Dette er tredje del af en samtale, som Srila Prabhupada havde med nogle universitetsprofessorer i Caracas, Venezuela, den 19. februar 1975.

Mange religioner

Professor: Jeg kan ikke se nogen forskel imellem Hare Krishna og alle andre religioner.

Prabhupada: Vi kan se forskel, men vi er ikke uenige med andre religioner. Andre religioner søger også efter Gud. Men en religion uden nogen ide om Gud er ikke religion. Ikke sandt?

Professor: Alle religioner siger, de har viden om Gud.

Prabhupada: Religion betyder under alle omstændigheder søgen efter Gud.

Professor: Nu har de en ny gud – penge.

Prabhupada: Ja, fordi de er ufuldkomne, tænker de sådan. Men kan pengene redde os på vores dødsleje? Hvorfor da sige, at penge er almægtige? Gud er almægtig, men penge er ikke almægtige. Derfor kan penge ikke være Gud.

Professor: Mange religioner har ingen Gud.

Prabhupada: Religion kan ikke være mange. Religion er én. Hvis nogle siger, at der er mange religioner, ved de ikke, hvad religion er. Ligesom videnskab: to plus to er fire. Det gælder lige meget overalt. Man kan ikke sige, at for den kristne er to plus to lig fem ifølge kristen videnskab eller kristen matematik. Videnskab og matematik er de samme overalt. Hvis Gud er en, må viden om Gud være en. Den kan ikke være to.

Vi siger, at Gud er én. Medmindre Gud er én, kan der ikke være nogen Gud. Gud kan ikke være mange. Gud betyder ifølge ordbogen ’Det Højeste Væsen’. Det Højeste Væsen kan kun være ét. Hvis der er konkurrence om at være det Højeste Væsen, er Han ikke det Højeste Væsen. Vores opgave er nu at finde ud, hvem der er det Højeste Væsen. Blot fordi en person har en smule magt, kan man ikke sige, ”Her er Gud.” Den højeste magt er Gud. Penge er også en af Guds kvalifikationer. Han ejer alle penge. Du kan have millioner af dollars, og jeg kan have mere end det, men ingen kan sige, ”Jeg har alle penge.” Eller hvis en person kan sige, ”Jeg har alle penge,” er Han Gud.

Et tegn

Professor: Hvis jeg accepterer, at jeg er ufuldkommen, hvilke erfaringer kvalificerer mig da til at tale om Gud?

Prabhupada: Det har jeg allerede diskuteret. Man skal gå til den fuldkomne og tage hans erfaring. Så bliver man gradvist fuldkommen.

Professor: Alting må da være en trossag.

Prabhupada: Nej, ikke tro. Når man bekræfter med sin erfaringsmæssige viden, opdager man, at det er rigtigt.

Man accepterer Krishnas udtalelse om, at kroppens ejer er inde i kroppen. Det er viden, fuldkommen viden. Det, Krishna siger, er fuldkomment, og når man underbygger det med sin fornuft og sin eksperimentelle viden, ser man, at det er fuldkomment.

Professor: Kan du give mig et tegn, så jeg kan give mig selv lov til at acceptere det.

Prabhupada: Ja, Krishna siger, at kroppens ejer er inde i kroppen. Du var et barn, og du var inde i barnekroppen. Du var også inde i din drengekrop. I din ungdomskrop var du der. Nu er du midaldrende og er der inde i denne krop. Jeg er en gammel mand. Jeg er der. Drengekroppen og ungdomskroppen eksisterer ikke længere, men jeg eksisterer. Derfor er jeg evig; kroppen er midlertidig. Dette er tegnet. Derfor er konklusionen, at fordi jeg har skiftet så mange kroppe, men stadig eksisterer, vil jeg fortsat eksistere, når jeg udskifter denne krop. Jeg har vandret fra den spæde krop til barndomskroppen, fra barndom til ungdom. På samme måde vil jeg vandre over i en anden krop. En ung mand kan sige, ”Nej, nej, jeg tror ikke på den gamle krop,” men det betyder ikke, at han ikke vil få en gammel krop. Den får han ved naturens lov. Det er tvungent. Hvis nogle på samme måde siger, ”Jeg tror ikke på det næste liv,” betyder det ikke, at det er ham, der bestemmer det. Naturen går ikke med til det, naturen adlyder ikke den ufuldkomne person. Det samme eksempel igen: Hvis den unge mand siger, ”Jeg vil ikke have en gammel krop,” lytter naturen ikke til ham. Naturen giver ham den og tvinger ham: ”Du skal acceptere en gammel krop.” Ingen ønsker at dø, men naturen tvinger en: ”Jo, du skal dø.” Når det kommer til stykket, er vi til fulde under kontrol af en højere autoritet. Vi kan ikke blive frie, og vore frie tanker har ingen værdi.

Professor: Jeg ejer mit eget selv.

Prabhupada: Du er ikke ejeren, men du er beboeren. Ligesom i et hus. Der er to personer, lejeren og husværten. Ejeren er husværten, og lejeren er beboeren. Virkelig selvrealisering er at vide, at ”Jeg er beboeren i denne krop, men jeg er ikke ejeren.” Ejeren er Gud.

Vi taler ikke om religion, men om filosofi og videnskab. At kroppens beboer er inde i kroppen, er hverken kristen viden eller hindu-viden. Det er en kendsgerning. Det er videnskab. Videnskab kan ikke være, ”Jeg tror, eller du tror..” Det er ikke videnskab. Videnskab er videnskab. Jeg har allerede sagt, at ’to plus to er fire’ gælder lige meget overalt. På samme måde er det med denne viden om, at kroppens ejer eller beboer er inde i kroppen. Man kan studere det fra en hvilken som helst synsvinkel. Kendsgerningen er den samme.

Menneske og dyr

Professor: Jeg er ligeglad med, hvem ejeren af min krop er. Jeg ved, den ikke er min i al evighed, for denne krop vil gå i fordærv og dø, men jeg er ligeglad med det, for jeg…

Prabhupada: Du er som et dyr. Det er dyrets opfattelse. En hund er ligeglad. Hvis du på samme måde er ligeglad, er du ikke bedre end en hund.

Professor: Det er jeg ikke enig i.

Prabhupada: Hvorfor ikke. Din opfattelse er den samme som hundens. Hunden er ligeglad med, om den er kroppens ejer eller ej. Hvis jeg også er ligeglad, hvad er da forskellen imellem en hund og mig?

Professor: Forskellen imellen hunden og mennesket er den meget lille forskel, at mennesket kan tænke og anstille betragtninger.

Prabhupada: Du siger ’en meget lille forskel’. Vi siger ’ingen forskel overhovedet’. Medmindre man har denne transcendentale viden, er man ikke bedre end en hund.

Professor: Hunde har viden.

Prabhupada: Ja, om at spise, sove, have sex og forsvare sig. Det har alle viden om. Hunden har den viden. Du har den viden. Men hvad er forskellen imellem dig og hunden? Du kan i dit liv erkende transcendensen, og det kan hunden ikke. Det gør dig forskellig fra hunden.

Professor: Hvordan kan du være så sikker på det? Har du nogensinde været inde i en hunds sind.

Prabhupada: Det er der ingen grund til. Hunden har travlt med sine kropslige forlangender. Hvad forskel er der imellem dig og en hund, hvis du også blot har travlt med dine kropslige forlangender? Hele dagen har hunden travlt med at finde føde. Hvor er forskellen, hvis du også kun har travlt med at få noget at spise? (Fortsættes i næste nummer)