Persille
Ved Lalitanatha Dasa

Persille eller bladpersille er formodentlig den mest anvendte
grønne urt i det danske køkken. Persille (petroselinum crispum) er en
toårig plante, der stammer fra Middelhavsområdet. Fra i gamle dage at blive
anvendt som pynt på gravsteder er den i dag en meget vellidt og anvendt
køkkenurt. Persille anvendes både som krydderi, dekoration og naturlægemiddel.
Grækerne anså persille for en hellig urt, der ikke måtte
anvendes i husholdningen. Først i middelalderen begyndte man at bruge den.
Udover dens velsmag gjorde specielt egenskaber som febernedsættende og afførende
den vellidt. Urten er også blodrensende, menstruationsfremmende, vanddrivende og
har en evne til at fremme dannelsen af røde blodlegemer. Den indeholder
endvidere netop de for os nødvendige vitaminer som A, B, C, E og nikotinsyreamid
og også meget jern, kalcium og fosfat.
Der er to forskellige former for bladpersille: den
glatbladede og den krusbladede. De glatte blade er egentlig persillens
oprindelige form, men gennem krydsninger har man fremelsket de krusede former.
Den glatbladede har en mere udpræget krydderagtig smag og er desuden mere
modstandskraftig. Den krusede type anses for at være smukkere og er den form,
der har vundet indpas hos os. Andre steder, f.eks. i Italien, er den glatbladede
mest populær.
Udover bladpersille findes der også rodpersille eller
persillerod. Roden anvendes som suppeurt, hvis smag minder både om gulerod og
pastinak. Når man dyrker rodpersille, kan man i løbet af sommeren også anvende
de grønne blade som krydderi.
Persille bør anvendes frisk, da tørret persille ikke bare
mister sin friske farve, men også vitaminerne og det meste af sin smag. En
mulighed er at fryse den skyllede og hakkede persille, f.eks. i en
isterningebakke, så man har små portioner af frisk persille parat hele vinteren.
Som mange grønne urter mister den også sin smag og sine
vitaminer ved kogning, hvorfor man hakker den og drysser den frisk ud over maden
efter kogningen. Persillens milde aroma passer også godt til salater.
Advarsel: Pluk aldrig persille ude i naturen, da den type, vi
bruger i madlavningen, ikke findes i naturen. Den, vi finder i naturen, er
aethusa cynapium, hundepersille eller vild persille. Dens blade kan minde
lidt om den oprindelige persilles glatte blade, men den er meget giftig.
Tomatsovs
Kurma anbefaler i Great Vegetarian Dishes denne
tomatsovs til f.eks. pastaretter og som dip.
Ingredienser:
3 spsk. olivenolie
½ tsk. hing
¼ tsk. stødt sort peber
7 dl purerede tomater
1½ tsk. hakket frisk basilikum eller
½ tsk. tørret basilikum
¼ nellikepulver
1 tsk. salt
1 tsk. rå rørsukker
2 spsk. koncentreret tomatpure
1 tsk. frisk citronsaft
2 spsk. friskhakket persille |
Fremgangsmåde:
Varm olivenolien op i en mellemstor kasserolle over middelvarme. Når olien er
varm uden at ryge, kommes hingen i og steges et øjeblik. Kom det sorte peber,
steg et øjeblik og kom derefter tomaterne i. Kom basilikum, nellike, salt og
sukker i. Bring gryden i kog, skru ned for varmen og lad gryden småkoge i 15
minutter. Rør i gryden et par gange. Kom tomatkoncentratet, citronsaften og
persillen i og kog let et minut mere. Kan serveres både varm og afkølet. |
|