Ofringer til Srila Prabhupada

Bhagavad-gita fjernede min forvirring
Af Nalini Matu

Kære agtede Srila Prabhupada.

Blandt dine tusinder af disciple verden over er jeg som en lille myre, der forsøger at forstå og følge dit budskab. Da jeg kommer fra en indisk baggrund, skulle jeg have været i stand til at forstå det meget let, men på grund af mit uheld var jeg meget forvirret på grund af forvirringen omkring den vediske forståelse af livet i Indien i disse tider. For at få min forvirring fjernet ønskede jeg altid at kende det OPRINDELIGE BUDSKAB, som jeg først fik fra din Bhagavad-gita som den er og så fra Srimad-Bhagavatam, som jeg har haft heldet at have fået fra dine disciple. Ikke kun står jeg i evig gæld til dig, men også til dine disciple i Danmark, der startede denne yatra for mig.

 Jeg har i virkeligheden ingen kvalifikation til yde dig en passende SHRADHANJALI, men i mine dybe følelser skylder jeg dig, hvad end lille åndelige forståelse, jeg har. Hvis det ikke var for dine bøger og dine disciple, ville jeg være endt på et sindssygehospital for længe siden. Du har vist mig den praktiske vej til at nå menneskelivets eneste højeste mål – at føle den største lykke og tilfredsstillelse ved at tjene Sri Radha og Krishna og Deres hengivne. Efter at have erkendt dette er det blevet lettere at have at gøre med dette liv og dets op- og nedture, og hele verden med dens gode og ikke så gode elementer giver også mening.

 Hele mit liv har Herren Krishna været overordentlig venlig ved at give mig åndelige forældre og en kærlig familie, og i de sidste ti år mere eller mindre har jeg også haft din nåde. Nu har jeg brug for min egen nåde til at kunne træffe de rigtige valg i hvert minut, jeg har. Men så forstår jeg på den anden side, at jeg er så falden (du ved, at jeg ikke er ydmyg), at jeg fortsat har brug for at tigge om støvet fra dine lotusfødder og alle dine disciples nåde for at kunne starte på min åndelige rejse.

ALTID al ære til Sri-Sri Gaura-Nitai, Srila Prabhupada og alle dine disciple.

 Din for evigt kærlige datter, Nalini.

 
Tak for din visdom
Af Jørgen Kjerulff

Min kære Srila Prabhupada!

Al ære til dig på din lykkebringende fremkomstdag. Atter vil jeg, fra hjertets dyb, takke dig for den utrolige transcendentale skat, du har videregivet os i skrift og tale. Jeg, for min del, har uendelig glæde af din visdom i mit daglige, beskedne hengivne liv, med ofringer, japa-meditationer og læsning i Gita’en, specielt den lille bog: ”The Top 100 names of God” af Bhaktiratna Sadhu Swami fylder mit hjerte med glæde og tilfredsstillelse. Mit liv havde været tomt og udsigtsløs uden dig og din nåde, kære Prabhupada. Ved din nådige mellemkomst nærmer jeg mig, med små forsigtige skridt, min elskede transcendentale Fader og evige ven: Sri Krishna.

Det har været et år med sygdom i den nære familie og nærtstående slægtninge, der har forladt kroppen. Svære og sørgelige sager at tackle på vor materielle platform, men atter har mine dybe meditationer og inderlige bønner hjulpet mig og min Helle gennem kriserne og tilbage i lyset. Ellers glæder jeg mig altid til nama-hatta og til de hengivnes trygge, ophøjede selskab. Jeg håber og ser frem til, at vi atter bliver mange nye hengivne til at forherlige Herrens navn.

Al ære til Bhagavan Sri Krishna

Al ære til Srila Prabhupada

Hare Krishna, Jørgen Kjerulff 

Jævn og ligefrem
Af Lalitanatha Dasa

Kære Srila Prabhupada.

Modtag min dybeste ærbødighed og respekt. Al ære til dig og Sri Gauranga Mahaprabhu.

 I anledning af din vyasa-puja fremkomstdag vil jeg takke dig for din årsagsløse nåde. Uden dig havde verden været et mørkt og forvirret sted.

 Somme tider tror man, at ’årsagsløs nåde’ betyder noget med usynlige engle og skytsånder. Det er der måske også elementer af, men når vi taler om din årsagsløse nåde, er den til at tage og føle på. Havde du ikke skrevet dine bøger, pakket dine kufferter og sejlet med Jaladuta til Vestens syndige hul, havde jeg og utallige andre ikke haft anelse om mål eller mening med tilværelsen endsige praktisk viden om at opnå dem. 

 Du bringer åndeligt liv ned på det praktiske plan. Andre kan give mystiske fornemmelser uden reelt at ændre nogens liv. Sådan er du ikke. Du sætter enhver i stand til at ændre sin tilværelse og opnå fuld Krishna-bevidsthed. To af dine tidlige hengivne gik engang til et foredrag hos ’The Uptown Swami’, en velnæret mand midt i halvtredserne. Klædt i jakkesæt talte han til et publikum, der hovedsageligt bestod af ældre velhavende damer. Han forklarede, at livet er som på en scene, hvor vi alle har roller som helgen, elsker, soldat eller tyv. I virkeligheden er vores rolle ligegyldig, for når stykket er ovre, går vi alle om bag scenen og hilser på Instruktøren, der i det store hele roser os for vores optræden.

 Efter disse åndelige ord blev de to hengivne inviteret ovenpå, hvor swamien tilbød dem et glas hvidvin og en kop kaffe. Dette blev høfligt afslået. Swamien var overrasket og tilbød dem en cigaret (efter selv at have tændt en). ”Heller ikke cigaretter?” spurgte han målløst. De hengivne forklarede, hvordan de havde lært at overholde de fire regulative principper. ”Ikke engang æg.” Swamien rystede på hovedet. ”Måske kan I lære mig, hvordan jeg kan holde op med at ryge.” De to hengivne foreslog ham at chante Hare Krishna. Tilbage på 26 Second Avenue sagde du leende, ”Ja, bedragerne og de bedragede!”

 Srila Prabhupada, du gør Krishna-bevidsthed til den mest jordnære ting. Med et let forståeligt eksempel kan du på nogle sætninger forklare, så selv et barn kan forstå det, som lærde filosoffer og teologer med store afhandlinger og uforståelige fremmedord og fagudtryk har skændtes om i århundreder uden selv at have forstået det for slet ikke at tale om at kunne videregive det til andre.

 På grund af dine enkle og jævne forklaringer tror nogle somme tider, at du derfor ikke er så lærd som visse andre, men i virkeligheden er dette selve beviset på din suveræne lærdom. Jeg husker fra min skoletid, at lærere, der forstod og elskede deres stof, også kunne gøre det let forståeligt for os børn, men når lærerne ikke selv forstod det, de underviste i, påduttede de os altid en mystisk fornemmelse af, at det ville vi en dag forstå, når vi blev voksne.

 Dette ses også blandt såkaldt åndelige lærere. ”Sandheden kan ikke udtrykkes med ord.” ”Man kan først forstå det, når man bliver realiseret.” Men dette købte du ikke. En mand af indisk oprindelse sagde til dig, ”Ingen kan forstå Bhagavad-gita.”

Du svarede, ”Jeg forstår Bhagavad-gita.”

Manden sagde, ”Min guru siger, at ingen kan forstå Bhagavad-gita.”

Du svarede, ”Han forstår ikke Bhagavad-gita, det er alt.”

Selv nogle af dine egne nye disciple misforstod og troede, at de kunne finde dybere indsigter andre steder. En hengiven rejste engang til Vrindavana og Radhukunda for at finde en babaji eller paramahamsa, der virkeligt havde realiseret Krishnas Hellige Navn. Han fandt dog aldrig nogen, der tilfredsstillede ham. En dag talte han med Akincana Krishnadasa, din Gudsbroder og en kær discipel af Bhaktisiddhanta Sarasvati.

 ”Jeg kender en stor paramahamsa, der fuldt ud har realiseret Krishnas Hellige Navn,” fortalte Akincana Krishnadasa.

 Den hengivne spurgte med det samme, ”Hvem er han? Kan jeg møde ham?” Akincana Krishnadasa sagde, ”Måske. Han har mange disciple, og nogle af dem er også her i Vrindavana. Hans navn er A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada.”

 Jeg har ingen kvalifikationer, men ved din nåde har jeg en tro på, at du har givet det højeste, der findes, og selv er det største eksempel. Jeg beder dig derfor om, at jeg må få lov til at holde mig til dig og indenfor det, du har givet i al dets enkelhed og genialitet. Må jeg aldrig blive så overklog at tro, at der findes noget større. Du har sat en standard og udtrykt som dit største ønske, at vi, der forsøger at følge dig, først og fremmest altid må holde sammen og samarbejde, selv om det er det vanskeligste at gøre i Kaliyuga.  Jeg beder dig også om kraften til at gøre dette. Mange store sjæle har overgivet deres liv til dig. Giv mig lov til at tjene dem.

En ringe tjener, Lalitanatha Dasa

Krishnas bedste tjener
Af Yadunandana Dasa

Kære Srila Prabhupada.

Modtag min dybeste ærbødighed ved dine lotusfødder.

Du er vor grundlægger-acharya og har venligst sat standarden for praktisering af Krishna-bevidsthed i denne Kaliyuga, hvor menneskets evner er formindskede.

prayenalpayusah sabhya
kalav asmin yuge jana
mandah sumanda-matayo
manda-bhagya hy upadrutah

”O du lærde. I denne Kalis jernalder lever mennesker kun i kort tid. De er trættekære, dovne, vildledte, uheldige og frem for alt altid forstyrrede.” (Bhag. 1.1.10).

Vi takker dig af hele vort hjerte, fordi du alligevel på trods af den nærmest umulige og håbløse opgave, det er, ville komme til denne planet og uddele Gudskærlighed og samtidig vise os, hvordan vi kan udvikle Krishna-bevidsthed, selv efter din fysiske bortgang.

Det er alene din fortjeneste, at Krishna-bevidsthed nu lever og vokser i vore hjerter. Det er så vidunderlig en følelse, at alt andet blegner og bliver uvæsentligt. Vi kan ikke helt forstå, hvordan eller hvorfor du ville komme til os i denne tid, hvor vi er så utaknemlige og aggressive og på ingen måde har gjort os fortjent til andet end at lide mange karmiske kvaler for vore ugerninger.

Du kom til os med den største gave, og på trods af, at vi end ikke vidste, hvad denne gave var, endsige blot tilnærmelsesvis forstod dens egentlige værdi, vedblev du med at belære os i, hvordan vi kunne lade denne uvurderlige skat opfylde vort inderste væsen.

Srila Prabhupada, du er den perfekte lærer og det fuldendte eksempel at følge. Der er måske mange, der kan kaldes guru eller brahmana. Men der er meget få, der som dig lever op til betegnelsen acharya. Du er ikke alene acharya i ordets præcise betydning, dvs. en, hvis handlinger sætter den absolutte standard for alle hans tilhængere, men du er vores grundlægger-acharya, hvilket sætter standarden for alle i mindst de næste10.000 år. Du er den, hvis aktiviteter, eksempel og ikke mindst instruktioner er gyldige for alle.

yad yad acarati sresthas
tat tad evetaro janah
sa yat pramanam kurute
lokas tad anuvartate

”Uanset hvilken handling, en stor mand udfører, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og uanset hvilke normer, han sætter gennem sine eksempler, efterfølges de af den ganske verden.” (Bg 3.21)

I den materielle verden er vi glemsomme om vor åndelige natur og vore naturlige hengivne handlinger. Dette bliver ikke bedre af, at det nu er Kaliyuga, en mørk tid. Mørket bliver end mere altomfattende, fordi vi nu tror, vi er børn af det, nogle kalder oplysningen. Vi mener nu, at vi er på vej til at beherske naturen på trods af, at det modsatte hele tiden stirrer os i ansigtet. Der råder total forvirring og en aldeles fantastisk fornægtelse af sandheden. Ingen ønsker at blive forvirret med kendsgerninger. I en sløv og apatisk rus af diverse ligegyldige adspredelser forestiller mennesket sig, at han er kronjuvelen af universets uforklarlige automatiske stræben efter at gå imod dets egne love, og at han således ikke har nødigt at gøre noget som helst andet end at få det bedste ud af situationen, sådan som den nu per sin egen meningsløshed udfolder sig. Det samme vildledte menneske vil begrunde sin manglende åndelige interesse med, at idéer om karma og reinkarnation fører til handlingsmæssig apati, da alting i givet fald alligevel er forudbestemt.

Mennesket af i dag nægter hovmodigt og ligegyldigt at tage andre evangelier til sig end dem, de hvidkitlede profeter har givet dem. Med mystiske tal og formler har de bekræftet og autoriseret det dyriske menneskes drift mod hedonisme. En aggressiv forvirring, der kræver mere end blot en from og venlig helgen til at lave mærkbare omvæltninger.

I denne af kosmos glemte mentalanstalt kom du, Srila Prabhupada, og gav os Krishna-bhakti med hele dens kultur fra de vediske tekster. Hvem kan med rette fatte hvilke enorme kræfter af kærlighed, uselviskhed og grænseløs medfølelse, du må besidde for blot at overveje denne opgave.

Hvem kan overhovedet forstå, hvad der skal til af transcendental trolddom og overbevisning til at få det såkaldte moderne og ’oplyste’ menneske til at acceptere ikke blot, at Gud spiller fløjte og passer køer, men også, at der lever forfædre på månen, at transcendentale vildsvin vandrer i rummet, at der er intelligent liv på solen, at man træne duer til rumrejser, at halvdelen af universet er fyldt med vand, at skaberen sidder på en lotusblomst, at der er fisk, der æder blåhvaler til morgenmad, at demokrati er dæmonisk, og at kastesystemet egentlig er perfekt…. For alle andre end dig, som kan beruse enhver seriøs person med din ufattelige nåde og direkte erkendelse af, at alt dette er sandt, ville alt dette være for stor en mundfuld.

Når Herren sender sine tjenere for at udføre en bestemt mission, vælger Han den bedst egnede. Han vælger de største krigere, Arjuna og hans brødre, til at kæmpe Sin sag på Kurukshetras slagmark. Han vælger den adrætte Hanuman til at springe til Lanka. Han vælger den mægtige Garuda til at bære Sig gennem himmelrummet. Han vælger den kølige Ananta Sesa til en behagelig liggeplads. Han vælger Srimati Radharani til Sine lege i Vraja.

Han valgte dig, Srila Prabhupada, til at give de mest usandsynlige kandidater Gudskærlighedens nektar. Han valgte dig til at røbe den åndelige eksistens’ allermest skjulte hemmeligheder, nemlig at Krishna Selv kommer for at smage nektaren fra Sine Egne lotusfødder, sådan som Hans inderste fortrolige venner oplever den. Og Srila Prabhupada, du har bedt os om at føre denne hemmelighed videre, og ikke mindst, at vi derigennem selv vil kunne opnå en plads som et atom på Herrens lotusfødder.

Vi beder dig derfor om, at vi til alle tider måtte bevare denne hemmelighed intakt og aldrig få den idé, at vi nogensinde kan gøre dette bedre end du. Vi beder dig om, at vi aldrig igen måtte falde offer for spekulationernes fristelser for gennem at virke bedrevidende at vinde billig tilbedelse. Vi beder dig venligst om at lade den oversvømmelse af Krishna-bhakti, som du lod skylle ind over jorden, blive ved med at strømme ved, at vi, dine tilhængere, holder kanalerne åbne. Vi beder om, at vi aldrig måtte stå i vejen for den strøm af oversvømmende barmhjertighed, som er selve dit transcendentale væsen. Vi beder om tålmodighed, styrke og intelligens til denne opgave med at tjene din mission og vil med hele vort hjerte og al vor styrke gøre, hvad vi kan for at tilbagebetale noget af den uendelige gæld, vi har til dig. Tak, Srila Prabhupada.

Dine ydmyge og faldne tjenere i Radio Krishna, København:

Yadunandana das, Aprameya dasi, Narayana, Yamuna og Nimai.

Jeg hadde en åndelig far
Af Latha og Keshav Nrugham

Hare Krishna, Gurudev!

Please accept my most humble obeisances.

Jeg hadde en åndelig far men jeg visste det ikke, det var 1965 og du gikk i land i Amerika fra Jaladuta.

Jeg hadde en åndelig far men jeg visste det ikke, det var 1966 og du holdt din første kirtana i Tompkins Square Park.

Du tente et lys i en del av verden som til nå hadde vært helt dekket av mørke. Du gav oss alle som lever her en ledestjerne som viser oss vegen tilbake til Krishna.

Siden da har den fakkelen du tente spredd seg rundt hele verden og bragt lys og glede inn i livene til tusener av mennesker.

Before you came O Prabhupada our empty life was wasted
an endless stream of birth and death was all we ever tasted
the bitter juice of mayas fruit burnt our heart like fire
and then you came and brought us back to life by your desire.

Jeg hadde en åndelig far og visste det ikke, det var 1977 og du forlot din kropp og denne verden i Vrindavana. Men likevel du er fortsatt hos oss selv om vi ikke kan se deg med våre øyne.

En gang da jeg var frustrert kom du via en av dine hengivne på en fjernsynsskjerm. Og han sa: ”If you can realise that Prabhupada is with you all the time there is no need for anxiety, and he is with you all the time.” Så du er her hos oss alle, det er noe vi alltid må huske på.

Hjemme sitter du på din vyasa-asana på alteret og din stemme er på kassetter og plater, og dine ord i dine bøker på bokhyllen ved siden av. På jobb står ditt bilde på min pult og jeg frembringer mine hilsener og ber om din vegledning hver dag før jeg begynner å jobbe.

Jeg har fått lære mye fra dine hengivne, spesielt fra Yogindra Dasa, Tapas Dasa og Dasavatar Dasa.

Senere har jeg også fått reise til India, til steder som Kuruksetra, Mathura og Vrindavana. Uten din nåde ville det ikke være mulig. Nå er vi flyttet inn i en ny by der det er ingen tempel eller noen hengivne som vi kjenner til. Vi er veldig ukvalifiserte til å spre ditt budskap. Når jeg på en søndagsfest prøver å si noen ord etter å ha lest fra Bhagavad-gita føler jeg meg som en fireåring som tar på sin fars sko og hatt. Jeg fyller dem ikke ut på langt nær.

Så la oss få din velsignelse og din vegledning i vårt liv slik at vi kan bruke våre ressurser i Krishnas tjeneste.

En dag møtes vi igjen i den åndelige verden ved din nåde. Der er det også et ISKCON der vi kan tjene Krishna og leve lykkelige bestandig.

Latha og Keshav Dasa Nrugham

En hyldest fra cyberspace
Af Helle Mølris

Helle Mølris skrev en ofring, som desværre forsvandt ud i det store cyberspace for aldrig at lade sig se igen. Derfor bad hun om at få trykt følgende, der er et svar på en tekst, Nyt fra Hare Krishna sendte ud for at minde om, at det var tid til at skrive ofringer.

Hare Krishna! Modtag også min inderlige ærbødighed. TAK fordi I skrev! Jeg har nemlig så stort kaos i min PC'er at jeg kun kan modtage udefrakommende mails, og der igennem svare/skrive ud til omverdenen. Jeg har skrevet min ofring samt et langt brev til Redaktørfruen, men alt bliver slugt. Det forsvinder, og det frustrerer mig. Følelsesmennesket Helle er blevet mere og mere frustreret og ked af det.

At skrive en dybtfølt ofring til A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada er en original hjertegribende skabende proces. Den kan ikke ’bare’ genskabes. Følelsen i mig i daværende skrivenu var en dyb meditation i sig selv. Jeg havde et billede for mit indre øje, for første gang nogensinde, af at Srila Prabhupada var indbegrebet af ultimativ skønhed. Måske har jeg set dette billede et eller andet sted, i en bog eller et blad. Jeg husker det ikke. Men, det er ikke svært at blive inspireret når man står overfor en i dén grad ultimativ skønhed. Så kan alt andet bare pakke sammen. Jeg skrev på dén inspirationsbølge min inderlige ofring. Men den forsvandt ud i space........

Enten bliver jeg drillet, eller det er den materielle verdens evne til at underdreje mig i forhold til de materielle luner. Heller ikke dét, ved jeg. Men, nu kan ’verden’ bare komme an. Jeg vil ikke finde mig i at blive bremset når noget ligger mig sådan på sinde. Så min ærværdige Srila Prabhupada! Jeg beder Dig så inderligt om at modtage min respektfulde hyldest til Dig på denne jordskredsdag for verden - måske især for den vestlige verden. For, det vár jo forberedt for længe, længe siden, at Du skulle vise os vejen.

Tak for at Du inspirerede en af Dine gode Hengivne til at skrive til os andre i forbindelse med Din, for os at se, store dag. Det gav mig mulighed for at ære Dig i et offentligt forum. Det følte jeg som værende meget tilfredshedsskabende.

Ultimativ skønhed kan ikke vurderes. Ultimativ skønhed ER BARE IKKE TIL AT KOMME UDEN OM. Tak !

Hari Bol. Helle

Som et ekko i en dal
Af Daniel Laflor

Kære Srila Prabhupada

Modtag venligst min ydmyge hyldest. Priset være Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati.

Som et ekko i en dal har dine visdomsord og handlinger givet genlyd over hele verden selv nu 26 år efter du forlod planeten – din storhed er selvindlysende. Som du forklarer er Krishna-bevægelsen som månen blandt stjerner. Procentvis udgør den forsvindende lidt i verdenssamfundet, den er een blandt mange, MEN dens storhed er uomtvistelig og altoverskyggende. Hellere have een diamant en tusind glasskår.

Du er min redning fra dette helvede af materiel bevidsthed, og min taknemmelighed kender ingen grænser. I sandhed ”...som sendt fra himlen” og var det ikke for dig ville jeg og alle de andre være håbløst fortabte. Tænk sig at en person kan være så uselvisk og medfølende at han vil ofre hele sit liv på at hjælpe andre...fascinerende Srila Prabhupada...fascinerende.

Den anden dag fangede jeg mit sind i at teste din personlighed mens jeg så nogle filmoptagelser med dig...skammeligt. Men ak og ve der var intet at komme efter. Du er bare så dejligt et væsen og din ydmyghed og dit klarsyn er blændende, iøjnefaldende og yderst tiltrækkende. Du besidder et ocean af gode kvaliteter og jeg får sådan lyst til at give dig et kram. Jeg glæder mig til at se dig en dag og det kan kun gå for langsomt. Vær sød at hjælpe mig, Srila Prabhupada.

Man siger at Krishnas veje er uransagelige og det oplever jeg ved din barmhjertighed næsten dagligt. Hører folk at jeg har været lidt tid i et at dine templer vælter nysgerrigheden frem: ”Hvem er Krishna, hvad siger Krishna, hvorfor siger Krishna...” Krishna, Krishna, Krishna og de chanter løs. Uden at vide det begynder de lige pludseligt deres rejse hjem til vores kære lille kohyrdedreng. Og alt sammen på grund af dig, Maharaja.

Når alt kommer til alt så kender du mig bedre end jeg kender dig, og det er således pinligt, endog skammeligt, at tænke på det tidsspilde der foregår i min dagligdag. Jeg er en slyngel og et fjols – det indrømmer jeg. Jeg bønfalder dig derfor om at så et hengivent frø i mit hjerte...jeg tror jeg har druknet det første.

Hare Krishna Hare Krishna Krishna Krishna Hare Hare
Hare Rama Hare Rama Rama Rama Hare Hare

Din slyngel til tjener

’Bhakta’ Daniel

Alt er i dine bøger
Af Kesava-priya Devi Dasi

Kæreste Srila Prabhupada! Modtag min ydmyge hyldest i støvet ved dine lotusfødder. Al ære til dig på denne din meget lykkebringende Vyasa-Puja-dag.

Jeg vil blot takke dig fra bunden af mit hjerte for alt, du har gjort for mig. Før jeg mødte de hengivne, der gav dine bøger til mig, var jeg fuldstændigt forvirret og ulykkelig og gik omkring uden noget mål eller retning i mit liv. Så snart jeg læste Bhagavad-gita som den er, forstod jeg med det samme, hvad den materielle verden er, og hvad den åndelige verden består af, og jeg kunne også forstå, at der findes en metode, der sætter den betingede sjæl i stand til at udvikle ren kærlighed til Gud.

Tak, Srila Prabhupada, for at have gjort åndeligt liv så praktisk og så let tilgængeligt. Og også så lyksaligt!!! Det eneste, der virkeligt kræves for at gøre åndelige fremskridt, er oprigtighed og et ægte ønske om at glæde dig. Du har sagt, at dine bøger er dine transcendentale ekstaser, og at alt, vi behøver at vide for at vende tilbage til Guddommen, er i dine bøger. Derfor beder jeg dig i dag om at hjælpe mig med at udvikle en inderlig grådighed efter at studere dine bøger og styrke til at gøre dine instruktioner til mit liv og min sjæl. Mit eneste ønske er være i stand til at tjene dig på en eller anden måde indenfor dit vidunderlige ISKCON-samfund, der på trods af alle dets tilsyneladende vanskeligheder udgør det sande tilflugtssted for en betinget sjæl til at komme ud af de enorme forviklinger i mayas kringlede netværk af illusioner. Hjælp alle dine oprigtige tilhængere til at arbejde sammen i en ånd af kærlighed og hjælp os til at forene og samle os omkring din kærlighedsfulde tjeneste, så vi med entusiasme kan hjælpe dig med at sprede denne vidunderlige Sankirtana-bevægelse, som du arbejdede så utroligt hårdt på at give os, og som oprindeligt blev startet af Herren Caitanya og Herren Nityananda ud af Deres årsagsløse barmhjertighed imod alle lidende mennesker.

Kære Srila Prabhupada, ved at glæde dig, glædes Sri-Sri Gaura-Nitai automatisk. Tak igen og igen for så dygtigt at have givet Deres årsagsløse barmhjertighed til os. Lad mig tjene dig liv efter liv.

Din tjener, Kesava-priya Devi Dasi