Kørvel
Af Lalitanatha Dasa

Kørvel (anthriscus cerefolium) er en spændende krydderurt, der også har sin ret som grønsag, og så passer den til det danske klima. Den trives så fint på danske breddegrader, at hvis man ikke kan finde ud af at dyrke andet, kan man i hvert fald have kørvel i sin have. Planten er etårig, bliver op til en halv meter og trives bedst i halvskygge og lidt fugtig jord.

Kørvel eller havekørvel stammer fra Kaukasus, sydlige Rusland og Vestasien. Den har en bladform, der kan minde lidt om glat persille, skønt kørvelbladene er blødere og finere i det. Havekørvel kom med romerne over Alperne til de nordlige lande, og nu er den forvildet i alle lande med det rette klima. Siden middelalderen er den blevet anvendt som køkkenurt og medicinplante. Den siges at være stimulerende, vanddrivende, blodrensende og slimløsende. Den har været brugt imod hovedpine, eksem, for højt blodtryk og galdesten. Den skulle også give god søvn og sund mave.

Det er de friske blade, der anvendes, før planten går i blomst. Kørvel har en anislignende smag med en snert af persille og indgår fint i salater, supper, sovser, grønne dressinger og sammenkogte retter. Den må ikke koge med, men tilsættes til sidst ligesom persille. Kørvel indgår også i den traditionelle franske krydderiblanding ’les fines herbes’.

Der vokser også en vild kørvel (Anthriscus silvestris) i den danske natur. Den er spiselig, men er man ikke botanikkyndig, er det klogt at holde sig til den dyrkede havekørvel, da vild kørvel kan forveksles med nogle af vores giftigste planter som skarntyde og hundepersille.

Ud over havekørvel findes der også spansk kørvel (Myrrhis adarata), der også kaldes sødskærm og har noget nær samme smag som havekørvel. Har man ikke adgang til selv at dyrke kørvel, kan den måske købes i nogle forretninger ved forespørgsel.

Kørvelsuppe

Kender alle kørvelsuppe? Det er en traditionel ret fra det gamle danske husmandskøkken og bestemt værd at holde i hævd.