Peberrod
Af Lalitanatha Dasa

Peberrod er en af vore hjemlige krydderurter med talrige, om end ofte oversete muligheder. Den gennemtrængende skarpe, sennepsagtige smag og lugt kan få tårerne til at trille hos enhver.

Peberrod (amoracia rusticana) tilhører korsblomstfamilien og stammer fra Asien (formentlig sydlige Rusland). Den blev bragt til Europa for mindst 1000 år siden, indført i Danmark i 1200-tallet og almindeligt udbredt fra 1500-tallet. I dag er den almindelig i haver og forvildet i naturen. Den er en flerårig plante med lange blade og udvikler lange cylindriske rødder. To-årige rødder er oftest de største og bedste. Planten er meget nem at dyrke, ja, faktisk er den svær at slippe af med, hvis man først én gang har den i sin have.

Peberrod er en fantastisk lægeplante, der indeholder tre gange så megen C-vitamin som citroner. Den er blevet brugt imod forstoppelse, forgiftninger, sygdomme i lever, nyre, blære, øre, bryst og hud. Den er stærkt kredsløbsstimulerende, antiseptisk især med hensyn til lungevæv og urinveje, vanddrivende, sårhelende, stimulerer fordøjelsen, virker på urinsur gigt, nyresten, hoste, kighoste, bronkitis og astma. Roden kan bruges både ind- og udvortes. Indvortes indtages den revet eller spises som den er. Udvortes lægges den revet eller i små skiver direkte på huden, evt. med et bind omkring, f.eks. ved iskias.

Advarsel: Ved nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller ved brug af thyroxin (medicin) må peberrod ikke anvendes. Overdreven brug kan give blærer på huden.

Som krydderurt har peberrod mange anvendelsesmuligheder i f.eks. sovser, kryddersmør og sammenkogte retter. Den skal rives og tilsættes frisk til maden. Koges den, forsvinder smagen. 

Har man ikke mulighed for selv at dyrke peberrod, kan man være heldig at finde den hos en velassorteret grønthandler, eller man kan købe rebet peberrod på glas.

 Khrain

Dette er en specialitet fra det europæisk-jødiske køkken.