Kartofler
Ved Lalitanatha Dasa

’Grønsagernes konge’ kaldte Srila Prabhupada kartoflen. Om det var på grund af dens velsmag eller dens omfattende udbredelse, skal være usagt. Faktum er, at kartoflen er en grønsag med utallige muligheder. I Indien kan man finde kartoffelretter i bogstaveligt talt tusindvis af variationer.

Kartoflen (solanum tuberosum) er en flerårig urt af natskyggefamilien med underjordiske udløbere, hvis spidser svulmer op og blive til kartofler. Kartoflen er vildtvoksende i Chile, Bolivia og Peru og indførtes til Europa af Columbus selv. Fra Europa bredte den sig til resten af verden. I Danmark blev den almindeligt udbredt og dyrket fra ca. 1750. En grund til dens udbredelse er, at den er meget nem at dyrke, kombineret med et stort udbytte. Selv nogle få kvadratmeter i en have kan give mange kilo kartofler. 

Næringsmæssigt er kartoflen et af de få fødeemner, man kan leve af udelukkende (næsten). Den er en god vitamin- og mineralkilde (hvis man ikke smider kogevandet væk, som det ses mange steder), og dens protein er et af planteverdenens få fuldstændige proteiner. Ernæringsmæssigt er det bedst at spise kartoflen med skræl, da vigtige mineraler som kalium ligger i eller lige under skrællen.

Dansk vegetarforenings hjemmeside (www.vegetarforening.dk) anbefaler om kartoflen:

”Kartoffelsaft, presset af friske kartofler, anvendes mod mavesår eller for meget mavesyre. Men man skal ikke drikke mere end ét glas om dagen. Rå, revne kartofler kan blandes med lidt mælk og lægges på bulne fingre, bylder, betændelser og sår. Saften eller de rå, mosede kartofler kan anvendes udvortes til behandling af smertende led, hovedpine, rygsmerter og hududslæt. Hvis man lider af kløe, kan man anvende skiver af rå kartofler til at lægge på, eller man kan rive kartoflerne og massere massen på de kløende områder. Mos af kogte, varme kartofler virker godt som varmt omslag. Man kommer mosen i et lindestykke og lægger det over det betændte eller ømme område. Man har også anvendt skræller fra rå kartofler mod forbrændinger. Man kan drikke et glas kartoffelvand hver morgen mod for meget mavesyre eller syreoverskud i det hele taget.”

Vær opmærksom på, at grønne kartofler er giftige og skal kasseres. Nogle mennesker er allergiske overfor planter af natskyggefamilien (måske uden at vide det) og bør også undgå kartofler.

 Rosti – kartoffelpandekager

Dette er næsten en nationalret i Schweiz. Rosti er et fint tilbehør til næsten enhver form for middagsret.
 

Ingredienser:

1 kg kartofler
2 spsk. smør
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
½ tsk. peberkorn

 Fremgangsmåde:

Kartoflerne rengøres (evt. skrælles, om nødvendigt) og dampes, indtil de er næsten kogte, men de må ikke blive gennemkogte og bløde. Derefter rives de på et rivejerns grove skær og stilles til side.

Varm smørret og olien i en stor stegepande over middelvarme. Når smørret er smeltet og holdt op med at skumme, anbringes de revne kartofler i panden og spredes ud i form som en stor pandekage. Pres ikke kartoffelmassen for meget sammen. Drys salt og de knuste peberkorn over kartoflerne.

Dæk panden til, skru ned for varmen og steg i 8 til 10 minutter, eller indtil pandekagens underside begynder at blive brun. Ryst panden engang imellem for at forhindre pandekagen i at brænde fast. Vend derefter forsigtigt pandekagen. Steg 5 til 6 minutter eller indtil den anden side er blevet gyldenbrun. Tag panden af varmen, og lad pandekagen glide over på et opvarmet fad. Skær den i stykker og server den ud med det samme.