|
|
|
|
|
Åndelig naturvidenskab The
Bhaktivedanta Institute, ISKCON’s videnskabelige gren, udgav i 1984 magasinet Origins, der
gennemgår populære moderne naturvidenskabelige opfattelser omkring universets
og livets oprindelse, Big Bang, evolutionslære, kontroversielle arkæologiske
fund m.m. Origins
afsluttende artikel ’Higher
Dimensionel Science’ beskæftiger sig med, hvordan man overskrider grænserne for den
mekanistiske naturvidenskab og ad videnskabelig, forskningsmæssig vej får
erkendelse af livets mysterier, universets oprindelse, sjælens natur og Guds
eksistens. Vi bringer denne artikel under titlen ’Åndelig
naturvidenskab’. James
D. Watson, medopdager af DNA, sagde for ikke så længe siden om livets
mysterium, ”Det er meget komplekst, men det kan forklares ud fra kemiens love,
ud fra tilfældig termisk bevægelse. Det er kompliceret. Der er mange
variabler, men der er ingen tvivl om det.”1 Han
mindedes, hvordan denne overbevisning havde været en stærk ansporing både for
ham selv og for Francis Crick under deres pionerforskning i DNA’ets struktur.
”Vi havde ikke gjort det, hvis vi ikke havde troet, at kemi kunne forklare
det. Indtil da mente de fleste mennesker, at kemi aldrig ville være nok, og at
man behøvede religion for at forklare liv. Men selv da jeg gik på
universitetet, var jeg påvirket af Linus Paulings insisteren på, at man kan
forklare liv på basis af kemi.”2 Hans
indstilling til religion belyses yderligere af følgende udtalelse: ”Da jeg
skrev den første udgave af min tekst [The
Molecular Biology of the Gene], tænkte jeg, at jeg genskrev Bibelen og
reelt gik tilbage og fandt ud, hvad der virkelig skete.”3 Alt
i alt repræsenterer Watsons udtalelse den generelle tendens i videnskabelig tænkning
over de sidste århundreder – troen på at kunne forklare sammensatte fænomener
(som liv, arternes oprindelse, universets struktur og oprindelse osv.) med
enkle, matematisk udtrykte, naturlige love. Nogle videnskabsmænd og religiøse
mennesker har forsøgt at bevare en sidste rolle til Gud som vogteren af
fysikkens love, men dette giver fysikkens love en højere status i universet end
Gud. Med dette kompromis har man fjernet det virkelige hold i ideen om en almægtig
Gud og er ladt tilbage med en meningsløs tom skal. For
sit vedkommende opretholder Watson en urokkelig tro på, at en fysisk forklaring
altid er mulig. ”På DNA-stadiet går det [den fysiske forklaring af livet]
ganske udmærket. På et mere komplekst stadie forsøger vi fortsat at regne den
ud. Embryologi er meget vanskeligere. Og i neurobiologi er der meget få
indblik. Men nogle [videnskabsmænd] vil få et øjeblik, hvor lyset bliver tændt…Problemet
med at forklare bevidsthed i biologiske begreber er en endnu hårdere nød,
men jeg er sikker på, at det vil lykkes.”4 Her
kommer den alvorligste mangel ved moderne videnskab klart i fokus. Watson indrømmer,
at grundlæggende sider ved levende organismer ikke er blevet fuldstændigt
forklaret af fysiske love. Ikke desto mindre insisterer han på, at de kan og
vil blive således forklaret og udelukker på forhånd nogen form for
ikke-materiel, ikke-mekanistisk forklaring. Men
er dette virkelig sandt? Kunne det være tilfældet, at Watsons tro ikke er
velunderbygget? Al tilgængeligt materiale peger klart i retning af muligheden
for, at de levende organismers sammensatte former måske aldrig kan forklares med enkle fysiske love. Man kunne således
sige, at Shakespeares værker kan forklares som en kombination af alfabetets 26
bogstaver, men der er afgjort mere involveret end det. På samme måde kan
videnskabsmænd sige, at liv kan forklares som en genetisk kode, der er lagt ned
i visse molekyler, men hidtil er det ikke lykkedes igennem denne fremgangsmåde
at gøre rede for sammensætningen af selv de enkleste livsformer. Ligesom ingen
har fundet frem til et enkelt sæt love, der kunne få en computer til at
forvandle alfabetets 26 bogstaver til en Hamlet eller en Macbeth,
har ingen videnskabsmand påvist noget sæt af enkle naturlige love, der kan
forvandle livets få grundlæggende molekylære byggesten til en enkelt
selvforplantende celle. Ligesom fysikkens grundlæggende love ikke kan reduceres yderligere, kan den materielle kompleksitet, vi kan iagttage i levende organismer, måske heller ikke reduceres længere ned. Nogle få fritænkende videnskabsmænd med mod til at udfordre de herskende forudfattede opfattelser har taget dette dristige skridt. Efter at have kastet et blik tilbage på konklusionerne af sine egne undersøgelser siger den fremtrædende biolog Walter M. Elsasser, at de levende organismers komplekse biologiske former ”på linje med de mere hævdvundne naturlove er af en oprindelig natur, der ikke kan reduceres yderligere.” 5 Absolut kompleks form Lad os overveje nogle af
mulighederne for en absolut, irreducerbar kompleks form, der er i stand til at
frembringe sekvenser af komplekse
levende organismer. Lad os forestille os, at i urjordens hav befandt en amøbe
sig i en bestemt fikseret position og orientering.
Lad os også forestille os, at i det ydre rum blev et bestemt mønster af præcist
definerede kosmiske stråler sendt imod jorden. Som et naturligt forløb gik
vore hypotetiske kosmiske stråler igennem jordens atmosfære og ramte amøbens
gener på en bestemt måde og gav således ophav til en ny og højere form for
organisme som f.eks. en trilobit. I
dette hændelsesforløb repræsenterer mønstret af kosmiske stråler og amøbens
bestemte situation en slags absolut kompleks form, der indeholder information
til den endelige frembringelse af en højere organisme. Her har vi med fuldt
overlæg valgt et utilfredsstillende eksempel på, hvad en sådan absolut
kompleks form kunne være. Når vi én gang har sporet oprindelsen af den højere
form for organisme tilbage til den bestemte begyndende konfiguration af kosmiske
stråler, kan vi ikke gå længere. Vi løber blot ind i en intellektuelt
skuffende blindgyde. Lad os derfor overveje en anden mulighed. Lad
os forestille os en fuldstændig informationskilde, der udspringer samtidigt med
universet – en kosmisk computer med en ’read-only’-hukommelse (ROM), der
indeholder data for alle de komplekse livsformer, der skal manifesteres. Denne
idé kan måske synes besynderlig, men hvis fysikere kan acceptere hypotesen om,
at hele universet kommer ud af kvantevakuumet, hvorfor kan en universel computer
da ikke dukke op samtidigt med det? Astronomerne Sir Fred Hoyle og Chandra
Wickramasinghe har foreslået noget i den retning i deres bog Evolution
from Space. ”Så hvad nu, hvis vor stamfader var en særdeles intelligent
silikonchip? Én ting ser rigtig ud ved denne ide. Det ville ikke være muligt
for en intelligens, uanset hvor stor den er, at frembringe kulstofbaseret liv
[liv baseret på kulforbindelser] uden at udføre en enorm mængde
beregninger.” 6 I
virkeligheden er ideen om en kosmisk computer blot en livagtig måde at nedbryde
den dybt indgroede opfattelse af, at fundamentale principper skal kunne
reduceres til enkle naturlove. De fleste videnskabsmænd er besat af ideen om at
se naturlige fænomener som en fremadskriden fra enkel til kompleks, hvorimod
det i virkeligheden synes at være det modsatte, der sker – alt komplekst har
sin oprindelse i noget, der er lige så eller endnu mere komplekst. Derfor kunne
vi forestille os, at den kosmiske computer kunne bygge rumskibe ved at bruge
information, der indeholdes i dens hukommelse, og disse rumskibe kunne derefter
rejse til forskellige planeter, pode livsformer i passende omstændigheder og
derpå vende tilbage med mellemrum for genetisk at forandre dem. På denne måde
frembringes forskellige organismer i sekvenser. Vi har påpeget, at selv strukturen af en simpel celle er af en irreducerbar kompleksitet. Så vi kunne redegøre for denne kompleksitet ved at have passende programmer i vor hypotetiske kosmiske computer. Men i modsætning til vort eksempel med kosmiske stråler kunne disse programmer være mere end vilkårlige lagre af information. Hvis vi forestiller os organismer som computerlignende robotter, hvor nogle er mennesker, der udviser en adfærd af højere orden, som vi kalder intelligent, kunne det da ikke være, at den oprindelige kosmiske computer også kunne besidde funktionen af intelligent adfærd og evnen til at træffe valg? Her begynder vi at se, hvordan en oprindelig absolut informationskilde kunne have interessante sider, der kunne få os til at ville studere den for dens egen skyld.
Bevidsthed og overintelligens Vi
har diskuteret muligheden af en kosmisk computer, der udviser en højere grad af
intelligens, som den oprindelige kilde til visse komplekse sider af det univers,
der kan iagttages. Dette leder tanken hen på en besnærende ide – at denne
kosmiske intelligens kunne være noget andet og mere end en livløs maskine. Den
kunne muligvis være et bevidst superintelligent væsen, fra hvem hidrører ikke
blot den information, der fastsætter organismernes former, men også den
bevidsthed, der gør dem levende. Denne
idé åbner for nogle interessante muligheder. Hvis der er et sådant
intelligent væsen, ville det kunne kommunikere eksakt information ad veje, som
det selv vælger, til dem, der er interesserede i de endelige spørgsmål såsom
de levende væsners oprindelse. Og er dette intelligente væsen velvilligt
indstillet, er det måske også villigt til at gøre det.
Dette
tilvejebringer os en anden mulig strategi til at opnå svar på de grundlæggende
spørgsmål. Den videnskabelige standardstrategi med at antage, at de grundlæggende
årsager er enkle, og derpå søge efter sådanne enkle årsager vil afgjort være
dømt til at slå fejl, hvis den yderste årsag er af en irreducerbar
kompleksitet. Men er den yderste årsag et velvilligt indstillet superbevidst væsen,
vil en efterforskning efter en proces, hvorved man kan komme i kontakt med dette
væsen, give resultat. Det indlysende praktiske spørgsmål er dette: kan vi finde utvetydige eksempler på information, der er blevet kommunikeret til mennesker fra en absolut intelligent kilde, hvor den kommunikerede information indeholder måder og midler til at bevise sin egen ægthed? Vi foreslår, at vi i oldtidens Indiens vediske litteratur har et slående eksempel på en samling af den slags viden, der kan verificere sig selv. Den vediske litteratur indeholder en generel redegørelse for epistemologi eller erkendelsesteori, en systematisk analyse af fremgangsmåderne, hvorpå man tilegner sig viden, og giver også en grundig diskussion af naturen af universet og de levende væsner, der bebor det. På dette punkt skal vi kort diskutere nogle vigtige træk ved det vediske verdensbillede. (Fortsættes i næste nummer.) Omvendt evolution Redegørelsen
for arternes oprindelse, som den gives i Vedaerne,
ligner den darwinistiske evolution i det, at den involverer fysisk nedstigen fra
en fælles forfader og fremkomsten af nye arter igennem kønslig formering. Det
vediske evolutionsbegreb adskiller sig fra det darwinistiske derved, at den fælles
forfader er et superintelligent væsen og ikke en encellet skabning. Den
gradvise nedstigen sker også fra mere komplekse former til mere enkle former.
Dette kan således kaldes ’omvendt evolution’, hvor nogle af de første trin
finder sted udenfor jorden.
Designinformation Lignende
tanker blev udtrykt af Alfred Russell Wallace, der sammen med Darwin gives æren
for at have formuleret teorien om udvikling igennem naturlig udvælgelse. Han
skrev i The World of Life, ”Hvis der er et sådant Uendeligt Væsen, og
hvis Hans vilje og formål er forøgelsen af bevidste væsener, kan vi næppe være
det første resultat af dette formål. Vi slutter derfor, at der i universet nu
er uendelige grader af kraft, uendelige grader af viden og visdom, uendelige
grader af indflydelse af højere væsener over lavere. Da jeg er af den mening,
vil jeg påpege, at dette umådelige og vidunderlige univers med dets næsten
uendelige mangfoldighed af former, bevægelser og deles reaktioner på andre
dele lige fra sole og systemer op til planteliv, dyreliv og den menneskelige
levende sjæl altid har krævet og fortsat kræver den uafbrudte koordinerede
indvirkning af myriader af sådanne intelligenser.”
8
Sjælevandring og
karma Sjælen opfattes som en uforgængelig
enhed af bevidsthed, der er udgået fra det universelt bevidste levende væsen.
Disse individuelle enheder af bevidsthed kan ses som værende identiske af natur
med den universelle bevidsthed, men meget mindre i relativ størrelse og kraft.
Enhederne af bevidsthed inde i kroppene hos alle arter er således kvalitativt
identiske med hinanden, men udviser alligevel forskellige omfang af kraft og
evner i forhold til de bestemte særpræg hos de fysiske former, de befinder sig
i. For at forstå dette kan vi sammenligne det med eksemplet på, hvordan en
menneskelig chauffør kan udvise forskellige evner i forhold til køretøjet,
han kører i. På en cykel kan han opnå en vis hastighed, men i en mere
kraftfuld sportsbil øges hans fart og kraft. I et fly kan mennesket flyve, og i
en båd kan det flyde på vandet. På samme måde udviser de bevidste selv’er,
der bor i forskellige kroppe, forskellige kræfter og evner, skønt de alle i
bund og grund essentielt er ens. Sjælevandring
forudsætter måder, hvorpå det bevidste selv overgår fra den ene krop til den
næste. Ifølge Vedaerne foregår
denne proces under højere naturlove, der under et kaldes karma-loven.
De bevidste selv’er i lavere former som planter og dyr går automatisk fremad,
indtil de når den menneskelige form. Fremgangen fra lavere til højere former
falder sammen med udviklingen fra lavere tilstande af bevidsthed til højere.
Hvorfor lidelse? Der
må det kæmpe for at overleve i et miljø af konkurrence og konflikt blandt
millioner af andre levende væsener, der motiveres af de samme slags materielle
ønsker, som det selv har. De gensidige vekselvirkninger imellem de bevidste
levende væsener styres af karma,
grundsætningen om universel retfærdighed, under hvilken de levende væseners
medgang og modgang og lykke og lidelse tildeles dem ifølge deres handlinger i
tidligere liv. Hvert bevidst levende væsen er således personligt ansvarligt
for sin skæbne. De
mange slags kroppe, som de bevidste levende væsener kan træde ind i,
eksisterer med et dobbelt formål – opfyldelsen af bestemte ønsker om at
opleve materielle sansefølelser og den gradvise omformning af materielle ønsker
til åndelige ønsker. I den grad, et levende væsen misbruger sin frihed og
handler på en måde, så det skader sig selv eller andre, må det lide under
tilsvarende større begrænsninger i sin evne til at handle. Guds
ønske er, at sjælen vender tilbage til det åndelige eksistensplan. Men ved
sit eget valg kan sjælen forblive i den materielle verden. I livsformer med
bevidsthed mindre end et menneskes beherskes det levende væsen til fulde af
materielle love. Men i den menneskelige form er bevidstheden udviklet til et
punkt, hvor man kan se, hvordan den materielle energi styres af en universel
hersker. Dette
er nøglen til frihed, for på dette plan kan man foretage bevidste valg, der påvirker
ens status. Karma-loven påvirker i stor udstrækning den situation, en person
befinder sig i, men den bestemmer ikke absolut hans fremtid. Der er plads til
frit valg. Det bevidste levende væsen kan vælge at lade hånt om den
universelle herskers ønske og formål og fortsætte med at lade sig føde igen
og igen i den materielle verden og måske gå ned til former under den
menneskelige. Eller det kan vælge at handle i harmoni med dennes vilje og formål
og således blive befriet fra kredsløbet af fødsel og død og engagere sig i
åndelige sanseaktiviteter.
Forskellige
niveauer af bevidsthed og aktivitet er mulige indenfor de materielle sansers
begrænsninger. En person på det almindelige menneskelige bevidsthedsniveau vil
være kun være vidende om de velkendte materielle fænomener, vi alle kender
til. Men levende væsener med højere niveauer af bevidsthed inklusive sådanne
væsener som devaerne, de
administrative halvguder, har adgang til dybere og mere omfattende aspekter af
materiel virkelighed. For eksempel ser et almindeligt menneske, der kigger på
et fjernsynsprogram, kun formerne af personerne på skærmen. Men en
elektroniktekniker kan forstå nøjagtigt, hvordan billederne skabes og have
direkte adgang til det elektroniske udstyr, der frembringer disse billeder.
Ligesom en tekniker på en TV-station arbejder i et mere avanceret miljø end
personen, der ser TV derhjemme, kan der i universet findes højere og lavere
dimensioner af materiel virkelighed, der svarer til forskellige niveauer af
materiel sansning.
Den forenende enhed Videnskabsmænd
har været engageret i århundreder i filosofisk søgen efter en yderste enhed,
der ligger til grund for det brogede univers.
I dag tager dette form som fysikernes søgen efter en stor samlet
feltteori (Grand Field Theory), der kan forklare alting fra subatomiske
partikler til klynger af galakser. En sådan bestræbelse efter at finde et
forenende materielt princip er imidlertid ikke lykkedes. Det
kunne derfor være udbytterigt at overveje det forenende aspekt ved et højeste
bevidst væsen. For at forstå dette forenende aspekt kan vi trække en parallel
imellem det højeste bevidste væsen og de kvalitativt tilsvarende bevidste væsner
som os selv. Selv når man læser dette, forener ens bevidsthed forskellige
aspekter af virkeligheden – magasinet, ens selv, omgivelserne, ens tanker –
til et enkelt integreret indtryk. På samme måde er det ene universelle
bevidste væsen, der somme tider kaldes Oversjælen, det integrerende princip,
der binder universet sammen til en fuldstændig enhed. Altgennemtrængende
bevidsthed er det særegne kendetegn ved Oversjælen i modsætning til de
uendeligt små levende væsener, hvis bevidsthed er begrænset i omfang. I
Brahma-samhita, en samling af
hymner fra den vediske litteratur fra oldtidens Indien, beskriver forfatteren,
hvordan det universelle bevidste væsen binder alle aspekter af virkeligheden
sammen. ”Han er et udifferentieret væsen…Alle universerne eksisterer i Ham,
og Han er fuldt til stede i hvert af atomerne, der er spredt ud over universet,
på en og samme tid. Sådan er den oprindelige herre, hvem jeg tilbeder.” Lige
ned til atomet er alt den transcendentale styrende intelligens’ energi og er således
samlet i ét. De fleste opfattelser af enhed fremsætter idéen om, at den
enhed, der ligger til grund for alle fænomener, er blottet for kvaliteter. Men
vi tillader os at forfægte, at den endelige enhed er fuld af kvaliteter,
personlighed og en mangfoldighed af former.
Indhentning af åndelig viden Vedaerne
giver en indgående beskrivelse af, hvordan denne absolutte viden spredes. I
bund og grund spredes denne information igennem lyd eller ord. Informationen
kommunikeres til universets første levende væsen, Brahma, og går derfra
videre fra den ene åndelige lærer (guru)
til den næste i en discipelrække. De vediske ord er kvalitativt forskellige
fra materielle ord ved det, at de direkte rummer viden i stedet for blot at repræsentere
viden. Hans
Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, verdens mest navnkundige
vediske lærde og selv en af de store åndelige mestre i discipelrækken fra
Brahma, skriver, ”Før skabelsen fandtes Herren, og derfor er de ord, som
Herren taler, transcendentale lydvibrationer. Der er en afgrund til forskel
imellem de to kvaliteter af lyd, dvs. imellem prakrta
og aprakrta. Naturvidenskabsmanden kan kun operere med prakrta-lyd
eller den lyd, som vibreres i den materielle himmel, og derfor må vi forstå,
at de vediske lyde, som er optegnede i symbolske udtryk, ikke kan forstås af
nogen som helst indenfor universet, medmindre og indtil man inspireres af
vibrationen af overnaturlig (aprakrta)
lyd, som nedstiger [i discipelrækkens kæde].”9 En materiel lyd er forskellig fra den genstand, den repræsenterer. For
eksempel er ordet vand forskellig fra substansen vand, men vediske ord er ikke
forskellige fra de åndelige realiteter, de repræsenterer. Ved at modtage
vediske ord igennem den rette kanal kommunikeres de åndelige realiteter, der
indeholdes i dem, direkte til den modtagelige lytter. Forudsætningen er, at man
modtager kundskaben, som den er blevet hørt, og videregiver den uden at ændre
den. På denne måde forbliver informationen fuldkommen. På et bestemt
tidspunkt i historien blev de vediske ord sat på skrift af den store vismand
Vyasadeva. Disse skrifter udgør en standardsamling af kundskab, og de åndelige
mestres undervisning kan således holdes oppe imod dem for at se, om den stemmer
overens med vediske tekster som Bhagavad-gita.
Midlet,
hvorved man vækker dette forhold, varierer igennem historien. I den nuværende
tid anbefaler Vedaerne recitation af mantraer,
der er sammensat af navne på Gud, specielt Hare Krishna-mantraet.
Det grundlæggende princip er, at Gud er til stede i lyden af Sit navn. Når
bevidstheden dækkes af materielle opfattelser, kan det ikke rigtigt fornemme
selvet eller den Højeste. Men de åndelige energier, der indeholdes i de
transcendentale lydvibrationer af Hare Krishna-mantraet, har kraften til fjerne det materielle dække over selvet
og således vække det til dets oprindelige åndelige bevidsthed og befri det
fra de karmiske reaktioner, der indvikler det i reinkarnationskredsløbet.
Betingelser for at få viden På
dette punkt vil nogle måske forfægte, at sådanne erfaringer kun er tilgængelige
for særlige individer og derfor ikke rigtigt kan accepteres som videnskabelige.
Men denne beskyldning kan med større berettigelse rettes imod materiel
videnskab. For eksempel kan partikelfysikere med adgang til højenergi
partikelacceleratorer bekræfte eksistensen af visse subatomare partikler, men
det almindelige menneske er ikke udrustet til at kunne gøre det. På den anden
side kan alle potentielt erfare den åndelige kundskab, der kan fås igennem bhakti-yoga-videnskaben.
Intet særligt udstyr er påkrævet. At
alle og enhver alligevel ikke er i stand til omgående at indhente direkte
erfaring af ikke-materielle fænomener, skyldes, at der er nogle nødvendige
betingelser for, at ophøjelsen af bevidstheden kan finde sted. Dette er helt
normalt indenfor videnskab. For eksempel udførte den berømte engelske fysiker
Henry Cavendish (1731-1810) et eksperiment for at fastslå tyngdekonstanten. I
dette eksperiment hænger en håndvægt i en tynd metaltråd. Jernkugler af en
vis masse anbringes ved hver ende af håndvægten, og ved deres påvirkning
flytter håndvægten sig en anelse. Når jernkuglerne byttes rundt, flytter håndvægten
sig i den modsatte retning. Ved beregning kan man derefter fastslå
tyngdekonstanten. Men er der forstyrrelser udefra fra f.eks. trafik, er det ikke
muligt at få en nøjagtig måling. Udefrakommende påvirkninger må derfor
omhyggeligt udelukkes fra systemet. I
den åndelige videnskab er der også visse faktorer, der må holdes ude for at få
de ønskede resultater. Der er visse aktiviteter, der er skadelige for højere
bevidsthed. Disse forstyrrende indflydelser, der ifølge Vedaerne holder
bevidstheden nede på det materielle plan, er hasardspil, kødspisning, ulovlig
sex og beruselse. En udøver af bhakti-yoga
undgår dem derfor omhyggeligt. Såkaldte yoga-selskaber,
der tillader deres medlemmer at fortsætte med de ovennævnte vaner, kan ikke
levere virkelig åndelig erkendelse.
Kulminering af al videnskab Gud skaber ikke blot det materielle
univers. Han har Sin egen transcendentale mangfoldige sfære, hvor Han engagerer
Sig i aktiviteter for Sin egen tilfredsstillelses skyld. Gud er den højeste
nyder, og utallige åndelige sjæle på det højeste plan af bevidsthed lever
sammen med Ham og omgås direkte med Ham. De tjener Herren konstant uden
selviske interesser. Herren gengælder dem ved igen at tjene dem, og herved
erfarer både Herren og Hans hengivne forskellige slags åndelige glæder, der
langt overgår nogen form for materiel glæde. Naturen af disse udvekslinger udgør
en videnskab i sig selv. Her har vi kort præsenteret et alternativ til den mekanistiske opfattelse af universet, en videnskab baseret på bevidsthed og personlighed i modsætning til atomer og tomhed. W. Heitler, en teoretisk fysiker ved Zürichs Universitet, siger i sin bog Man and Science, ”Tro på et mekanistisk univers er en moderne overtro. Som det sandsynligvis sker i de fleste tilfælde med overtro, bygger troen mere eller mindre på en række korrekte kendsgerninger, der følgelig uberettiget generaliseres og til sidst fordrejes så meget, at de bliver groteske…’hekseovertroen’ kostede utallige uskyldige kvinder deres liv på den grusomste måde. Den mekanistiske overtro er endnu farligere. Den leder til en åndelig og moralsk indtørring, der nemt kan lede til fysisk ødelæggelse. Når først vi er kommet til det punkt, hvor vi blot ser mennesket som en kompleks maskine, hvad betyder det da, om vi tilintetgør det?”10
Litteraturhenvisning
|
