Evolution eller Intelligent Design, del 2
Orden og kaos
Af Lalitanatha Dasa

Dette er anden del i en serie om Evolution eller Intelligent Design, der skrives som indlæg til debatsiderne på www.religion.dk.

Et gennemgående tema i diskussionen om evolution eller Intelligent Design er begrebet orden. Hvad er orden, og hvordan kan orden forklares? Egentlig kan vi iagttage to fænomener, der går under navnet orden. Den ene slags orden opstår somme tider naturligt i fysiske processer, f.eks. ved krystaldannelser eller når en konstant energistrømning igennem et fysisk system skaber symmetriske mønstre. Forekomsten af denne slags orden i levende organismer er ikke nødvendigvis et argument imod evolutionstanken og for Intelligent Design.

Der er en anden form for orden, nemlig den sammensatte orden imellem forskellige komponenter som f.eks. i en motor, hvor de forskellige dele indgår i et større komplekst sammenspil. Alene hver for sig har delene ingen funktion eller eksistensberettigelse, og alle delene skal være til stede samtidigt, før deres funktion træder frem. Kun når de på samme tid er til stede på grund af en bagvedliggende menneskelig intelligens, viser deres funktion sig. Det er aldrig blevet iagttaget, at en sådan form for orden kan opstå spontant i naturen, og derfor er det berettiget at sige, at ’Orden opstår aldrig spontant af uorden eller kaos’, ligesom et hus aldrig opstår spontant af en bunke mursten. Kun den modsatte proces, nemlig at uorden opstår af orden (som når et hus bliver til en ruin), er en naturligt forløbende proces, som kan iagttages.

Kan fortaleren for Intelligent Design godtgøre eksistensen af denne form for orden i naturen, står han meget stærkt i sin argumentation. Lad os derfor prøve at anstille nogle betragtninger. Vil det være muligt at se orden i naturen og intelligens bag den? Lad os starte med at kigge efter nogle eksempler på menneskeskabt orden. Hvis man således lige nu befinder sig i et rum i en bygning, ser man f.eks. vægge, loft, vinduer, gardiner, døre, borde, stole, lamper og ledninger. Der er måske også en bogreol, og tager man en bog ned og åbner den, er den fuld af bogstaver og andre symboler i systematisk orden. Det er da orden og tegn på intelligens, er det ikke?

Måske har du en anden hypotese. Måske tror du i fuldt alvor på, at for mange år siden lå her en åben mark, hvor en lastbil tilfældigvis en dag tabte et læs assorterede byggematerialer, og at byggematerialerne derefter blev liggende på marken i mange år, indtil nogle uvorne knægte en nytårsaften skulle have lidt sjov. Måske tror du, at de lagde hele deres beholdning af ulovligt fyrværkeri under byggematerialerne, der med et ordentligt brag (et rigtigt Big Bang) røg i luften og helt ud i det ydre rum. Efter mange timer dalede byggematerialerne ned igen på marken, og da støvet havde lagt sig, stod huset, som du nu er i, færdigt og indflytningsklart. Er det din hypotese? Nej, det tror du vist ikke i fuld alvor på.

Alle kan således se, hvordan intelligens formede huset lige fra første planlægningsstadie til sidste mursten blev lagt med største præcision. Måske kan man ikke længere se murermesteren eller ved, hvad han spiste om søndagen, men man kan i hvert fald se, at der har været en murermester involveret. Ingen, ikke engang i deres vildeste fantasi, tror altså, at når det drejer som om huse, er de opstået ved en række tilfældige hændelser.

Det sjove er, siger fortaleren for Intelligent Design, at der er mennesker, der i fuldt alvor tror dette, når det gælder ikke-menneskeskabte ting som universet, livet og naturen. Det på trods af, at den orden og kompleksitet, vi møder i menneskeskabte ting som huse eller computere, er mindre end den kompleksitet, man støder på overalt i naturen. Dette underbygges af, at mennesket ikke kan eftergøre det, der foregår i naturen, hvorfor naturens kompleksitet er langt større og bestemt ikke mindre end menneskeskabt orden og kompleksitet.

F.eks. er de store fysiske konstanter som tyngdekraft og elektromagnetisme så nøje afstemte, at var de én procent mindre eller større, eksisterede universet ikke. Om jordens afstand til solen gælder det samme: en procent tættere på eller længere væk, og liv, som vi kender det, kunne ikke eksistere. Og i alle levende organismer er der en ufattelig kompleksitet. Min hjerne, hvor middelmådig den end er, indeholder måske 100 milliarder hjerneceller, der er forbundet med hinanden på en mere kompleks måde end hele jordens samlede telefonnet. Øjet er så forbløffende et optisk instrument, at visse ting som f.eks. glidende ændring af brændpunkt vil menneskeskabt optik aldrig kunne eftergøre. De aerodynamiske principper, som menneskenes flyvende maskiner er konstrueret efter, findes indbygget i en langt mere overlegen og elegant måde i fuglenes vinger og fjer. Man kan blive ved i det uendelige. Tilmed en enkelt celle i min krop er mere sammensat med langt flere indviklede processer end i noget, mennesker nogensinde har svunget sig op til. De enkleste celler indeholder mindst 2000 proteinmolekyler, der hver i gennemsnit består af 300 forskellige aminosyrer og mest af alt må betegnes som sindrige nanomaskiner, der i sidste ende får cellen til at lave en kopi af sig selv og blive til to celler. Opfind lige en maskine, der kan gøre dette kunststykke efter. Er der altså ikke en endnu højere grad af orden og kompleksitet i naturen end i menneskeskabte ting?

Fortaleren for Intelligent Design vil med betragtninger af ovennævnte karakter sige, at de, der kigger efter, vil se orden overalt i naturen, og at denne orden er tegn på en bagvedliggende intelligens. Hvis evolutionister omvendt hævder, at denne orden er opstået spontant uden en intelligens eller Gud bag, ligger bevisbyrden hos dem at godtgøre, at dette rent faktisk kan lade sig gøre. Som sagt kan vi konstatere igennem almindelig iagttagelse og erfaring, at ’Orden opstår ikke af uorden’. Når evolutionister alligevel postulerer, at ’Orden opstår af uorden’, er bevisbyrden deres at demonstrere, at dette overhovedet kan lade sig gøre. Fordi de postulerer noget, der går imod al normal erfaring og iagttagelse, ligger bevisbyrden hos dem, og før de har løftet denne bevisbyrde, kan evolutionslæren ikke siges at have bevæget sig væk fra det hypotetiske og hen til det dokumenterede.