Dette er anden del af Srila Prabhupadas diskussion med Hayagriva Dasa om Thomas Aquinas, katolicismens vigtigste doktrinære filosof.

Hayagriva Dasa: Aquinas mente, at klosterløfterne om fattigdom, cølibat og lydighed giver en direkte vej til Gud, men han mente ikke, at disse askeser var tilsigtet mennesker flest. Han så på livet som en pilgrimsfærd igennem sansernes verden til Guds åndelige verden fra ufuldkommenhed til fuldkommenhed, og klosterløfterne er bestemt til at hjælpe os på denne vej.

Srila Prabhupada: Ja, ifølge de vediske instruktioner må vi slå os på tapasya’en, den frivillige selvfornægtelses vej. Tapasa-brahmacaryena. Tapasya eller askese begynder med brahmacarya, cølibat. Vi må først lære at beherske kønsdriften. Det er begyndelsen på tapasya. Vi må beherske sanserne og sindet, og dernæst bør vi give alt, vi har, til Herrens tjeneste. Ved at følge sandhedens vej og forblive rene kan vi praktisere yoga. På denne måde er det muligt at gøre fremskridt imod det åndelige rige. Alt dette kan man imidlertid fuldbyrde ved, at man engagerer sig i hengiven tjeneste. Bliver vi hengivne af Krishna, opnår vi automatisk alt det, man opnår igennem askeser, uden at skulle gøre nogen separat bestræbelse. Med ét slag, hengiven tjeneste, kan vi erhverve os alle fordelene fra alle andre processer.

Sjælens form

Hayagriva Dasa: Aquinas troede ikke som så på en sjæl, der er separat fra en bestemt form. Gud skabte ikke en sjæl, der er i stand til at bebo enhver slags krop eller form. Tværtimod skabte Han en englesjæl, en menneskesjæl, en dyresjæl eller en plantesjæl. Her støder vi igen på ideen om sjælens skabelse.

Srila Prabhupada: Sjælen skabes ikke, men eksisterer for evigt sammen med Gud. Sjælen har friheden til at vende sig væk fra Gud, i hvilket tilfælde han bliver som en gnist, der falder ud af en stor ild. Når gnisten er adskilt, mister den sin glans. Under alle omstændigheder er den individuelle sjæl der altid. Herren og Hans tjenere er der i al evighed. Vi kan ikke sige, at en krops dele skabes separat. Så snart kroppen er til stede, er alle delene der sammen med den. Sjælen skabes aldrig, og den dør aldrig. Dette bekræftes i Bhagavad-gita lige fra begyndelsen af:

”For sjælen er der aldrig fødsel eller død. Den blev ikke til, bliver ikke til og vil ikke blive til. Han er ufødt, evig, altid eksisterende, udødelig og oprindelig. Han dræbes ikke, når kroppen dræbes.” (Bg. 2.20) Det kan se ud, som om sjælen bliver til og dør, men at det virker sådan, skyldes, at han har accepteret den materielle krop. Når den materielle krop dør, vandrer sjælen til en anden krop. Når sjælen befries, behøver han ikke at acceptere en ny materiel krop, men kan vende hjem, tilbage til Guddommen, i sin oprindelige åndelige krop. Sjælen blev aldrig skabt, men eksisterede altid sammen med Gud. Hvis vi siger, at sjælen blev skabt, kan spørgsmålet også stilles, hvorvidt Gud, den Højeste Sjæl, blev skabt eller ej. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet. Gud er evig, og Hans uadskillelige dele er også evige. Forskellen er, at Gud aldrig antager en materiel krop, imens den individuelle sjæl falder under for den materielle energi, fordi han kun er en lille partikel.

Hayagriva dasa: Eksisterer sjælen for evigt sammen med Gud i en åndelig form?

Srila Prabhupada: Ja.

Hayagriva dasa: Så sjælen har en form, der er uforgængelig. Er dette ikke også den materielle krops form?

Srila Prabhupada: Den materielle krop er en attrap. Den er falsk. Fordi den åndelige krop har form, antager den materielle krop, der er en tildækning, form. Som jeg allerede har forklaret, har et stykke tøj oprindeligt ingen form, men en skrædder kan tilskære tøjet til at passe til en form. I virkeligheden er denne materielle form illusorisk. Den har oprindeligt ingen form, men antager en form et stykke tid, og når den bliver gammel og ubrugelig, vender den tilbage til sin oprindelige position. I Bhagavad-gita (18.61) sammenlignes kroppen med en maskine. Sjælen har sin egen form, men han gives en maskine, kroppen, som han bruger til at gennemvandre hele universet i et forsøg på at forlyste sig.

Hayagriva dasa: Jeg tror, at en del af problemet er, at Augustinus og Aquinas ikke kunne forestille sig en åndelig form. Når de taler om form, tror de, at materie nødvendigvis må være involveret. Aquinas fulgte de augustinske og platoniske doktriner om, at hvis sjælen er uafhængig fra materie, mister mennesket sin grundlæggende enhed. Han så mennesket som både krop og sjæl. Et menneske er en bestemt slags sjæl i en bestemt slags krop.

Srila Prabhupada: Når man er påklædt, ser det ud, som om man ikke er forskellig fra sit tøj. Ens tøj bevæger sig nøjagtigt, som man selv gør det, men man er helt forskellig fra det.

Hayagriva: Aquinas troede ikke på, at det levende væsen har en ren åndelig form som så. Materie er nødvendig for at give sjælen form.

Srila Prabhupada: Nej, han har sin oprindelige form.

Hayagriva: Er dette kroppens form?

Srila Prabhupada: Det er åndens form. Kroppen antager form, fordi ånden har form. Materie har ingen form, men tildækker den åndelige sjæl og får derved form.

Sex og børn

Hayagriva: Aquinas mente, at sex udelukkende er til for at få børn, og forældrene er ansvarlige for at give deres børn en åndelig opdragelse.

Srila Prabhupada: Det er også det vediske bud. Man bør ikke få børn, medmindre man kan befri dem fra kredsløbet af fødsel og død.

”Den, der ikke kan befri de personer, der er afhængige af ham, fra vejen af gentagen fødsel og død, bør aldrig blive åndelig mester, far, mor eller en tilbedelsesværdig halvgud.” (SB. 5.5.18)

Hayagriva: Aquinas gjorde gældende, at sex for andre grunde end forplantning ”strider imod det gode i naturen, arternes bevarelse.” Holder dette argument fortsat set i lys af dagens overbefolkning?

Srila Prabhupada: Arternes bevarelse er ikke spørgsmålet her. Ulovlig sex er syndig, for det sker for sansenydelsens skyld i stedet for at få børn. Sansetilfredsstillelse i en hvilken som helst form er syndig.

Staten og Guds love

Hayagriva: Hvad angår staten, troede Aquinas ligesom Platon på et oplyst monarki, men i visse tilfælde mente han, at det ikke er nødvendigt for mennesket at adlyde menneskeskabte love, hvis disse love strider imod menneskets velfærd og er redskaber for vold.

Srila Prabhupada: Ja, men allerførst må vi vide, hvad vores velfærd er. Desværre forpasser vi livets mål, jo mere den materialistiske uddannelse skrider frem. Livets mål erklæres åbenlyst i Vedanta-sutra: athato brahma-jijnasa. Livet er til for at forstå den Absolutte Sandhed. Vedisk civilisation bygger på dette princip, men den moderne civilisation har afveget og vier sig selv til det, der umuligt kan befri os fra trængslerne af fødsel, alderdom, sygdom og død. Såkaldt videnskabelige fremskridt har ikke løst livets virkelige problemer. Skønt vi er evige, er vi for øjeblikket underkastet fødsel og død. I denne Kali-yugas tidsalder er folk langsomme til at lære om selvrealisering. Folk skaber deres egen måde at leve på, og de er ulykkelige og forvirrede.

Hayagriva: Aquinas slutter, at hvis Guds og menneskenes love er i modstrid med hinanden, bør vi følge Guds love.

Srila Prabhupada: Ja. Vi kan også adlyde det menneske, der adlyder Guds love. Det er nytteløst at adlyde en ufuldkommen person, hvilket er som en blind, der følger en blind. Hvis lederen ikke følger den Højeste Herskers anvisninger, er han nødvendigvis blind, og han kan ikke lede. Hvorfor skulle vi risikere vores liv ved at følge blinde mennesker, der tror, at de er velinformerede, men ikke er det? Vi bør i stedet beslutte os for at tage ved lære af Den Højeste Person, Krishna, der ved alting. Krishna kender fortid, nutid og fremtid, og hvad der er til vores bedste.

Hayagriva: For Aquinas eksisterer alle jordiske magter kun i kraft af Guds tilladelse. Siden kirken er Guds udsending på jorden, bør kirken også styre den sekulære magt. Han mente, at sekulære herskere skal forblive underordnede kirken, der bør kunne ekskommunikere en monark og afsætte ham.

Srila Prabhupada: Verdslige aktiviteter bør reguleres, så Gud er det endelige mål for forståelse. Skønt kirken eller brahmanaerne ikke direkte må udføre administrative aktiviteter, bør regeringen fungere under deres overopsyn og anvisninger. Det er det vediske system. Administratorerne, ksatriyaerne, plejede at tage instruktioner fra brahmanaer, der kunne give et åndeligt budskab. Det nævnes i Bhagavad-gita (4.1), at for millioner af år siden instruerede Krishna solguden i Bhagavad-gitas yoga. Solguden er stamfaderen til alle ksatriyaer. Hvis kongen følger Vedaerne eller andre skrifters anvisninger igennem brahmanaer eller igennem en ægte kirke, er han ikke blot en konge, men også en hellig person. Ksatriyaerne bør følge brahmanaernes ordrer, og vaisyaerne bør følge ksatriyaernes ordrer. Sudraerne bør følge de tre højere ordeners instruktioner.

Guds skønhed

Hayagriva: Hvad angår Guds skønhed, skriver Aquinas: ”Gud er smuk i Sig Selv og ikke i forhold til noget begrænset  endemål…Det er tydeligt, at alle tings skønhed kommer fra den guddommelige skønhed…Gud ønsker at mangfoldiggøre Sin egen skønhed så vidt muligt, dvs. ved at kommunikere Sit billede. Ja, alle ting er lavet for at efterligne guddommelig skønhed på en eller anden måde.”

Srila Prabhupada: Ja, Gud er reservoiret af al viden, skønhed, styrke, berømmelse, forsagelse og rigdom. Gud er reservoiret af alting, og derfor udstrømmer hvad end smukt, vi ser, fra en ganske lille del af Guds skønhed. 

yad yad vibhutimat sattvam
srimad urjitam eva va
tat tad evavagaccha tvam
mama tejo-'msa-sambhavam

”Vid, at alle smukke, prægtige og mægtige skabninger udspringer fra blot en gnist af Min pragt.” (Bg. 10.41) (Fortsættes i næste nummer.)