Vyasa-puja-ofringer til Srila Prabhupada

I de sidste to numre bragtes de fleste af de indsendte ofringer til Srila Prabhupada. Vi bringer her en  mere. Er der fortsat nogle af jer, der har lyst til at skrive og indsende en forsinket ofring, er det også velkomment. Sådanne ofringer vil i så fald blive bragt i de næste numre af Nyt fra Hare Krishna.


En ofring fra Bergen
Af Liv Hordvik

Min højst elskede åndelige bedstefader.

Accepter venligst mine ærbødige hilsener på din vyasa-puja-dag. Al ære til dig og alle dine hengivne!

I mine egne øjne er dette blot et beskedent forsøg på at nærme mig dig, vores elskede Jagad-guru og den største af alle hengivne! Som jeg i min ydmyge tilstand ser det fra mit ringe ståsted, tør jeg knapt nok tænke på, hvordan verden ville have været, hvis ikke du var kommet til os i Vesten med dit ophøjede budskab. På din enestående og uforlignelige måde drev du mission for det, du troede på, og som dit varme hjerte bankede for. Herren Jesus, som jeg har studeret via Biblen siden 1988, sagde til sine disciple, før han forlod dem: ”Mig er givet al nåde i himmel og på jord. Gå derfor ud og gør alle folkeslag til disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og lærer dem at holde alt, jeg har befalet jer.” Du er den første, jeg har hørt om, som drev mission for en anden religion for at gøre os i Vesten til Krishnas disciple.

I en tidligere ofring til dig skrev jeg, at alt ville have været bedre (i hvert fald set fra mit synspunkt), hvis du havde været i live i dag. Jeg mente, at det ville have været bedre for os hengivne. Det, jeg i min tåbelige uvidenheds tilstand var idiotisk nok til at overse fuldstændigt (tilgiv mig denne forseelse, som slet ikke var ondt ment) var, at det slet ikke er sikkert, at det havde været bedre for dig, f.eks. med hensyn til din helbredstilstand. I dag forstår jeg bare ikke, hvordan jeg kunne overse dette.

Du ville utvivlsomt græde over et ondt, fordømt ’samfund’, hvor uskyldige køer og andre dyr dræbes på slagterier. I din kærlighed og barmhjertighed, som ikke kan skildres med mine ringe ord, opfordrede du os til at elske og beskytte disse smukke, nyttige og gavmilde dyr i stedet for at dræbe, pine, mishandle og udnytte dem. Du ville have set med gru og afsky på de grusomme epidemier af mund- og klovsyge og såkaldt kogalskab (som om det er koen, der er gal). Disse lidelser skyldes onde mennesker, der giver lov til at dræbe, plage, udnytte og mishandle uskyldige dyr. For mig er dette et klart tegn på, at verden trænger til Krishna-bevidsthed mere end nogensinde tidligere. Bare flere ville forstå det!

Bortset fra nogle enkelte individer bliver denne mere og mere uudholdelig for mig. Havde jeg ikke haft en opgave at udføre, ville det bedste nok være at have været i den åndelige verden hos dig. Men selv om problemerne tårner sig op, må jeg blive her og udholde min afmålte tid.

At være den eneste Krishna-bevidste i en familie, hvor de andre er helt ligeglade med dette, er også vanskeligt. Jeg savner også at have Krishna-bevidste venner i nærheden. Bergen, hvor jeg bor, er en vestlig storby, der er præget af lidenskab og elendighed, og du ønsker sikkert at få oprettet et tempel her (hvilken vidunderlig tanke!). Det er hårdt for mig som hengiven, at så mange ikke ser, at verden har brug for dit budskab. Dine bøger giver mig åndelig føde, og jeg må søge tilflugt ved dine velsignede lotusfødder. Jeg ser på mig selv som den mest ydmyge, dybest faldne og mest uværdige af alle dine disciple, så lille, ubetydelig og intet værd i mig selv. Men jeg er villig til at lade mig bruge i din tjeneste, hvis du finder mig kvalificeret. Jeg beder dig så ydmygt, om jeg kan få lov til at blive et redskab for dig.

SRILA PRABHUPADA KI JAYA

Din uværdige, ydmyge og faldne tjenerinde og åndelige datterdatter. Bhaktin Liv Hordvik.