|
|
|
Sri Caitanya Mahaprabhus nåde
Dette er et uddrag fra en klasse, som Srila Prabhupada gav over Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 1.4 i Sridhama Mayapur, den 28 marts 1975. Oplæsning af teksten fra Caitanya-caritamrta:
anarpita-carim cirat karunayavatirnah kalau “Må den Herre, der er kendt som Srimati Sacidevis søn, befinde Sig transcendentalt i de inderste kamre af dit hjerte. Strålende med glansen af smeltet guld er Han kommet i Kalis tid ud af Sin årsagsløse nåde for at give, hvad ingen inkarnation nogensinde gav før: den mest ophøjede og lysende åndelige viden om den søde smag af Hans tjeneste.” Prabhupada: Vi bør bede til Rupa Goswami om hans velsignelse, så vi kan forstå, hvad Sri Caitanya Mahaprabhus virkelige position er. Srila Rupa Goswami velsigner os alle på denne måde:
sri-caitanya-mano-’bhistam Sri Caitanya Mahaprabhu er den mest barmhjertige inkarnation, der giver os Krishna-prema. Srila Rupa Goswami forstod det, Srila Sarvabhauma Bhattacarya forstod det, og vi bør tage til os, hvad de har studeret om Sri Caitanya Mahaprabhu. Lige fra begyndelsen af blev Sri Caitanya Mahaprabhu værdsat af Srila Rupa Goswami som maha-vadanyavatara [den mest storsindede inkarnation]. Der er mange inkarnationer af Krishna, men denne inkarnation, Sri Caitanya Mahaprabhu, er anarpita-carim cirat. Denne inkarnations nåde er ubegrænset. Den blev aldrig givet før. Sri Caitanya Mahaprabhus nåde er, at Han spredte den mest fortrolige kærlighed til Gud. Skønt vi lever i denne faldne tidsalder, Kali-yuga, giver Han den højeste platform af kærlighed til Krishna. Anarpita-carim cirat. Derfor skulle Han være den mest storsindede inkarnation. Namo maha-vadanyaya krsna-prema-pradaya te. Han giver Krishna-prema direkte. Det er meget vanskeligt at forstå Krishna for slet ikke at tale om Hans kærlighedsaffærer. Dette er meget vanskeligt.
manusyanam sahasresu Krishna Selv siger, at det er meget vanskeligt at forstå Ham. Faktisk er det rigtigt. Men Sri Caitanya Mahaprabhus nåde er så ubegrænset, at Han ikke blot hjælper en til at kunne forstå Krishna, men Han giver også direkte kærlighed til Krishna og den højeste platform af kærlighed, sådan som den blev erfaret af gopierne. Gopiernes omgang med Krishna regnes for at være den højeste. Caitanya Mahaprabhu anbefalede, ramya kacid upasana vrajavadhu-vargena ya kalpita. Vrajavadhu, gopierne, Vrindavanas ungmøer, tilbad Krishna i de mest ophøjede kærlighedsaffærer. De kendte ikke til noget andet end Krishna. For Krishna kunne de ofre alting – deres ære, deres prestige, deres mænd, deres sønner, deres familie – alting. Det er gopiernes standard. Derfor accepteres Sri Caitanya Mahaprabhus inkarnation af Srila Rupa Goswami i mange vers. Et af versene er her, anarpita-carim cirat karunayavatirnah kalau. Vi bør derfor søge tilflugt hos Krishna Caitanya Mahaprabhu. Det er Rupa Goswamis velsignelse med ordene, harih
purata-sundara-dyuti-kadamba-sandipitah ”Må denne form af Guddommens Højeste Personlighed, Hari, altid forblive i dit hjertes inderste.” Hvis vi blot gemmer Sri Caitanya Mahaprabhu i vort hjerte, vil det være meget let at forstå, hvad Krishna er, og hvis man forstår Krishna, er ens liv vellykket. Janma karma ca me divyam evam yo vetti tattvatah. [Bg. 4.9] Det er alt, der behøves. Vores Krishna-bevidsthedsbevægelse forsøger blot at forstå Krishna; det vil gøre vores liv vellykkede. Krishna siger, ”Enhver, der forstår Mig, hvorfor Jeg kommer her, og hvad Mine aktiviteter er, bliver befriet. Efter at have opgivet denne krop accepterer han ikke en materiel krop. I sin egen åndelige krop vender han hjem, tilbage til Guddommen.” Går man ikke igennem Sri Krishna Caitanya Mahaprabhu, er det meget vanskeligt at forstå Krishna. Det ser vi i praksis. Tag de unge mænd og kvinder fra Vestens lande. Så seriøst de har taget Krishna til sig. Hvorfor? Fordi vi forsøger at forstå Krishna igennem Caitanya Mahaprabhu. Følger vi det princip, er der ingen problemer med at forstå Krishna, og så snart man forstår Krishna, er ens liv vellykket. Selvfølgelig kan vi ikke forstå Krishna til fulde, men hvis vi i det mindste forstår, at Krishna er Guddommens Højeste Personlighed, er det tilstrækkeligt. Krsnas tu bhagavan svayam. Krishna siger bl.a. i Bhagavad-gita, mattah parataram nanyat kincid asti dhananjaya [”Der findes ingen sandhed højere end Mig.” Bg. 7.7]. Aham sarvasya prabhavah [”Jeg er oprindelsen til alting.” Bg. 10.8]. Aham adir hi devanam [”Jeg er oprindelsen til halvguderne.” Bg. 10.2]. Dette er allerede blevet sagt, men de såkaldte lærde mænd og politikere mistyder det og vildleder mennesker. Derfor er ikke en eneste blevet en hengiven af Krishna på trods af, at Bhagavad-gita er blevet læst over hele verden de sidste 200 år. Det er fejlen. Lad os derfor prøve at forstå Krishna igennem Caitanya Mahaprabhu. Som vi gentagne gange har sagt, ”Forstå Krishna igennem Caitanya Mahaprabhu og spred Hans religion over hele verden.” Folk lider på grund af mangel på viden om Krishna. Denne bevægelse er specielt til for at etablere Sri Caitanya Mahaprabhus religion. Sri Caitanya Mahaprabhus religion går ud på, at hver eneste af jer bliver en guru. Hvordan bliver man guru? Yare dekha, tare kaha ‘krsna’-upadesa [Cc. Madhya 7.128]. Blot den kvalifikation er nok. Forsøg ikke at forfalske Krsna-upadesa [Krishnas instruktion]. Blot præsenter det, som Krishna siger, som det er. Da vil hver af jer blive en guru. Forfalsk det ikke med ’jeg synes’ og ’efter min mening’. Sådant noget vrøvl bør opgives. Vi bør altid være klar over, at vi er ubetydelige væsener. Vores mening og vores tænkning har ingen værdi. Det bør være det første princip. Hvorfor skal vi komme med vores meninger om Krishnas ord? Er vi mere autoritative end Krishna? Det er tåbelighed – at forsøge at blive mere end Krishna. Der er så mange slyngler. De fremturer, ”Nu har vi gjort fremskridt. Vi ved mere end Krishna.” Bliv frelst fra disse slyngler, da vil I forstå Krishna. Igennem Caitanya Mahaprabhu vil I forstå, hvad Krishnas position er, hvad jeres forhold til Krishna er, og hvad livets endelige mål er. Disse ting vil stå helt klart. Sri Caitanya-caritamrta er skrevet med dette mål for øje, så en person, der er seriøs med hensyn til Krishna-bevidsthed, kan forstå Krishna igennem Sri Caitanya Mahaprabhus nåde. Det er, hvad der er brug for. Man kan ikke springe over Krishna-bevidsthed uden at gå igennem Sri Caitanya Mahaprabhus nåde, og at gå igennem Sri Caitanya Mahaprabhu vil sige at gå igennem de seks Goswamier. Dette er parampara-systemet. Derfor siger Narottama Dasa Thakura,
ei chay gosai jar – tar mui das Dette er parampara-systemet. Man kan ikke springe over. Man skal gå igennem parampara-systemet. Man er nødt til at gå igennem sin åndelige mester til Goswamierne, igennem Goswamierne kan man komme til Sri Caitanya Mahaprabhu, og igennem Sri Caitanya Mahaprabhu kan man komme til Krishna. Det er vejen frem. Derfor sagde Narottama Dasa Thakura, ei chay gosai jar – tar mui das. Vi er tjenerens tjener. Det er Caitanya Mahaprabhus instruktion. Gopi-bhartuh pada-kamalayor dasa-dasanudasah. Jo mere man bliver tjenerens tjener, jo mere er man fuldkommen, men hvis man pludselig ønsker at være herre, går man til helvede. Det er alt. Gør det ikke. Det er Sri Caitanya Mahaprabhus lære. Hvis man går igennem tjenerens tjeners tjener, er man avanceret. Men hvis man tror, at nu er man blevet herre, går man til helvede. Dasa-dasanudasah sagde Caitanya Mahaprabhu. Tjenerens tjeners tjener, 100 gange tjener, det betyder, at man er avanceret, men den, der direkte bliver herre, er i helvede. Vi bør altid huske Srila Rupa Goswamis instruktion. Derfor beder vi sri-caitanya-mano-’bhistam sthapitam yena bhu-tale. Vores mission er at etablere Sri Caitanya Mahaprabhus ønske, ligesom Srila Rupa Goswami gjorde det. Han gav os så mange bøger, specielt Bhakti-rasamrta-sindhu, som vi har oversat til engelsk som Nectar of Devotion, så vi kan forstå videnskaben om hengiven tjeneste. Srila Rupa Goswamis største bidrag er viden om, hvordan man bliver en hengiven. Det er ikke sentimentalitet, det er videnskab. Denne Krishna-bevidsthedsbevægelse er en stor videnskab. Det er Rupa Goswamis instruktion. |