|
|
|
|
|
Dild (anethum
graveolens) er et af de krydderier, der dyrkes i mange danske haver. Den er
en enårig plante, der tilhører skærmblomstfamilien og bliver op til 100 –
150 cm høj. Dild stammer fra de østlige
middelhavsegne og Lilleasien og har været kendt og anvendt i umindelige tider.
I antikken omtales dild f.eks. af
Plinius den Ældre. Kærligheden til denne aromatiske krydderurt har holdt sig
op til vore dage, hvor de fleste holder af den friske, intensive smag af de æteriske
olier, som findes i næsten alle plantens dele. Medicinsk er frø af dild god mod hikke og opkastninger.
Sammen med anis, kamille og humleskud er den behageligt søvndyssende. Selve
urten virker let urindrivende, modvirker oppustethed, luft i maven og dårlig ånde.
Den kan bruges ved fordøjelsesbesvær og forøger mælkeproduktionen ved
amning. Som krydderi bruges både frø og blade. Smagen er skarp,
aromatisk og en anelse anisagtig. Smagen bliver stærkere, jo mere planten
vokser til (vil man have en mild smag, går man altså efter den unge plante).
Frøene anvendes som smagstilsætning ved syltning og kan også indgå som
ingrediens i brød og bagværk. Bladene, både de friske og de tørrede, er
fortrinlige til f.eks. kartoffelsalater. Dild kan også bruges som erstatning
for salt, hvis man er på en saltfattig
diæt. Dild er meget let at dyrke og trives også i en vindueskarm
eller altankasse. Sørg blot for masser af sol, rigeligt med vand og en anelse læ. Hadai
Odjas salatdressing Hvis man har været så heldig at være med til en festival, hvor Hadai Odja står for tilberedningen af prasadama’en, kan man næppe undgå at have lagt mærke til en meget velsmagende salatdressing. Jeg ringede til Hadai for at få opskriften ud af ham. Den er som følger.
|
||||
