|
|
|
24 september 2004 Igennem mange år har Back to Godhead (BTG) bragt opskrifter og artikler om tilberedning af prasadam, og det var tanken fremover engang imellem at bringe noget derfra i Nyt fra Hare Krishna. Det første er et uddrag fra en artikel fra 1970 (BTG nr. 32).
Den hengivne forsøger at skaffe de bedste råvarer til Krishna. Grønsager bør være friske og indbydende, korn livskraftige og sunde, frugter store og søde og mælkeprodukter friske og rene. Ingen dåsemad, tak! I det hele taget så vidt muligt kun råvarer i deres uforarbejdede tilstand. Somme tider er dette ikke altid muligt i moderne storbyer, men man må gøre sit bedste. Efter at have udvalgt de bedste ingredienser er det næste på listen renlighed. Siden vi tjener den Højeste, ønsker vi at være superhygiejniske, ikke for os selv, men for Ham. Nyvasket og iført rent tøj går man ind i køkkenet, der også er omhyggeligt gjort rent. Råvarerne renses og vaskes nøje, og hvis noget, der ikke kan rengøres igen, falder på gulvet, kasseres det. Kun friske ting må anvendes. Ingen madrester må blandes sammen med det, man tilbereder (madrester bør egentlig slet ikke komme tilbage i køkkenet). Som gode vaisnavaer afstår vi også fra at bruge hvidløg, løg og svampe og fra at blande salt med sødmælk (det er i orden med andre mælkeprodukter). Som det sidste, og det lyder måske vanskeligt, må man ikke smage på maden under tilberedningen, ikke engang for at smage den til. Da maden laves til Krishna, skal Han og ingen anden være den første, der smager på den. Gør man dette, lærer man også hurtigt kunsten at komme den rigtige mængde krydderier i blot ved at afveje dem med øjnene eller med vægt og måleskeer. Når maden er færdig, ofres den til Krishna. På en særlig tallerken, der kun anvendes af Krishna og ingen anden, anretter man en rundhåndet portion af hver af de tilberedte retter plus et glas vand. Husk, at Han kun er sulten efter hengivenhed og kærlighed, hvorfor disse er de vigtigste ingredienser i vores ofring. Anbring tallerkenen foran et billede af Krishna eller Srila Prabhupada og bed Krishna tage imod denne beskedne ofring. Som en del af ofringen kan man recitere Hare Krishna-mantraet eller de særlige ofringsmantraer, der bruges ved ofring af mad til Krishna. Lad tallerkenen stå foran billedet eller på alteret i ca. 10 minutter, tag den derefter ud i køkkenet, kom den ofrede mad (der nu er prasadam, Krishnas nåde) tilbage i gryderne og skålene, rengør Krishnas tallerken og server til sidst prasadam’en ud. Artiklen runder af med flere opskrifter, hvoraf vi bringer to af de nemme. |
|
Sødris 4 l sødmælk Vask risen grundigt og kom den i en gryde sammen med mælken, der bringes i kog over middelvarme. Rør hele tiden, indtil mælken og risen begynder at blive tyktflydende, hvor sukkeret kommer i. Pas nøje på, at intet brænder fast i bunden af gryden (rør hele tiden). Hele processen varer ca. 45 minutter. Stilles i køleskab, da sødris skal ofres og serveres kold. |
Pera eller laddu 1 kop kikærtemel Smelt smørret ved lav varme. Når smørret er smeltet, røres kikærtemelet sammen med smørret. Rør af og til. Når melet begynder at blive lysebrunt efter ca. 10 minutter, kommer flormelisen i. Fortsæt med at røre, indtil sukkeret er blevet helt blandet med smør og kikærtemel. Hæld ladduen ud på et fad eller en bakke og lad den køle af, hvorefter den trilles i små kugler. |