Pastikank
Ved Lalitanatha Dasa

Hvis man foretrækker alt andet end supermarkedernes indfløjne gevækster, er vinteren tid til rodfrugter. Der findes et stort udvalg af disse, der vokser fint i det danske klima og kan opbevares året igennem. En af dem er pastinakken (pastinaca sativa), hvis lange, hvide rødder kan overvintre på friland og graves op friske, når man skal bruge dem.

Pastinak hed oprindelig morod (som gulerod hedder på svensk i dag) og stammer fra Central- og Sydeuropa. Dens anvendelse kendes helt tilbage fra oldtidens Grækenland. Den kom til Danmark i middelalderen igennem munkene, der brugte den som lægeplante, og nu er den vildtvoksende i den danske natur, specielt i Østdanmark. Ligesom gulerødder tilhører pastinak skærmplantefamilien og er toårig. Det første år samler den energi i en kraftig pælerod, og andet år går den i blomst og sætter frø. Det er den etårige pælerod, der anvendes som grønsag.

Medicinsk indeholder pastinak en del B2-, C- og E-vitamin samt fosfacin og niacin. Henrik Smid skrev i middelalderen: ”Kokkene i stegersene kender pastinakker bedre end apotekerne. De er gode som mad til dem der gør svært arbejde. Frøene bruges til lægedom.” Simon Paulli: Disse pastinackel-rødder tilskynde ikke i ringe måde til det naturlige værk og gerning, så at de som plage sig selv med faste og andet deslige såsom munke og nonner i klostre, dem er disse rødder slet intet så lidt nyttige og gavnlige.”

Pastinakkens anvendelse varierer fra land til land. Italienere mener ikke, at den kan spises af mennesker, men de dyrker den i stort omfang til svinefoder. I England er pastinak næsten en nationalgrønsag. Før i tiden indgik den som fast ingrediens i gule ærter i Danmark, hvor den dog har været lidt glemt i nogle generationer, men nu ser ud til at være på retur.

Pastinakkens smag er sød, krydret og lettere nøddeagtig, noget i retning af en mellemting imellem gulerod og selleri. Den kan anvendes rå i salater, koges i supper og gryderetter, steges i smør eller olie eller pureres til mos sammen med kartofler.

Pastinak-squash-suppe

Forleden aften stod vi med et par squash og et par pastinakker, der trængte til at blive brugt. De blev smidt op i en gryde, og ved Krishnas gode vilje blev resultatet en suppe, som vi syntes er værd at dele med andre.