Darwin – videnskab eller ej?
Af Lalitanatha Dasa 

Sabia, en læser af hjemmesiden www.harekrishna.dk faldt i svime over en af vore artikler om evolutionslæren. Vi bringer hendes kommentar og vort svar derpå. Sabia skriver:

Efter at have læst ovennævnte artikel her på Deres side, hvori forfatteren efter eget udsagn på utallige opfordringer vil gennemgå Darwins evolutionsteori. Ja! Så er interessen jo vakt med det samme, man printer artiklen ud, og hvad har man så fået i hænderne?

Først kan man konstatere, at forfatteren tillægger Darwin nogle slutninger vedrørende livets opståen, som Darwin selv veg tilbage fra at drage. Nemlig at livet er fremkommet ved en kemisk reaktion af forskellige reagenter under bestemte forhold.

At man i dag betragter dette som en kendsgerning skyldes ikke Darwin, men de ny darwinistiske teorier, der blev opstillet først i det tyvende århundrede, og som man ved elektronmikroskopets fremkomst fik mulighed for at påvise og
bevise.

Det Darwin sagde var i al sin enkelhed følgende: Årsagen til arternes udvikling er ’naturlig udvælgelse’ gennem tilfældige variationer. Kilde: www.leksikon.org.html/dk

Med udgangspunkt i moderne matematiske kaos- og fraktalteorier vil forfatteren så påvise og bevise, hvordan læren om evolutionen strider mod disse ”fysiske principper”, og hvordan evolutionen ikke kan understøttes af empirisk forskning.

Påstanden er, at orden (skabelse ) ikke kan opstå af kaos. Dette er for så vidt rigtigt og i fuld overensstemmelse med de ’fysiske principper’, som forfatteren kalder dem. Problemet er bare, at kaos- og fraktalverdenen ikke accepterer tilstedeværelsen af kaos og derfor på nydeligste vis underbygger evolutionen og danner grundlaget for al ny forskning i livets opståen. Her kunne man have ønsket, at artiklens forfatter havde læst evolutionsforskeren Stephen Jay Goulds teorier. De er et markant udtryk for et videnskabeligt nybrud i evolutionsforskningen. Den sidste danske fremstilling af ham er: Forunderlige Liv: om skabelsens tilfældighed og livets uforudsigelige udvikling fra 1991.

Forklaringen er den enkelte, at ubestemmeligheden ved en genstands beliggenhed og hastighed er masse afhængig og jo større masse jo mindre vil ubestemmeligheden være. Hvis vi lader vores fraktalmønster brede sig imod det uendelige i tid og rum, så vil sandsynligheden for den tilfældige gentagelse af det oprindelige mønster vokse og dermed underbygges Darwins evolutionsteori på enkel logisk vis.

At evolutionsteorierne ikke underbygges af empirisk forskning lyder mildt sagt besynderligt. De hurtigste og mest revolutionerende videnskabelige landvindinger i de sidste 20-30 år er sket inden for de mikrobiologiske områder, og her tager al forskningen udgangspunkt i Darwins evolutionsteori.

Jeg synes, at det er beklageligt, at man på så dårligt og usagligt et grundlag klandrer reelle videnskabelige arbejder for på en religiøs baseret baggrund at fremføre direkte forkerte påstande. Så meget mere beklageligt er det, at de videnskabelige landvindinger på ingen måde anfægter Guds eksistens, men udelukkende dogmatiske religiøse
skabelsesberetninger.

SVAR: Hvor er beviset? 

Kære Sabia. Tak for din kommentar. Jeg har følgende at bemærke dertil: 

1. Det er rigtigt, at Darwin ikke udtrykkeligt konkluderede, at liv er en kemisk reaktion. At det er implikationen i hans udviklingslære, forstod både han og hans samtidige (f.eks. Thomas Huxley) imidlertid. Darwin endte dog efter sigende med at tage afstand fra dette, forkastede på sine gamle dage sin egen udviklingsteori og blev religiøs (kristen). 

2. Hvad mener du med bevis, når du skriver, at ”man i dag betragter dette som en kendsgerning (at liv er en kemisk reaktion)…. og som man ved elektronmikroskopets fremkomst fik mulighed for at påvise og bevise.” At bevise, at liv er en kemisk reaktion må betyde at blande kemikalierne og demonstrere, at reaktionen finder sted. Hvem har blandet de rigtige livløse kemikalier og dannet liv? Mig bekendt ingen. Liv er aldrig blevet syntetiseret kemisk, og man er ikke engang kommet i nærheden af en teoretisk formel for liv for slet ikke at tale om at have bevist formlen. 

3. Det er ikke specielt med udgangspunkt i moderne kaosteori, at jeg siger, at orden ikke opstår spontant af kaos. Det er hævdvunden videnskab (termodynamik) og endnu mere almindelig sund fornuft. I naturen går alting fra orden til kaos og ikke omvendt. Andet kan ikke iagttages. 

Specielt når vi taler om den orden og ufattelige kompleksitet, der findes i levende organismer, er det bizart at konkludere (selv under navn af såkaldt videnskab), at denne orden kan opstå spontant. Blot en enkelt celle for ikke tale om højtstående organismer udviser en højere grad af kompleksitet og sammensathed end noget, mennesker har og sikkert nogensinde vil kunne skabe. Vi ved, hvor meget præcisionsarbejde og nøjagtighed det tager at fremstille f.eks. en computer. Livets sammensathed overgår langt menneskenes computere. Hvis en computers grad af orden ikke kan opstå uden bagvedliggende intelligens og styring, kan en endnu højere grad selvsagt heller ikke opnås. Hvis du f.eks. ikke har råd til at købe dig et hus til en million kroner, har du heller ikke råd til et hus til en milliard kroner. Jeg tror, du kan følge mig. 

Denne kendsgerning forsøger udviklingstilhængere (inklusive Stephen Gould, som du refererer til) at vikle sig uden om med forskellige luftige teorier og jongleren med fremmedord. Således fremsatte Stephen Gould sammen med Niles Elridge teorien om punctuated equilibrium (’afbrudt ligevægt’). Baggrunden for denne teori er, at fossilfundene i modsætning til, hvad man ville forudsige ifølge evolutionsteorien, ikke viser gradvise overgange imellem de forskellige arter (Missing links med andre ord). Gould og Elridge foreslog enkelt sagt, at evolution fra den en art til en anden kun finder sted, når en gruppe individer isoleres på et geografisk meget begrænset område, hvor de til gengæld udvikler og ændrer sig meget hurtigt. Når den nyudviklede art breder sig til et større område, efterlader den sig i praksis ingen fossilspor. 

Dette er dog ikke videnskab. At forklare en teoris manglende fysiske beviser (missing links) med en anden teori, som der heller ikke er konkrete fysiske beviser for, er ikke videnskab, men blot en ad hoc-teori. Hvorfor skulle ad hoc-teorier tages alvorligt i en seriøs videnskabelig diskussion?. 

Bemærk i øvrigt, at et mønster af fossilfund med klart adskilte arter uden mellemovergange er, hvad en teori om skabelse ville forudse. 

Heller ikke påstanden om, at selv om vi opererer med meget små sandsynligheder ved chancen for livets tilfældige opståen, kan de statistiske sandsynlighedsbarrierer overskrides, hvis der bliver givet nok tid. Ikke engang i hele universets levetid kan denne sandsynlighedstærskel overskrides. F.eks. lavede den britiske astronom Sir Fred Hoyle beregninger over sandsynligheden for, at en selvreproducerende organisme kan opstå ved et tilfælde og konkluderede, at sandsynligheden for, at dette skulle kunne ske i 4,5 mia. år (jordens anslåede alder) er 1 ud 10 med 1926 nuller bagefter (10^-1.926). Dette er det samme som at sige, at det ikke skete. Før der er noget, der kan formere sig selv, kommer evolution ikke på tale, hvorfor Fred Hoyles beregning viser, at tilfældighed ikke er forklaringen på livets opståen (Læs mere i: Evolution from Space af Sir Fred Hoyle og Chandra Wickramasinghe, udkommet 1981). 

4. Jeg kan ikke følge dig, når du siger, at evolutionsteorierne underbygges, for ”De hurtigste og mest revolutionerende videnskabelige landvindinger i de sidste 20-30 år er sket inden for de mikrobiologiske områder, og her tager al forskningen udgangspunkt i Darwins evolutionsteori.” Professor i biokemi Dr. Michael Behe konkluderer noget helt andet i bogen Darwins Black Box, hvor han påstår, at det mest overbevisende bevis på intelligent design i naturen ikke findes i stjernerne eller fossilerne, men i biokemiske systemer. Behe dokumenterer med eksempler som syn, blodstørkning og celletransport, at liv dannes af en forbløffende og imponerende række af kemiske maskiner, der består af nøjagtigt tilpassede og afstemte, indbyrdes afhængige dele, der trodser enhver ’naturlig’ forklaring. (Læs mere på http: www.arn.org/behe/behehome.htm) 

5. Jeg har intet imod solidt videnskabeligt arbejde – tværtimod. Men jeg ser det som min pligt (og fornøjelse) at påpege, at, omend upåagtet af folk flest, accepteres pseudoviden som seriøs videnskab. Du skriver, ”De videnskabelige landvindinger anfægter på ingen måde Guds eksistens, men udelukkende dogmatiske religiøse skabelsesberetninger.” Hvorfor du referer til ’ dogmatiske religiøse skabelsesberetninger’ ved jeg ikke, for jeg nævner ingen skabelsesberetning i noget af det, du har læst. Jeg citerer blot for at Vedaerne sige, at universet og livet er resultat af en skabelsesproces, hvad jeg ikke ser noget dogmatisk i. Men du har ret i, at Guds eksistens ikke anfægtes af nogen form for eksakt videnskab. Trods det er et vægtigt bagvedliggende motiv bag det meste evolutionsforskning at komme uden om den kendsgerning, at Gud findes. Mange bryder sig ganske enkelt ikke om dette, vel nok fordi implikationen er, at så er vi ikke de største eller mægtigste. Således er evolutionslæren mest et udslag af et psykologisk problem, hvis du vil høre min ærlige mening. Ld.