Srila Prabhupada diskuterer Blaise Pascal

I sin gennemgang af Vestens filosoffer diskuterede Srila Prabhupada også den franske filosof og matematiker Blaise Pascal (1623-62). Pascal var samtidig med Rene Descartes, men i modsætning til denne hældede han mere til det mystiske end til Descartes’ absolutte tillid til fornuft og logik.

Hayagriva, Syamasundara: Pascal så mennesket befinde sig imellem to yderpunkter i universet: det uendelige og intet. Mennesket har en krop som dyrenes og et intellekt som englenes eller halvgudernes. Som så er det hverken halvgud eller dyr, men et sted imellem de to. Det er intelligent nok til at vide, at det er i en lidelsesfyldt situation på trods af sit store ønske om at være lykkeligt. Mennesket engagerer sig i alle former for tidsfordriv og adspredelser for at glemme sin lidelse, men i sidste ende hjælper intet. Hvad mennesket engang havde og nu har mistet, er fuldkommen lykke. Alle mennesker lider og beklager sig uanset deres situation, og Pascal mente, at den tomhed, som mennesket føler, kun kan blive udfyldt af Gud.

Srila Prabhupada: Ja, liv efter liv stræber det levende væsen efter lykke, men han bliver mere og mere modløs, for han søger ikke tilflugt hos Krishna. Han finder nye måde at more sig på. Han dykker i vandet og flyver i luften, og Gud forsyner ham med alle faciliteter. Ønsk at flyve, bliv en fugl. Ønsk at dykke, bliv en fisk. Efter at gjort mange forsøg på at blive lykkelig, opgiver det levende væsen somme tider alle sine planer og overgiver sig til Krishna. Krishna siger, „Overgiv dig til Mig, og Jeg vil gøre dig lykkelig." Gud kommer personligt som Herren Ramacandra, Herren Krishna og Herren Caitanya Mahaprabhu for at fortælle, hvordan man overgiver sig og opnår lykke.

Fornuft versus hjertets logik
Hayagriva: Hvorimod Descartes betonede vigtigheden af fornuft, mente Pascal, at de principper, der forstås af hjertet, er absolut sikre og tilstrækkelige til at få bugt med al skepsis og tvivl. Er det, fordi Oversjælen befinder Sig i hjertet?

Srila Prabhupada: Ja, som Krishna siger i Bhagavad-gita:

„Til dem, der er konstant hengivne og tilbeder Mig med kærlighed, giver Jeg den forståelse, hvorved de kan komme til Mig." (Bg.10.10). Ethvert levende væsen lever med Gud, men ud af uvidenhed ved han det ikke. Som vi har sagt det før, er der to fugle i kroppens træ. Den ene fugl nyder træets frugter, imens den anden fugl bevidner det. Gud vejleder os i, hvordan vi kan vende hjem, men ikke-hengivne vil ikke acceptere denne vejledning. En hengiven følger strengt Guds ordrer, men de dæmoniske handler ifølge deres egne luner, tilmed selv hvis de kender Guds ønsker. Der er ingen tvivl om, at Gud vejleder. Vejledning gives ude fra igennem Guds repræsentant, den åndelige mester, og igennem skrifterne. Vejledning gives indefra igennem samvittigheden, Oversjælen.

Syamasundara: Pascal var en mystiker, der troede dybt på Gud, men han var også en skeptiker i den forstand, at han mente, vi ikke kan bevise Guds eksistens med vor fornuft eller på nogen anden måde. Derfor lagde han vægt på, at vi er nødt til at tro på Gud med vort hjerte.

Srila Prabhupada: Ja, det er korrekt. Man kan ikke bevise Guds eksistens med sine materielle sanser.

„Materielle sanser kan ikke påskønne Krishnas hellige navn, form, kvaliteter og lege. Når en betinget sjæl vækkes til Krishnabevidsthed og tjener ved at bruge sin tunge til at synge Herrens hellige navn og smage resterne af Herrens mad, renses tungen, og man kommer gradvist til at forstå, hvem Krishna virkelig er." (Padma Purana).

Sanserne er ukvalificerede til at påskønne Gud, men er man ivrig efter at kende Gud, bør man tjene Ham. Da vil Han lade en vide, hvad Han er. Jo mere vi engagerer os i Guds tjeneste, jo mere åbenbarer Han Sig. Han kan ikke opfattes med vore sanser. Derfor er Hans navn Adhoksaja, som betyder, at Han er udenfor rækkevidden af vor sanseopfattelse. Vi tilbeder Guds Deitet i templet, men den grove materialist kan aldrig forstå med sin sanseopfattelse, at Deiteten er Gud. Han vil sige, det blot er en udhugget sten. Derfor må vi tro på Gud med vort hjerte. Fordi ateisten ikke tror på Gud med sit hjerte, ser han kun en sten.

Syamasundara: Pascal siger, at hjertet har sin egen logik, som tanken ikke forstår.

Srila Prabhupada: Ja, tanken er et instrument. Den er ikke noget endeligt. For eksempel er hjernen et instrument ligesom denne båndoptager. Bag tanken er intelligensen, og bag intelligensen er sjælen.

Den oprindelige synd
Hayagriva: Pascal tillægges den oprindelige synds doktrin, som siger, at mennesket engang faldt i unåde ved at begå en eller anden synd, hvilket forklarer dets nuværende position imellem englene og dyrene. Med andre ord er den oprindelige synd forklaringen på menneskets indespærring i materie.

Srila Prabhupada: Ja, det er også vor filosofi.

Hayagriva: Hvori bestod denne oprindelige synd?

Srila Prabhupada: Ulydighed, at nægte at tjene Krishna. Somme tider tænker en tjener, „Hvorfor tjener jeg denne herre? Jeg må selv se at blive herre." Det levende væsen er for evigt en uadskillelig del af Gud, og hans pligt er at tjene Gud. Når han tænker, „Hvorfor skulle jeg tjene Gud? Jeg vil hellere nyde i stedet for," bevirker han sit eget fald. Den oprindelige synd vil sige at nægte at tjene Gud og i stedet forsøge at blive Gud. Mayavadier forsøger fortsat at blive Gud på trods af deres kundskaber og filosofi. Hvad er betydningen af Gud, hvis vi kan blive Gud igennem meditation eller nogen form for materiel bestræbelse? Det er ikke muligt at blive Gud. Forsøget på at blive Gud er den oprindelige synd, begyndelsen på syndigt liv.

Hayagriva: Pascal troede, at det er umuligt for mennesket at forstå universet eller dets position i det. Vi kan ikke søge efter sikkerhed eller stabilitet i den materielle verden, for vor fornuftsevner bedrages altid. Derfor må mennesket overgive sig til sit hjertes og Guds diktater.

Srila Prabhupada: Ja, det er også vores standpunkt. Vi afhænger imidlertid ikke af hjertet, for hjertets diktater kan ikke påskønnes af ikke-hengivne. Direkte instruktioner gives i Bhagavad-gita og forklares af den åndelige mester. Tager vi Guds og Hans repræsentants råd, vildledes vi ikke.

Den underligste ting i verden
Hayagriva: Af alle ting i verden anså Pascal dette for at være det underligste: „Et menneske kan tilbringe mange dage og nætter i fortvivlelse over at miste sit arbejde eller over en indbildt fornærmelse imod ære, og dog tænker han ikke med bekymring og sindsbevægelse over, at han vil miste alting med døden. Det er grotesk at se i det samme hjerte og på samme tid denne følsomhed overfor bagateller og den mærkelige ufølsomhed overfor de største ting (døden). Det er en ubegribelig trolddom og en overnaturlig søvn, som vidner om en almægtig kraft som sin årsag."

Srila Prabhupada: Ja, ifølge Bhagavad-gita kommer Gud som døden, når man ikke tror på Gud, eller når man ikke adlyder Guds ordrer. Da knuses al magt, stolthed, fantasi og planer. Efter dette kan man få en krop som et dyr, fordi man handlede som et dyr i sit liv. Dette er sjælevandringsprocessen. Dette er lidelse.

Religion er ikke blind tro
Hayagriva: Pascal skriver: „Underkaster vi alting til fornuft, har vor religion intet mystisk eller overnaturligt element. Krænker vi fornuftens principper, er vor religion absurd og latterlig."

Srila Prabhupada: Ja, det er rigtigt. Guds ordrer udgør religion, og udfører vi disse ordrer, er vi religiøse. Pseudoreligioner, religioner, der bedrager, fordømmes i Srimad-Bhagavatam. Ethvert religiøst system, der ingen idé har om Gud, og som hvert år ændrer sine bestemmelser, er ingen religion, men en parodi.

Hayagriva: Pascal synes at sige, at vi ikke bør acceptere vor tro blindt, men samtidigt bør vi ikke forvente, at alt kan fattes af vor forståelse.

Srila Prabhupada: Ja. En fader kan give sit barn besked på at gøre noget, skønt barnet ikke kan fatte det. Under alle omstændigheder forstår vi, at faderens planer er fuldkomne og gode for sønnen. Siger sønnen, „Nej, jeg vil ikke," går han måske til grunde. Guds ordrer udgør religion, men der er ikke tale om at følge blindt. Vi må forstå Guds natur og erkende, at Han er helt igennem fuldkommen. På denne måde kan vi forstå, at hvad end Han siger, også er fuldkomment, og vi bør derfor acceptere det. Anvender vi vor begrænsede fornuft og forsøge at ændre Guds instruktioner ifølge vore luner, vil vi lide.

Den religiøse satsning
Syamasundara: Pascal hævder, at igennem tro må vi træffe et tvunget valg eller det, han kalder en religiøs satsning. Vi må enten gøre fælles sag med Gud, i hvilket fald vi intet har at miste i dette liv og alt at vinde i det næste, eller fornægte Gud og sætte vor evige position på spil.

Srila Prabhupada: Det er også vort argument. Er der to mennesker, hvor ingen af dem har nogen oplevelse af Gud, kan den ene sige, der ingen Gud er, og den anden kan sige, at der er Gud. Så begge må gives en mulighed. Den, der siger, der ingen Gud er, skubber hele problemstillingen fra sig, men han, der siger, at der er en Gud, må blive forsigtig. Han kan ikke handle uansvarligt. Er der en Gud, kan han ikke løbe nogen risiko. I virkeligheden løber begge en risiko, for ingen af dem ved med sikkerhed, at der er en Gud. At tro er imidlertid at foretrække.

Hayagriva: Pascal siger, der er en halvtreds procents chance.

Srila Prabhupada: Ja, så vælg den, der er til fordel [for Gud].

Syamasundara: Pascal tilrådede også dette. Vi har intet at miste og alt at vinde.

Srila Prabhupada: Ja. Vi råder også folk til at synge Hare Krishna. Da man intet har at miste og alt at vinde, hvorfor så ikke gøre det?

Syamasundara: Pascals religiøse satsning hviler på den antagelse, at Gud vil straffe den person, der nægter at tro på Ham, og belønne den, der tror.

Srila Prabhupada: Ja, Gud er den Højeste Person, der belønner og straffer. Herren Visnu har fire hænder, der holder fire symbolske genstande. To hænder er til afstraffelse og to til beskyttelse. Konkylien og lotusen giver beskyttelse til de hengivne, og køllen og diskossen straffer de ikke-hengivne.

Menneskets lidelse
Hayagriva: Pascal skriver: „Mennesket er stort i det, at det ved, at det lider. Et træ ved ikke, at det lider…Disse lidelser beviser menneskets storhed. De er en stor herres, en afsat konges, lidelser."

Srila Prabhupada: Ja. Srimad-Bhagavatam påpeger, at vi forsøger at leve i lang tid, men et træ lever længere. Betyder det, at træet har opnået fuldkommenhed? Er fuldkommenhed et langt liv? Vi kan analysere livets betingelser på denne måde for at forstå, at fuldkommenhed vil sige at komme til Gudsbevidsthed og forstå Gud og vort forhold til Ham.

Hayagriva: For Pascal kan viden kun fås ved at holde lidenskaberne nede, underkaste sig Gud og acceptere Guds åbenbaring. Han regnede sig selv for kristen.

Srila Prabhupada: Ja, uden religion er man et dyr. Blandt dyr er der ingen diskussion af Gud og ingen fornemmelse for religion. For tiden nedværdiges samfundet, fordi regeringerne forbyder diskussion af Gud i skoler og på universiteter. Dette medfører forøget lidelse.

Hayagriva: Skønt Pascal blev regnet for en stor filosof, sluttede han, at filosofi alene kun leder til skepticisme. Tro er krævet. ’Hør Gud’ var hans yndlingsmotto.

Srila Prabhupada: Filosofi betyder at forstå sandheden. Somme tider tilbringer filosoffer tiden med at spekulere over sex og bliver derved degraderede. Sex er i dyrene såvel som i mennesket. Sex er ikke livet selv, men kun et symptom på liv. Lægger vi kun vægt på dette symptom, er resultaterne ikke filosofi. Filosofi betyder at opdage den Absolutte Sandhed. Det virkelige emne for filosofi er Brahman, Paramatma og Bhagavan.