Debat om Darwin – svar til Sabia
Af Lalitanatha Dasa

I nr. 14 bragte vi i artiklen ’Darwin – videnskab eller ej’ vort svar på et indlæg fra en kvinde, der kalder sig Sabia og havde læst en af artiklerne på www.harekrishna.dk om darwinisme. Sabia har svaret tilbage på vores svar (klik her for at læse hendes svar), og vi svarer hende følgende.  

Kære Sabia. 

Tak for dine detaljerede svar, som jeg nøje har gennemgået. Jeg kommenterer ikke hvert eneste af dem til punkt og prikke, men prøver at få det hele dækket ind under nogle brede punkter i det følgende. 

Pkt. 1. Lad mig først sige, at jeg tror, du tager fejl i, at dette emner ikke fortjener nogen særlig opmærksomhed. Jeg hælder mere til følgende opfattelse, der bl.a. blev udtrykt af Dr. Richard Thompson i midten af 80erne: 

”…Siden Newtons tid har videnskaben holdt på, at alle fænomener kan (i det mindste i princippet) beskrives i målelige enheder, der følger og kan beregnes ud fra enkle matematiske love. Denne præmisse, som  vi kan kalde det reduktionistiske princip, indebærer, at virkeligheden i bund og grund er enkel, og at mennesker alene i kraft af deres intellekt og sanseapparater i sidste ende til fulde vil kunne forstå naturen af og oprindelsen til alle fænomener i universet. Selv om det reduktionistiske princip afgjort er ubeviseligt til at begynde med, er det blevet den bagvedliggende strategi for videnskabelig forskning…
    …Trods det har den uforbeholdne accept af det reduktionistiske princip nogle særdeles foruroligende konsekvenser. Det reducerer universet til en mekanisme, der fungerer ifølge upersonlige matematiske love, og det reducerer det enkelte menneske til en kompleks delmekanisme, hvis ’vilje’ og ’følelser’ svarer til intet mere end mønstre af kemiske vekselvirkninger imellem molekyler.
    Som resultat kan værdier og etik ikke længere forstås som fundamentale principper, der kommer fra en transcendental Skaber, der definerer menneskelivets yderste formål og mening. Snarere bliver de blot og bar strategier for overlevelse. De opstod ved et tilfælde, blev bevaret under visse omstændigheder på grund af deres virkningsfuldhed og vil blive revet bort af ubønhørlige fysiske forandringer, når omstændighederne ændrer sig. I denne sammenhæng forudså  fysikeren Wolfgang Pauli, ”Vi kan udmærket komme til det punkt i en ikke for nær fremtid, hvor de gamle religioners lignelser og billeder har mistet deres overbevisende kraft for selv den gennemsnitlige person. Jeg er bange for, at det, der da vil ske, er, at alle de gamle etiske værdier vil falde sammen som et korthus, og at rædsler udover al fatning vil finde sted.”
   I betragtning af de alvorlige implikationer, som den moderne videnskabs reduktionisme medfører, bør vi tænke os om to gange, før vi accepterer den som gyldig, medmindre vi tvinges dertil af virkeligt afgørende beviser. Mange videnskabsmænd og filosoffer hævder, at sådanne beviser allerede er blevet fundet i overmål. Men en nærmere granskning af herskende videnskabelige teorier afslører, at dette ganske enkelt ikke er sandt. På trods af, at forskerne utvivlsomt har gjort mange betydningsfulde opdagelser, har de været forhastede i at påstå, at de har bevist et verdensbillede, der bygger på det reduktionistiske princip.” (Fra Origins, 1984, introduktionen)  

Pkt. 2. Nu er hele min pointe ikke, hvorvidt Charles Darwin præcist sagde det ene eller det andet, eller om han var kristen eller agnostiker på sine gamle dage. Det er for så vidt underordnet. Det virkelige punkt er, at under navn af Darwin, darwinisme, neodarwinisme m.v. tror mange, at liv er et materielt fænomen, og at dette er videnskabeligt påvist. Det er vel 90-95% af f.eks. alle danskeres solide tro,  at dette er tilfældet. Mit virkelige pointe er, at dette er en forhastet konklusion, uanset hvem der skal have æren for at have formuleret den. 

Det første klagepunkt er, at da man hverken teoretisk eller praktisk kan påvise og demonstrere livets kemiske formel, kan vi ikke videnskabeligt konkludere, at liv er kemi. Du skriver i den forbindelse: ”Jeg har intet bud på livets opståen [=  livets kemiske formel], men det har mange forskere rundt om i verden, og du kan her få en litteraturliste med endog særdeles gode bud. ”

Hvordan du kan vurdere, om der er tale om gode bud eller ej, når du lige har indrømmet, at du ikke selv har noget bud på livets kemiske formel, forstår jeg ikke. I golf kan man sige, at det var et godt slag, for bolden ramte næsten i hullet. Men kan man sige, at det var et godt slag, eller at man var tæt på, hvis man ikke engang ved, hvor hullet er? Hvad der er et godt eller skidt bud på livets kemiske formel, kan først vurderes, når man har bevist, at liv er kemi ved at have den kemiske formel og kunne demonstrere den.  

Selv den populære anvendelse af ordene ’livets byggesten’ om DNA’et er upræcist med vores nuværende viden. Først når man som en anden murermester kan tage byggestenene og bygge liv af dem, kan vi kalde dem ’livets byggesten’. Indtil da bevæger vi os på det teoretiske plan. Det er der heller intet forkert i, hvis vi blot ikke drager forhastede slutninger som f.eks. at konkludere, at en teori er mere end en teori, når den ikke er det, eller på  forhånd udelukker alternative teorier (som f.eks. at liv slet ikke er materielt), blot fordi de ikke passer ind i bestemte trossystemer. 

Pkt. 3. Med hensyn til naturens orden og fraktaler. Jeg tror ikke, du gør dig det klart, at når vi taler om orden, er der egentlig tale om to ting. Den ene er symmetriske ordener, forskellige geometriske mønstre, som er, hvad fraktalberegninger beskæftiger sig med. Du har ret i, at disse kan opstå, er opstået og vil i mange tilfælde opstå igennem fysisk påvirkning alene. 

Men du springer let og elegant hen over en anden og meget mere interessant slags orden, nemlig sammensathed imellem forskellige delkomponenter, der kun fungerer i et gensidigt sammenspil. Et eksempel er en motor, der kun fungerer, når alle delene er på plads samtidigt, og hvor de enkelte dele ingen funktion tjener, hvis de ikke indgår i samspillet med alle de andre dele.  

De organiske maskiner, vi hver især befinder os i og er omgivet af, indeholder ikke blot den samme form for sammensat orden eller system, som man finder i menneskeskabte maskiner, men deres grad af sammensat orden overgår langt nogen menneskeskabt maskines. En enkelt celle indeholder typisk 100 millioner forskellige molekyler, der alle skal være der samtidigt i den rigtige form og på den rigtige plads, hvis cellen skal leve. Som bl.a. Dr. Michael Behe påpeger, er dette noget helt andet end de symmetriske mønstre, som fraktalerne beskriver. Hvad mere er, er evolutionslæren fuldstændigt ude af stand til at forklare denne form for orden. 

Pkt. 4. Du skriver: ”Vi ved i dag gennem analyser af fossile rester, at jo længere vi går tilbage i historien jo enklere bliver livsformerne i deres opbygning, samt at de første flercellede organismer først kan påvises for ca. 600 mill. år siden. Ingen seriøs videnskabsmand vil i dag anfægte, at udviklingen af livet på jorden er sket fra et endog meget lavt niveau og op til vort nuværende stade gennem en årtusindårig udvikling.”  

Dette er ikke korrekt, medmindre din definition af en seriøs videnskabsmand da netop skulle være en, der ikke anfægter dette. Men fossilfundene viser ikke nødvendigvis en udvikling fra enkle til komplekse livsformer, eller at de første flercellede organismer først kan påvises for 600 millioner år siden. Et eksempel er fund af pollen (dvs. fra blomstrende planter) i klipper, der er op til 1,7 – 2,0 milliarder år. Sådanne fund er blevet gjort bl.a. i Venezuela og Britisk Guyana. Den belgiske palæontolog Le Clercq diskuterer en række sådanne tilfælde i artiklen ’Evidence of Vascular Plants in the Cambrian’ (Evolution, vol. X, nr. 2, juni 1956).  

Mere omtalt er det arbejde, som Dr. Richard Thompson og hans assistenter Michael Cremo og Stephen Bernath offentliggjorde i bogen Forbidden Archeology (udgivet af The Bhaktivedanta Institute i 1993)  efter at have brugt otte år på at sammenstille alle tænkelige relevante videnskabelige rapporter og journaler. Dette arbejde – til dato den mest omfattende gennemgang af samtlige rapporterede menneskelige fossilfund – giver et andet billede af menneskets opståen og eksistens på jorden end det, vi normalt præsenteres for. Én slående konklusion er, at der er 2 milliarder år gamle spor af mennesker (eller i hvert fald af intelligent liv). Det ældste deciderede fossilfund af et ’moderne’ menneske er fundet i 300 millioner år gamle kullag (Rapporteret i The Geologist, december 1862). Så gamle fund er sjældne, påpeger Richard Thompson, men fundene bliver hyppigere, når vi kun går 20 millioner år tilbage. Ifølge Thompson er en anden interessant ting, at man på grundlag af fossiler alene ikke kan påvise nogen evolutionsmæssig sammenhæng imellem ’primitive’ menneskeracer som homo habilis, homo erectus eller neanderhaleren og det moderne menneske, homo sapiens. Ud fra fossilfundene kan man kun konstatere, at de har levet samtidigt. Det betyder selvfølgelig ikke, at den ene ikke kan have udviklet sig fra den ene til den anden, men fossilfundene giver ingen empirisk underbygning for den teori. 

Andre forskere har også fået resultater, der også peger mere i retning af, at livsformerne ikke har ændret sig gennem årmillionerne, selv om de ’notorisk har’, som du hævder det. Du kan så spørge, hvorfor du ikke har hørt om det (hvis du altså ikke har det), eller hvorfor der er så relativt få forskere, der påviser dette. Dertil kan man dels sige, at alene det, at der er sådanne forskningsresultater, taler sit eget sprog, for sandhed afhænger ikke af flertalsafgørelser. Dels er der det konkrete faktum, at de ressourcer og den sociale opbakning, der er til rådighed for forskere, der kontroversielt stiller spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse på bjerget, er meget lille. Lad os ikke være så naive at tro, at al videnskabelig forskning blot er en objektiv, fremadskridende afdækning af sandheden. Sociale processer og faktorer er i de fleste tilfælde det egentlig afgørende for, hvad der forskes i og, ja, hvilke resultater, man når frem til. Er det ikke, hvad videnskabshistorikeren Thomas Kuhn elegant viser i ’The Structure of Scientific Revolutions’ (På dansk ’Videnskabernes revolutioner’)?  

Men selv om de ikke lige falder en først i øjnene, er der under alle omstændigheder masser af forskningsresultater, der modsiger evolutionslæren.  

Pkt. 5. Nogle af disse forskningsresultater er af, skal vi kalde det metafysisk natur. Er disse resultater korrekte, forekommer der fænomener, der slet ikke kan forklares materialistisk eller kemisk. Måske har du kendskab til, at University of Virginia i USA har et helt departement, der beskæftiger sig med dette. Dr. Ian Stevenson, professor i psykiatri og leder af dette ’Division of Personality Studies’, har siden 1960 arbejdet med fænomener, der kan tyde på en persons tidligere liv. Han har specielt koncentreret sig om helt små børn (2-5 år gamle), der uopfordret påstår at have været en anden person før dette liv. Han har i over fyrre år samlet mere end 3000 sager i sit arkiv, og omkring 1000 af dem har han gennemforsket med krydsinterviews af i gennemsnit 25-50 personer, der er relateret til barnet enten i dette liv eller i dets påståede tidligere liv, for at be- eller afkræfte barnets påstande. Tager man hans samlede arbejde under et, er konklusionen ret entydigt, at den overvejende mest sandsynlige forklaring på fænomenet er, at disse børn faktisk taler om tidligere liv, de har levet før, og har kendskab til noget, som de ikke kan have fået kendskab til på en ’normal’ måde. Holder Ian Stevensons forskning, kan det vel kaldes det sidste søm i evolutionslærens ligkiste, for hvor i evolutionslæren er der plads til, at en person kan have flere liv? (Læs mere på  http://hsc.virginia.edu/personality-studies eller www.childpastlives.org)

Pkt. 6. Du strør meget gavmildt om dig med udtrykket ’religiøse fundamentalister’. Hvad er det for en størrelse ifølge din definition? Er det en mand i Kina, du taler om? Er jeg en religiøs fundamentalist, og er alle religiøse mennesker det? Var Niels Bohr det? Er der en videnskabelig definition og præcisering af dette begreb, eller er det blot et billigt spil på følelser? 

Kære Sabia, jeg håber, du kan bruge dette til noget. Har du flere kommentarer, ser jeg med glæde frem til dem. 

PS. Jeg tillader mig at lægge vores debat ud på internettet.