|
|
|
Laurbær Laurbær er en stedsegrøn busk, der stammer fra Middelhavsområdet og Lilleasien, hvor den kan føres tilbage til Oldtiden. Laurbær er en legendarisk plante på grund af dens forbindelse til den græske gud Apollo. Skikken med at fejre vindere med en laurbærkrans stammer også fra Oldtidens olympiske lege i Grækenland. Udover at bruges som krydderi har laurbær mange medicinske anvendelser. Planten er sammentrækkende, vanddrivende, fremmer fordøjelsen og stimulerer appetitten. Man kan også lave en salve ved at knuse bladene og blande dem med lidt vand. Denne salve er god på sår. Lægger man laurbærblade imellem tøj og bøger, holder det møl og andre insekter væk. Olie fra de modne bær anvendes indenfor parfumeindustrien. I dag er laurbærblade et temmeligt almindeligt krydderi i de fleste vestlige køkkener, hvor de anvendes til supper, stuvninger, sovse, pickles m.m. Friske laurbærblade er stærkt aromatiske, men også ret bitre. Under tørringen mister de det meste af det bitre. I modsætning til de fleste andre bladkrydderier kan laurbærblade koges med i retten uden at miste deres smag. De skal dog bruges sparsomt på grund af deres stærke smag og fjernes fra retten før servering. Laurbærblade indgår også mange steder i det indiske køkken, f.eks. i forskellige garam masala-blandinger og i den følgende sødris (khir) fra Bengalen. Bengalsk sødris
|