|
|
|
Diskussion af Thomas Aquinas, del 1
Hayagriva Dasa: Thomas Aquinas udarbejdede hele kirkedoktrinen i Summa Theologica, der fastsætter den romersk-katolske kirkes officielle filosofi. Aquinas drog ikke Augustinus’ skarpe sondring imellem de materielle og åndelige verdener eller imellem det sekulære samfund og Guds rige. For ham har både de materielle og åndelige skaberværker deres oprindelse i Gud. I samme åndedrag indrømmer han, at den åndelige verden er højere end den materielle. Srila Prabhupada: Når vi taler om ’materiel verden’, refererer vi til det, der er midlertidigt. Nogle filosoffer såsom mayavadierne hævder, at den materielle verden er falsk, men vi vaisnavaer vil hellere sige, at den er midlertidig eller illusorisk. Den er en refleksion af den åndelige verden, men har i sig selv ingen virkelighed. Vi sammenligner derfor somme tider den materielle verden med et fatamorgana i ørkenen. I den materielle verden er der ingen lykke, men den transcendentale lyksalighed og glæde, der findes i den åndelige verden, genspejles her. Uintelligente mennesker løber efter denne illusoriske lykke og glemmer, at den virkelige lykke findes i åndeligt liv. Hayagriva Dasa: Aquinas var enig med begge udtalelser fra Anseim og Abelard: ”Jeg tror for at kunne forstå,” og ”Jeg forstår for at kunne tro.” Således supplerer fornuft og åbenbaring hinanden som veje til sandhed. Srila Prabhupada: Eftersom menneskelig fornuft ikke er fuldkommen, er åbenbaring også nødvendig. Sandheden opnås igennem logik, filosofi og åbenbaring. Ifølge vaisnava-traditionen når vi til sandheden igennem guruen, den åndelige mester, der accepteres som repræsentant for den Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed. Han videregiver sandhedens budskab, for han har set den Absolutte Sandhed igennem discipelrækken. Hvis vi accepterer den ægte åndelige mester og tilfredsstiller ham igennem lydig tjeneste, kan vi i kraft af hans nåde og tilfredshed forstå Gud og den åndelige verden igennem åbenbaring. Vi frembærer derfor vores respekt til den åndelige mester i bønnen:
yasya prasadad bhagavat-prasado ”Ved den åndelige mesters nåde modtager man Krishnas velsignelse. Uden den åndelige mesters gunst kan man intet fremskridt gøre. Derfor bør jeg altid huske og berømme den åndelige mester og frembære min respekt til hans lotusfødder mindst tre gange om dagen.” (Gurv-astaka 8). Vi kan forstå Gud, hvis vi tilfredsstiller den åndelige mester, der kommer med Herrens budskab uden spekulation. Der står skrevet: sevonmukhe hi jihvadau svayam eva sphuraty adah (Padma Purana). Når vi engagerer vores sanser i Herrens tjeneste, åbenbares Herren.
Guds og sjælens form Hayagriva Dasa: For Aquinas er Gud det eneste væsen, der består af ren form. Han mente sig helt sikker på, at materie kun er et potentiel, der for at blive virkelig må antage en bestemt skikkelse eller form. Med andre ord må det levende væsen antage en personlig form for at virkeliggøre sig selv. Når materie forener sig med form, giver formen individualitet og personlighed. Srila Prabhupada: Materie har i sig selv ingen form. Det er den åndelige sjæl, der har form. Materie er en tildækning af den åndelige sjæls virkelige form. Fordi sjælen har form, synes materie at have form. Materie er som et stykke tøj, der tilskæres for at passe til kroppen. Men i den åndelige verden har alting form: Gud og de åndelige sjæle. Hayagriva Dasa: Aquinas troede på, at kun Gud og engle har ikke-materielle forme. Der er ingen forskel imellem Guds form og Guds åndelige selv. Srila Prabhupada: Både de individuelle sjæle og Gud har form. Det er virkelig form. Materiel form er intet andet end en tildækning af den åndelige krop.
Argumenter for Guds eksistens Hayagriva Dasa: Aquinas fremsatte fem grundlæggende argumenter for Guds eksistens. For det første må Gud nødvendigvis eksistere som den første årsag. For det andet kan den materielle verden ikke skabe sig selv, men har brug for noget ydre eller åndeligt for at blive skabt. For det tredje må der være en skaber, fordi verden eksisterer. For det fjerde må der, siden der eksisterer relativ fuldkommenhed i verden, være en absolut fuldkommenhed, der ligger til grund for den. Og for det femte må der, siden skabelsen har form og formål, være en formgiver (designer), der har planlagt den. Srila Prabhupada: Vi accepterer også disse argumenter. Uden en fader og en moder kan børn heller ikke blive til. Moderne filosoffer tager ikke hensyn til dette stærkeste argument. Ifølge Brahma-samhita har alting en årsag, og Gud er den yderste årsag.
isvarah paramah krsnah ”Krishna, der er kendt som Govinda, er den Højeste Guddom. Han har en evig, lyksalig, åndelig krop. Han er oprindelsen til alle. Han har ingen anden oprindelse, og Han er den vigtigste årsag til alle andre årsager.” (Brahma-samhita 5.1) Hayagriva Dasa: Han siger også, at den relative fuldkommenhed, vi finder her, nødvendiggør en absolut fuldkommenhed. Srila Prabhupada: Ja, den åndelige verden er absolut fuldkommenhed, og denne midlertidige materielle verden er intet andet end en refleksion af den åndelige verden. Hvad end fuldkommenhed, vi finder i denne materielle verden, stammer fra den åndelige verden. Janmady asya yatah. Ifølge Vedanta-sutra kommer alt, der frembringes, fra den Absolutte Sandhed. Hayagriva Dasa: I dag indrømmer nogle videnskabsmænd tilmed Aquinas’ argument, at eftersom intet kan skabe sig selv i denne materielle verden, kræves der et eller andet ydre eller åndeligt til dets første skabelse. Srila Prabhupada: Ja, et bjerg kan intet skabe, men et menneske kan give form til en sten. En bjerg er måske meget stort, men det forbliver en sten og er ude af stand til at give form til noget som helst.
Skabelse ex nihilo Hayagriva Dasa: I modsætning til Platon og Aristoteles hævdede Aquinas, at Gud skabte universet ud af ingenting. Srila Prabhupada: Nej, universet skabes afgjort af Gud, men Gud og Hans energier eksisterer altid. Man kan ikke logisk sige, at universet skabtes ud af ingenting. Hayagriva Dasa: Aquinas ville anføre som argument, at siden det materielle univers ikke kunne være opstået ud af Guds åndelige natur, må det være skabt ud af ingenting. Srila Prabhupada: Materiel natur er også en af Guds energier. Som Krishna siger i Bhagavad-gita:
bhumir apo 'nalo vayuh ”Jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego – tilsammen udgør disse otte Mine adskilte materielle energier.” (Bg. 7.4) Alle disse hidrører fra Gud, og derfor er de ikke uvirkelige. De anses for lavere, fordi de er Guds adskilte materielle energier. Lyden, der kommer fra en båndoptager, kan lyde præcis som den oprindelige persons stemme. Lyden er ikke selve personens stemme, men den er kommet fra personen. Hvis man ikke kan se, hvor lyden kommer fra, kan man gå ud fra, at personen virkelig taler, selv om han personligt er langt derfra. På samme måde er den materielle verden en ekspansion af den Højeste Herres energi, og vi bør ikke tænke, at den er blevet til ud af ingenting. Den er udstrømmet fra den Højeste Sandhed, men det er en lavere, adskilt energi. Den højere energi findes i den åndelige verden, der er virkelighedens verden. Under alle omstændigheder kan vi ikke være enige i, at den materielle verden er kommet fra ingenting. Hayagriva Dasa: Men Aquinas ville sige, at den skabtes af Gud ud af ingenting. Srila Prabhupada: Man kan ikke sige, at Guds energi er ingenting. Hans energi viser sig og eksisterer for evigt med Ham. Guds energi må være der. Hvis Gud ingen energier har, hvordan kan Han da være Gud?
na tasya karyam karanam ca vidyate
”Han besidder ikke kropslig form som et almindeligt levende væsen. Der er ingen forskel imellem Hans krop og Hans sjæl. Han er absolut. Alle Hans sanser er transcendentale. En hvilken som helst af Hans sanser kan udføre enhver af de andre sansers funktioner. Derfor er ingen større end Ham eller lige så stor som Ham. Hans kræfter er mangeartede, og således udføres Hans gerninger som en naturlig arbejdsgang.” (Svetasvatara Upanisad, 6.8) Gud har mangfoldige energier, og den materielle energi er kun én af dem. Siden Gud er alting, kan man ikke sige, at det materielle univers kommer fra ingenting. Hayagriva Dasa: Ligesom Augustinus troede Aquinas på, at synd og menneske ledsager hinanden. På grund af Adams første synd har alle mennesker brug for frelse, der kun kan fås igennem Guds nåde. Men hvert enkelt menneske må give sit samtykke med sin frie vilje for, at Guds nåde skal virke. Srila Prabhupada: Ja, vi kalder dette samtykke bhakti, hengiven tjeneste.
atah sri-krsna-namadi ”Materielle sanser kan ikke påskønne Krishnas hellige navn, form, kvaliteter og lege. Når en betinget sjæl vækkes til Krishna-bevidsthed og udfører tjeneste ved at bruge sin tunge til at synge Herrens hellige navn og smage resterne af Herrens mad med, renses tungen, og man kommer gradvist til at forstå, hvem Krishna virkelig er.” (Padma Purana) Bhakti er vores evige beskæftigelse, og når vi engagerer os i evige aktiviteter, opnår vi frelse eller befrielse. Når vi engagerer os i falske aktiviteter, er vi i illusion, maya. Mukti, befrielse, vil sige at forblive i vores naturlige position. I den materielle verden engagerer vi os i mange forskellige aktiviteter, men alle angår de den materielle krop. I den åndelige verden engagerer ånden sig i Herrens tjeneste, og dette er befrielse eller frelse. Hayagriva Dasa: Aquinas anså synder for både at være tilgivelige og dødelige. En tilgivelig synd kan undskyldes, men en dødelig kan ikke. En dødelig synd pletter sjælen. Srila Prabhupada: Når et levende væsen er ulydigt imod Guds ordre, anbringes han i denne materielle verden, og det er hans straf. Enten korrigerer man sig selv igennem godt selskab eller gennemgår sjælevandring. Ved at påtage sig den ene krop efter den anden er man underkastet den materielle tilværelses trængsler. Sjælen plettes ikke, men kan tage del i syndig aktivitet. Skønt man ikke kan blande olie og vand, føres olie, der flyder på vand, med af vandet. Så snart man kommer i kontakt med den materielle natur, falder man i kløerne på den materielle verden.
prakrteh kryamanani ”Den åndelige sjæl, der forvirres af det falske ego, anser sig selv for at være ophavsmand til handlinger, der i virkeligheden gøres af den materielle naturs kvaliteter.” (Bg. 3.27) Så snart et levende væsen kommer ind i den materielle verden, mister han sin kraft. Han er fuldstændigt i kløerne på den materielle natur. Olie blander sig aldrig med vand, men det føres med af dets bølger. (Fortsættes i næste nummer)
|