skal mennesket dø, når salvie vokser i haven?” Svaret var, ”Fordi en haveurt dog ikke kan hamle op med døden!” Under alle omstændigheder er det en meget virkningsfuld lægeplante, hvis navn kommer af det latinske salvare, der betyder ’at helbrede’.

Den danske urtelæge Henrik Harpestreng (d. 1244) skrev: ”Salvie er en ædel urt. Læg knust salvie på sår der bløder stærkt, så stilles blødningen. Drikker man salviesaft med vin, hjælper det mod gammel hoste. Ligeledes salvie bestrøet med salt og spist i vin lader ikke bylder vokse i mennesket. Derfor siger Henrik Smid: Salvie drukket styrker legemet som helhed, idet det uddriver al gift og blødgør hoste, stiller sidesting, fremmer vandladningen, kvindernes menstruationstid og efterbyrden eller den anden fødsel.”

Den 1. september 2003 kunne Politiken fortælle, at britiske forskere har påvist, at salvie forbedrer hukommelsen. Forskere fra Newcastle og Northumbria universiteterne testede salvie på 44 sunde og raske unge mennesker i alderen 18 til 37 år. Resultatet efterlod ingen tvivl – de salviespisende testpersoner scorede højest på en ord-huske-prøve. Det er naturligvis ikke nyt. Allerede for flere århundreder siden berettes om, at mennesker tog salvie mod hukommelsestab og drak te og andre drikke med ekstrakt fra denne plante. Urtelægen John Gerard skrev i 1597: ”…den er god for hovedet og hjernen og opkvikker nerverne og hukommelsen.”
 
ADVARSEL. Salvie indeholder stoffet thujon, der er giftigt, hvis det indtages over længere tid. Man skal således ikke drikke salvie-te hver dag, eller man skal holde et par ugers pause af og til. Gravide og ammende kvinder skal undgå salvie. Hos ammende kvinder standser den mælkeproduktionen.

Som krydderi skal salvie anvendes sparsomt på grund af den kraftige smag. Den går godt i bl.a. spaghetti-retter.

Stegte salvieblade

Feinschmeckere i det vediske køkken er bekendt med ’korella’, en lille grøntsag på størrelse med en pegefinger og med en meget bitter smag. Denne grøntsag skæres i små skiver, der dybsteges i varm ghee eller olie og serveres som indledning til et måltid, før man spiser noget andet. Serveret på denne måde er den meget velsmagende (imens den nærmest er uspiselig midt i måltidet), og den bitre smag er en god stimulering af appetitten. Blade af salvie kan bruges på samme måde.