Niccolo Machiavelli, del 2

 Dette er anden og sidste del af Srila Prabhupadas diskussion af Machiavelli, renæssancens store politiske filosof. Machiavelli er kendt som den første, der opstillede politiske teorier uden hensyntagen til nogen form for moralbegreber.

Hayagriva: Machiavellis syn på mennesket var meget kynisk. Han skrev: ”Ved en stats anordninger og lovgivning skal det tages for givet, at alle mennesker er onde.”

Srila Prabhupada: Det er ikke filosofi at anse alle mennesker for onde.

Hayagriva: Han mente, at mennesker er skabt således, at de ønsker alle ting, skønt de ikke kan få dem. Mennesker er aldrig tilfredse. Så snart de har én ting, higer de efter den næste.

Srila Prabhupada: Derfor er det regeringens pligt at indføre Krishna-bevidsthed, så mennesker kan kende vejen til fred og lykke.

Hayagriva: Så længe fyrsten gør godt imod folket, har han det fuldstændigt bag sig.

Srila Prabhupada: Men han må vide, hvordan han gør godt.

Hayagriva: Machiavelli holdt meget af at tale om ’almenvellet’, og han satte kærlighed til landet og almenvellet højere end den kristne kærlighed til Gud.

Srila Prabhupada: Men hvad er hans almenvel? Han mener, at folk skal have nok at spise, men det er alles almenvel at elske Gud. Kærlighed til Gud er for alle, og Gud er én. Når vi kommer til at elske Gud, er vores liv fuldkomne.

Hayagriva: Men han argumenterede, at hvis folk i bund og grund er onde, er en stærk fyrste nødvendig for at holde dem under kontrol.

Srila Prabhupada: Hvorfor skal folk blive ved med at være onde? Det er kongens pligt at sørge for, at alle borgere bliver civiliserede mennesker. Han bør ikke give dem lov til at fortsætte med at være onde. Uddannelsessystemerne, samfundssystemerne og de religiøse systemer bør være så fuldkomne, at folk bliver Gudsbevidste. I det mindste et udsnit af folket, brahmanaerne, bør være fuldkomne.

Hayagriva: Men han mente, at hvis fyrsten er fuldstændig moralsk eller sandfærdig i alle situationer, kan han ikke overleve i den politiske verden.

Srila Prabhupada: Derfor er der samfundsinddelinger: brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer og sudraer. Det er ikke muligt for at alle at være sandfærdige, men i det mindste et udsnit af folket bør være ideelle, så andre kan drage fordel af deres gode råd. Det er ikke, at alle er i samme position, eller at alle skal gå ind i militæret. Kun de, der er interesserede i at kæmpe, bør gå ind i militæret.

Hayagriva: Machiavelli anbefalede tvungen militærtjeneste som en elementær form for uddannelse for alle.

Srila Prabhupada: Intet er for alle. Der er nødt til at være opdelinger. Machiavelli havde ingen anelse om, at brahminsk træning er absolut nødvendig for intelligente mennesker.

Hayagriva: Siden specielt ungdommen bør vænnes til at lide afsavn, anså han krig for en form for uddannelse.

Srila Prabhupada: Enhver uddannelse kræver sine afsavn, og at blive en brahmana eller brahmacari kræver de største afsavn. Under alle omstændigheder skal der være uddannelsesmæssige opdelinger, ligesom der er opdelinger i kroppen: hoved, arme, mave og ben. Militæruddannelse er armenes uddannelse, men hvor er uddannelsen for hjernen? Hvordan skal armene kunne handle, medmindre hovedet er uddannet?

Hayagriva: Machiavelli anbefalede en demokratisk republik for et samfund, der består af moralske mennesker. I en sådan stat skal regenten indhente folkets samtykke. Men han anså et sådant samfund for at være fuldstændigt utopisk.

Srila Prabhupada: Ja, et fuldstændigt moralsk samfund er utopisk i denne tidsalder. Det er ikke muligt. Trods det kan et udsnit af folket være ideelt moralsk, og alle andre kan tage ved lære af det. Det er ikke muligt for alle at blive en brahmana, men nogle få kan trænes op. Hvordan skal noget som helst kunne regeres, hvis befolkningen består af tåber og slyngler? Der skal i det mindste være et udsnit, der skinner som månen.

Hayagriva: Dette kyniske syn på menneskeheden var delvist baseret på den kristne doktrin – eller i det mindste på Augustinus’ doktrin – om, at mennesket af natur er lastefuldt. Imens Augustinus troede på Guds frelsende nåde, troede Machiavelli på menneskets viljekraft til at få bugt med en dårlig skæbne.

Srila Prabhupada: Men hvem regulerer gode og dårlige skæbner? Tager vi et kig på gode og dårlige skæbner, kommer vi frem til, at der må være en eller anden, der fordeler disse, en højeste magt eller hersker, og denne højeste magt er Gud. Derfor bør folk uddannes i Gudsbevidsthed ved at læse transcendentale bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam.

Hayagriva: Machiavellis holdning til religion har i stor grad påvirket moderne regeringer. Han anså religion for at være  et af statens områder. Religion bør ikke være adskilt i den forstand, at den konkurrerer med staten.

Srila Prabhupada: Det er jeg enig i. Det er regeringens pligt at give religion beskyttelse, og hvis denne religion er videnskabelig, vil staten være sund. USA er for øjeblikket stærk i mange henseender, og nu må USA blive stærk i Gudsbevidsthed. Det er meget godt at skrive, ”Vi sætter vor lid til Gud” [”In God We Trust”], men vi må også vide, hvem Gud er, og hvorfor vi skal sættes vores lid til Ham. Vi forsøger derfor at lancere denne videnskab om Gud, Krishna-bevidsthed.

Hayagriva: Machiavelli mente, at så længe religion ikke er skadelig for staten, kan staten acceptere den som berettiget. Men i en forstand er religion underkastet staten.

Srila Prabhupada: Selvfølgelig er de separate, men staten skal vide, hvad religion er, og hvordan man indfører religion blandt folk i almindelighed. Regeringen opretholder mange forskellige departementer: et teknisk departement, et medicinsk departement, et militærdepartement osv. På samme måde kan et religiøst departement være underkastet staten, for alle andre departementer er underkastede, men religion skal bygge på videnskabelig viden. Hvis staten drager fordel af den vediske litteratur, kan den introducere et videnskabeligt religionssystem. Da vil folk blive kloge og lykkelige.

Hayagriva: For Machiavelli er den eneste synd ikke at handle for almenvellet. For det første skal fyrsten beskytte folk imod fysisk overlast. Borgerne er lykkelige, når de adlyder lovene, følger traditionerne og beder til Gud.

Srila Prabhupada: Hvis regenten som det første skal beskytte borgerne imod fysisk overlast, hvordan kan han da tillade dyreslagtning? Dyr er også undersåtter, for de er født i landet. En borger er hvem som helst, der er født i staten. Så hvordan kan en regent gøre forskel på den ene form for borger og den anden? Hvis han gør forskel, kan han ikke tale om almenvellet. Han kan kun tale om ’menneskets vel’. Ifølge almenvellet bør dyr såvel som mennesker beskyttes.

Hayagriva: Machiavelli satte kærlighed til landet og almenvellet over alt andet. Han bruger sjældent ordet ’Gud’ eller ’Forsynet’, men foretrækker ordet ’lykke’. Det er lykken, der laver numre med mennesket og forvandler venner til fjender.

Srila Prabhupada: Hvis Gud er lykke, hvem er da ulykke? Siden Gud er den højeste hersker, er Han både lykke og ulykke. Når man handler forkert, kommer straffen fra Gud, og når man handler rigtigt, kommer belønningen fra Gud.

Hayagriva: Kærlighed til landet overgår alt religiøst og moralsk, så man tilmed kan miste sin sjæl for sit lands skyld. Ja, Machiavelli skrev: ”Jeg elsker mit land mere end min sjæl.”

Srila Prabhupada: Men hvor længe kan han blive i sit land?

Hayagriva: Tja, han var der fra 1469 til 1527.

Srila Prabhupada: Så hvad er det? Tid og sjæl er evige. En sådan helligelse til ens land er ikke særlig intelligent.