|
|
|
2 august 2004
Diskussion af Thomas Aquinas, del 3
Hayagriva: Hvad angår forholdet imellem teologi og filosofi skriver Aquinas: ”Ligesom hellig doktrin bygger på troens lys, bygger filosofi på fornuftens naturlige lys…Hvis noget som helst punkt blandt filosoffernes udtalelser viser sig at stride imod tro, er dette ikke filosofi, men snarere misbrug af filosofi, der er et resultat af en fejl i logikken.” Srila Prabhupada: Ja, det er rigtigt. På grund af materielt betinget liv er alle mennesker mangelfulde. Mangelfulde menneskers filosofi kan ikke hjælpe samfundet. Fuldkommen filosofi kommer fra den, der er i kontakt med Guddommens Højeste Personlighed, og en sådan filosofi er nyttig. Spekulative filosoffer baserer deres tro på indbildning. Hayagriva: Aquinas sluttede, at guddommelig åbenbaring er absolut nødvendig, for meget få kan komme til sandheden igennem den filosofiske metode. Det er en vej, der er fuld af vildfarelser og tager lang tid. Srila Prabhupada: Ja, det er sandt. Vi bør kontakte den Højeste Person, Krishna, der har fuldstændig viden, direkte. Vi bør forstå Hans instruktioner og forsøge at følge dem. Hayagriva: Aquinas mente, at forfatteren til hellige skrifter kun kan være Gud Selv, der ikke blot kan ”tillempe ordene til deres betydning, hvilket selv mennesket kan gøre, men kan tillempe ting til sig selv.” Skrifterne er heller ikke begrænsede til kun én betydning. Srila Prabhupada: Skrifternes betydning er én, men fortolkningerne kan være forskellige. I Bibelen siges det, at Gud skabte universet, og det er sandt. Man kan antage, at universet blev skabt ud af en klump, eller hvad det nu kan være, men vi bør ikke fortolke skrifterne på denne måde. Vi præsenterer Bhagavad-gita, som den er, uden fortolkning eller motiv. Vi kan ikke ændre Guds ord. Desværre har mange fortolkere ødelagt samfundets Gudsbevidsthed. Hayagriva: I dette ser Aquinas ud til at afvige fra den officielle katolske doktrin, der kun indrømmer Pavens fortolkning. For ham kan skrifterne indeholde mange betydninger i henhold til graden af vores erkendelse. Srila Prabhupada: Betydningen er kun én, men hvis vi ikke er erkendte, kan vi fortolke os frem til mange betydninger. Det siges både i Bibelen og i Bhagavad-gita, at Gud skabte universet. aham sarvasya prabhavo ”Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig.” (Bg. 10.8) Hvorfor skulle vi acceptere en anden betydning, hvis det er sandt, at alting er en udstrømning af Guds energi? Hvilken anden fortolkning er mulig? Hayagriva: Tja, i Bibelen siges det, at efter at have skabt universet gik Gud om eftermiddagen igennem Paradis. Aquinas ville anse dette for at en indre eller metaforisk betydning. Srila Prabhupada: Hvis Gud kan skabe, kan Han også gå, tale, røre ved og se. Hvorfor er en anden betydning påkrævet, hvis Gud er en person? Hvad kunne den overhovedet gå ud på? Hayagriva: Upersonlig spekulation. Srila Prabhupada: Hvis Gud er altings skaber, må Han være en person. Ting synes at komme fra sekundære årsager, men i virkeligheden skabes alt af den Højeste Skaber. Hayagriva: Aquinas ser ud til at have opmuntret til personlig fortolkning. Han skriver: ”Det henhører den guddommelige skrifts ophøjethed at indeholde mange betydninger i en og samme tekst, så den kan svare til de menneskets forskellige forståelser og lade hvert menneske forundre sig over den kendsgerning, at det kan finde den sandhed, han har undfanget i sit eget sind, udtrykt i den guddommelige skrift. Srila Prabhupada: Nej, hvis ens sind er fuldkomment, kan man komme frem til en betydning, men hvorfor skulle man ifølge vores overbevisning forsøge at ændre på Guds ord, hvis man er fuldkommen? Og hvad værdi har ens ændringer, hvis man ikke er fuldkommen? Hayagriva: Aquinas siger ikke ’ændring’. Srila Prabhupada: Fortolkning betyder ændring. Hvordan kan mennesket ændre på Guds ord, hvis det er ufuldkomment? I så fald vil der være tvivl om, hvorvidt ordene er talt af Gud eller af en ufuldkommen person. Hayagriva: De mange forskellige protestantiske trossamfund er et resultat af en sådan personlig fortolkning. Det er overraskende at finde denne opfattelse hos Aquinas. Srila Prabhupada: Så snart man fortolker og forandrer skrifterne, mister skrifterne deres autoritet. Som det næste kommer der så et andet menneske og fortolker tingene på sin egen måde. Dernæst kommer et andet og endnu et, og på denne måde går skrifternes oprindelige betydning tabt.
Kan Gud ses? Hayagriva: Aquinas troede, at det ikke er muligt at se Gud i dette liv. Han skriver: ”Gud kan ikke ses i Sin essens af den, der blot er menneske, undtagen når han skilles fra dette dødelige liv…Den guddommelige essens kan ikke kendes igennem naturen af materielle ting.” Srila Prabhupada: Hvad mener han med guddommelig essens. For os er guddommelig essens personlig. Når man ikke kan forestille sig Guddommens Personlighed, ser man det upersonlige aspekt overalt. Når man gør yderligere fremskridt, ser man Gud som Paramatma inde i sit hjerte. Det er resultatet af yoga-meditation. Når man til sidst virkelig er avanceret, kan man se Gud ansigt til ansigt. Da Krishna kom, så folk Ham ansigt til ansigt. Kristne accepterer Kristus som Guds søn, og da han kom, så folk ham ansigt til ansigt. Tror Aquinas, at Kristus ikke er Guds guddommelige essens? Hayagriva: For en kristen må Kristus være den guddommelige essens. Srila Prabhupada: Og så mange folk ham ikke? Hvordan kan Aquinas sige, at Gud ikke kan ses? Hayagriva: Det er vanskeligt at sige, hvorvidt Aquinas i bund og grund er upersonalist eller personalist. Srila Prabhupada: Det betyder, at han spekulerer. Hayagriva: Han skriver om det personlige aspekt således: ”Fordi Guds natur har al fuldkommenhed, og enhver form for fuldkommenhed således bør tillægges Ham, er det passende at bruge ordet ’person’, når talen er om Gud; og dog, når det bruges om Gud, bruges det ikke nøjagtigt på samme måde som om mennesker, men i en højere forstand…så afgjort overgår den guddommelige naturs ophøjethed enhver natur, og således er det helt på sin plads at tale om Gud som en ’person’.” Mere specifik er Aquinas ikke. Srila Prabhupada: Kristus skal accepteres som Guds søn, og hvorfor skulle Faderen ikke kunne blive set, hvis sønnen kan det? I Bhagavad-gita siger Krishna: aham sarvasya prabhavah. ”Alting udstrømmer fra Mig.” (Bg. 10.8) Kristus siger, at han er Guds søn, og dette betyder, at han også er udstrømmet fra Gud. Ligesom han har sin personlighed, har Gud også Sin personlighed. Derfor refererer vi til Krishna som Guddommens Højeste Personlighed. (Fortsættes i næste nummer)
|