En swami i køkkenet
Af Christina Legene Thomsen

Denne artikel blev bragt i bladet Vegetaren (efterår 2003), med hvis tilladelse den bringes i Nyt fra Hare Krishna.

Vi mødte ham i Vrindavana for nogle år tilbage, eller dvs., de første par år hørte vi bare hans stemme, når vi om eftermiddagen gik på Parikrama Road, som er den vej, der omkranser hele Vrindavana. Han havde nemlig muret sig inde i en specialbygget kælder for at gå dybere ind i meditation end det er muligt med mennesker omkring sig hele tiden. Hver eftermiddag gav han 1 times klasse baseret på Ramayana, som hans disciple kunne komme og høre. Swami Balendu boede i hulen i 3 år og 108 dage.

Da vi tager til Vrindavana så vidt muligt hver vinter, havde vi således hørt om Swamien, som boede inde ved siden af, og fulgt lidt med i, hvordan det gik med hans sadhana.

Da vi kom derud i februar 2003, mødte vi ham for første gang i mange år. Det var et hyggeligt møde, som resulterede i, at vi gav ham vores telefonnummer i Danmark, så han kunne kontakte os, når han kom til Tyskland for at undervise.

Et par måneder efter blev vi ringet op, og da han udtrykte interesse i at komme forbi Danmark, inviterede vi ham til at bo hos os. Det var ikke uden sug i maven, for hvad gør man med en Swami i huset ...

Jeg tænkte, at jeg i det mindste kunne lave mad til ham, og det glædede jeg mig til. Det fik jeg også lov til et par dage, men så meddelte han, at ”tomorrow I will cook”. Så vi brugte det meste af dagen på indkøb og resten af dagen og aftenen på at lave mad, og således stod det på de næste 14 dage, for det vediske køkken har ikke nogen hurtige løsninger. Alt bliver lavet fra bunden, og i og med at tiden ikke er en faktor i en Swamis liv, var det heller ikke noget problem.

At lave mad med Swamien var en fest fra først til slut. Det meste af tiden sad han på gulvet og rullede helt runde chapatier, mens han tålmodigt delte sin viden om alle det vediske køkkens hemmeligheder med mig. Mit arbejde var at rense, snitte og lytte, og hele familien var tilskuere – og om ikke andet lærte vi alle sammen, hvor sjovt man kan have det, når man laver mad (og man ikke stresser).

Vi lavede frisk ost, alu parantas (chapatier fyldt med krydret kartoffelmos), dahl, sabji og ris. Al maden blev først serveret for hans Hanuman-deitet, som traditionen er i det vediske køkken.

I Indien bliver mad inddelt i tre kategorier, som også beskriver bevidsthed: tamas, rajas og sattva. Tamas står for uvidenhed, rajas for lidenskab og sattva for højere bevidsthed. Så yogier tilstræber kun at spise sattvisk mad, da dette løfter en op på et højere bevidsthedsplan. Sattviske madvarer begrænser sig til frugt, nødder, mælkeprodukter, korn samt næsten alle grøntsager. Og princippet er, at jo dybere man arbejder med bevidstheden, jo lettere en diæt har man behov for.

Men igen, det hele foregik nede på jorden – og det var først og fremmest inspirerende at høre om forskelle på dahl-bønner og om den helt rigtige dossering af krydderiet hing (det er meget enkelt: når man spørger Swami Balendu om, hvor meget, der skal i af det ene eller andet, svarer han med små drillende stjerner i øjnene: ”You put”).

Og det er måske kernen i at lave mad med en avanceret yogi som Balendu: Man får en demonstration af, at den vigtigste ingrediens er den bevidsthed man laver maden med. Man tager gode råvarer, langsomme opskrifter og al den kærlighed man har til dem, der skal have måltidet. Og man lærer at overgive sig til situationen, for man smager ikke på maden i det vediske køkken, mens man laver den. Glem alt om knivspidser, hele og halve teskeer, for der er kun én instruktion: ”You put.”

Swami Belendu levede det sidste år i hulen af mælk og kun af mælk. Det er jo ikke helt normalt (det er faktisk totalt unormalt) så før hans ankomst havde vi som sagt lidt sug i maven. En ting er at være naboer i Vrindavana – en anden ting at dele en dansk normal-hverdag. Men det ikke bare gik – det gik som en leg.

Swami Balendu er ikke kogekone til daglig, så efter et par uger fulgte vi ham til flyet, så han kunne tage til Tyskland og England og genoptage sit arbejde som lærer og spirituel healer.

Sattvisk dahlsuppe á la Balendu
Swami Balendu lavede denne suppe hos Christina og familie.

 
Ingredienser:

250 g røde linser (eller anden sort linser)
4 tomater i terninge
3 mellemstore kartofler i terninger
lidt ghee til stegning (olie kan også bruges, men ghee/klaret smør er at foretrække)
1 bundt frisk koriander
hing (også kaldet asafoetida, et indisk krydderi, der er en god erstatning for løg og hvidløg, da disse ikke er sattviske)
stødt koriander
garam masal
sorte sennepsfrø
gurkemeje
evt. karryblade

 Tilberedning:

Kog først linserne i dobbelt så meget vand til de er møre (ca. ½ time). Kom 2 skefulde ghee i en tykbundet gryde og svits de tørrede krydderier heri, lidt af hvert, ikke for meget og ikke for lidt, pas på med hingen, den er meget dominerende. Tilsæt derefter tomater og kartofler og lad dem brune lidt i krydderierne og tilsæt derefter linserne. Fyld op med vand, så det dækker godt og tilsæt til sidst de friske karryblade. Lad det stå og simre ½ times tid. Suppen er nu klar til servering.