Kan det åndelige studeres videnskabeligt?
Af Jens Madsen

Følgende uddrag fra en kommentar, jeg har skrevet til teksten ’Gudebeviser’ fra www.ateist.org, forklarer, hvorfor vi ikke behøver acceptere Scientismens begrænsede definition på ordet videnskab.  

 
Citat fra ’Gudebeviser’: ”Teisme indebærer en overnaturlig dimension. Videnskaben begrænser sig selv til et naturligt univers. Så teisme kan aldrig være foreneligt med videnskab, pr. definition.”

Lad os kigge lidt på præmisserne her:

1. Teisme indebærer en overnaturlig dimension

Teisten vil hævde, at der findes to former for naturer, den åndelige og den materielle. Ordet overnaturligt er derfor ikke velvalgt, da der intet OVER-naturligt er ved den åndelige natur. Den er bare en natur, ligesom den materielle natur er det.

2. Videnskab begrænser sig selv til et naturligt univers

Men hvad er et naturligt univers? Som ovenfor nævnt vil en religiøs person hævde, at der både findes et åndeligt og et materielt univers, der begge er naturlige. Set på denne måde kan den religiøse sagtens godtage dette præmis, fordi det godkender, at man kan udføre videnskab i den åndelige sfære.

Problemet er selvfølgeligt, at ateisterne mener, at et naturligt univers er lig et materielt univers, og at et åndeligt univers ikke er naturligt. Men før ateisterne kan ophæve dette til sandhed, skal det bevises, hvilket endnu ikke er lykkedes ateisterne. Hvis det åndelige eksisterer, så er det en natur i sig selv. Derfor har ateisterne overhovedet intet grundlag, på hvilket de kan hævde, at det åndelige ikke kan studeres videnskabeligt. Alligevel vælger de at arbejde med den upåviselige præmis, at det kun er det materielle univers, der kan studeres på videnskabelige præmisser.

Ateisterne vil hævde, at definitionen på videnskab netop er, at den skal foregå indenfor den materielle naturs rammer. Men oprindeligt var videnskab en religiøs proces, hvis formål det var at adskille det evige fra det midlertidige. Ateisterne kan altså kun hævde, at ovenstående præmis er sandt, fordi de har krævet patent på ordet videnskab, ændret dets oprindelige definition og givet det deres egen.

3. Så teisme kan pr. definition ikke være forenelig med videnskab

Som vist ovenfor er præmisserne forkerte, så konklusionen er forkert. Kun fordi ateisterne har lavet om på ordet videnskab og givet det deres egen betydning, kan de argumentere således. Pointen er, at den ensidighed, der ligger i at acceptere, at ordet videnskab kun er brugbart indenfor den materielle naturs rammer, er en selvpåtaget begrænsning og dermed i sig selv uvidenskabelig.

Bhakti-videnskaben er en åndelig proces, der er givet af Gud, og som kan bruges til at få erkendelse af Guds eksistens og natur. Dette vil mange måske ikke tro på, men vi skal huske, at så længe det er så meget som en logisk mulighed, er argumentationen om, at teisme og videnskab er uforenelige, uholdbar.

Videnskab (på latin scientia, der betyder viden) henviser til efterprøvelige metoder, med hvilke vi kan opnå viden. Materiel videnskab kan pga. dens erkendelsesmæssige redskaber, nemlig sanserne og menneskets begrænsede intellekt, pr. definition ikke komme til sikker viden. Så man kan stille sig kritisk overfor, om ordet videnskab i det hele taget passer på den materielle videnskabelige metode? Omvendt er påstanden, at bhakti-videnskaben kan indhente absolut viden, fordi denne viden kommer til os fra en absolut kilde, Krishna, Guddommens Højeste Personlighed.

Bhakti-videnskaben [den hengivne tjenestes videnskab]

Vedaerne der er Indiens ældgamle visdomsbøger, siger klart, at det er muligt at komme til en direkte erkendelse af en almægtig Gud. Denne erkendelse er ikke et produkt af fantasi, intellektuel spekulation, logik eller empirisk videnskab. Det er en erkendelse, der kan opleves gennem en spirituel videnskab, bhakti-yoga. Bhakti-yoga-videnskaben indeholder eksperimenter og teknikker, der sætter os i stand til direkte at verificere eksistensen af vores eget transkorporale selv og Guds natur. Og ligesom man for at kunne forstå kvantefysik må gennemgå et langt studie, kræver den spirituelle videnskab også et lignende engagement af den studerende.

Det endelige mål med bhakti-videnskaben er at genoprette det bevidste selv til dets oprindelige position, der er fri for materie. I den betingede tilstand forsøger det bevidste selv at udfolde sine evner adskilt fra Gud, men i den befriede tilstand kan selvet udveksle på et direkte personligt niveau med Ham. Bhakti-videnskaben eller den hengivne tjenestes videnskab er måden, hvorpå man kultiverer dette transcendentale forhold.

Midlet, hvorved man vækker dette forhold, varierer igennem historien. I den nuværende tid anbefaler Vedaerne recitation af mantraer, der er sammensat af navne på Gud, specielt Hare Krishna-mantraet. Det grundlæggende princip er, at Gud er til stede i lyden af Sit navn. Når bevidstheden dækkes af materielle opfattelser, kan det ikke rigtigt fornemme selvet eller den Højeste. Men de åndelige energier, der indeholdes i de transcendentale lydvibrationer af Hare Krishna-mantraet, har kraften til fjerne det materielle dække over selvet og således vække det til dets oprindelige åndelige bevidsthed og befri det fra de karmiske reaktioner, der indvikler det i reinkarnationskredsløbet.

Til videre studie af bhakti-videnskaben henviser vi til Krishna-bevægelsens bøger, der er skrevet af A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada.

Hvem er overnaturlig her?
Af Lalitanatha Dasa 

Jeg kan ikke dy mig for at komme med et par ekstra bemærkninger til Jens’ allerede glimrende kommentarer. 

Der findes intet overnaturligt, påstår ateisten. Nærmere beset er dette en banal påstand. ’Naturligt’ betyder i bund og grund ’at det findes’. Omvendt må overnaturligt betyde ’at det ikke findes’. Siger man således ”Der findes intet overnaturligt,” har man sagt, ”Det, som ikke findes, findes ikke,”  hvilket man ikke behøver en videregående uddannelse for at indse. 

I debatten imellem ateister og teister drejer spørgsmålet sig om, hvorvidt der findes en åndelig virkelighed eller ej. I ovenstående ateists påstand går han ud fra, at debatten allerede er afsluttet og klare konklusioner nået, før debatten overhovedet er startet, hvilket pr. definition ikke er en videnskabelig indstilling til nogen form for debat.  

Kunne man ikke henstille til den pågældende ateist, at han tager sig et basiskursus i videnskabsteori, før han kommer med sit næste indlæg?