Niccolo Machiavelli, del 1

I sine diskussioner af Vestens indflydelsesrige tænkere og filosoffer behandlede Srila Prabhupada også italieneren Niccolo Machiavelli (1469-1527), hvis tanker har påvirket politisk praksis op til vores tid. Machiavelli er kendt som den første, der opstillede politiske teorier uden hensyntagen til nogen form for moralbegreber.

Hayagriva: Machiavelli er blevet kaldt renæssancens mest indflydelsesrige politiske filosof, og hans politiske filosofi har påvirket regenter helt op til moderne tid. Han er typisk for renæssancen i den forstand, at han vendte sig fra det, som kirkefædrene beskæftigede sig med såsom Gud, himlen og frelse, og koncentrerede sig om mennesket og naturen. Renæssancen markerede en nedgang i kirkens magt, og filosofien gav sig i kast med en sekulariseringsproces. Machiavelli indrømmede selv, at hans berømteste bog, Fyrsten, ikke går ud fra en utopisk stat med gode borgere. Tværtimod er det en samvittighedsløs filosofi, der tager udgangspunkt i korrumperede borgere. Fyrsten er en håndbog for en tyran, og den indeholder de råd, han valgte at give den herskende Medici-familie. Magt er det endelige mål, og i tragten efter magt retfærdiggør målet midlet. At have held til at opnå magt gør en til genstand for underkastelse og respekt. Nederlag er den eneste synd.

Srila Prabhupada: Dette er politik, ksatriyaernes beskæftigelse. I Bhagavad-gita gives en ksatriyas kvaliteter.

 sauryam tejo dhrtir daksyam
yuddhe capy apalayanam
danam isvara-bhavas ca
ksatram karma svabhava ca

”Heltemod, magt, beslutsomhed, opfindsomhed, mod i kamp, gavmildhed og lederevner kendetegner en ksatriyas arbejde.” (Bg. 18.43)

I moderne politik går konger eller præsidenter selvfølgelig ikke ud på slagmarken for at vise deres mod. De viser sig blot, når der er en krig på ord, men når der er virkelig krig, skjuler de sig et eller andet sted og sender borgerne ud at kæmpe. Og de indfører værnepligt for at være sikre på, at borgerne går i kamp. Ifølge det vediske system skal kongen eller præsidenten imidlertid være til stede på slagmarken og selv lede slaget for at indgyde sine mænd mod. Dette kaldes yuddhe capy apalayanam. En nations leder bør kæmpe med alle sine evner og være fast besluttet på enten at vinde sejr i slaget eller ofre sit liv. Bhagavad-gita selv er en håndbog for ksatriyaer og blev oprindeligt talt til solguden for millioner af år siden. Somme tider forsøger folk at fortolke Bhagavad-gita som en ikke-volds filosofi, men i politik må der nødvendigvis være vold, for kongen er nødt til at være sejrrig. Det siges i Vedaerne, at hvis kongen er sejrrig, vil han blive respekteret. Der må være styrke. Bortset fra dette skal statens overhoved også være næstekærlig, og tidligere udførte alle de store konger store yajnaer, offerhandlinger.

 annad bhavanti bhutani
parjanyad anna-sambhavah
yajnad bhavati parjanyo
yajnah karma-samudbhavah

”Alle levende kroppe ernærer sig af brødkorn, der frembringes af regn. Regn frembringes igennem udførelse af yajna [offerhandlinger], og yajna fødes af foreskrevne pligter.” (Bg. 3.14)

Når regeringens kongelige overhoved udfører tilstrækkeligt med offerhandlinger, er resultatet regn. Magt alene er ikke nok. Man må være så magtfuld, at man fuldstændigt kan tilfredsstille borgerne ved at forsyne dem med nok korn, så mennesker og dyr kan spise og være tilfredse. Dette er en egenskab, politikeren eller fyrsten bør have. Han bør ikke kun være magtfuld, men også næstekærlig. Skatter, der er blevet indkrævet fra borgerne, bør anvendes korrekt til udførelse af offerhandlinger. Selvfølgelig er det i dag ikke muligt at udføre yajnaer som tidligere. Førhen plejede de at ofre tonsvis af ghee og korn i ilden, men i dag er dette ikke praktisk muligt. Det bedste yajna i dag er sankirtana-yajna, som denne Krishna-bevidsthedsbevægelse spreder. Statsoverhovederne bør tilskynde dette sankirtana-yajna.

Hayagriva: Machiavelli mente, at fyrsten først må udvise fem grundlæggende dyder, hvad end han har dem eller ej. Disse er barmhjertighed, loyalitet, integritet, menneskelighed og religion. Han skriver: ”Det er ikke nødvendigt for en fyrste at have alle de ovennævnte kvaliteter, men det er meget nødvendigt, at han ser ud til at have dem. Jeg vil endog være så frimodig at sige, at det at have dem og altid praktisere dem er farligt, men tilsyneladende at have dem er nyttigt. Således er det godt at se ud, som om man er barmhjertig, trofast, human, oprigtig, religiøs, og også at være det, men man må have sit sind indrettet således, at man kan skifte over til de modsatte kvaliteter, når det er nødvendigt at være noget andet.”

Srila Prabhupada: Det kan Machiavelli tro, men medmindre en fyrste eller konge besidder alle disse kvaliteter, er han uværdig. Hvis han er uværdig, kan han ikke forblive som fyrste, for hans situation er kunstig. Fordi kongerne manglede de rette kvaliteter, er det i dag slut med monarki, og demokrati er blevet udbredt. I Indiens historie var der imidlertid konger som Maharaja Pariksit, der virkeligt besad alle gode kvaliteter. Da Maharaja Pariksit tog på en rundtur i sit kongedømme og så en sort mand forsøge at slå en ko ihjel, trak Maharaja Pariksit omgående sit sværd og sagde, ”Hvem er denne person, der forsøger at slå en ko ihjel i mit kongerige? Han skal straffes.” En konge må være fast besluttet på at give beskyttelse til alle sit kongeriges indbyggere. For øjeblikket beskytter regeringerne ikke dyrene. De slår køer ihjel, skønt køer giver mælk, med hvilken man kan lave så mange fantastiske former for mad. Sådan er Kali-yuga, og regeringerne udviser på intet område god fornuft. Siden regeringerne er uværdig til at regere, er der kaos over hele verden. Ifølge den vediske civilisation tilbedes kongen som Gud i menneskelig form og kaldes derfor Naradeva. Hvis de gode kvaliteter mangler hos en konge, kan han ikke længere blive anset for at være Naradeva, og han kan derfor ikke herske længe, for hans styre er kunstigt. Derfor er det slut med den kongelige orden i Kali-yuga.

Hayagriva: Machiavelli sagde ikke, at sådan bør det politiske liv være. Snarere sagde han, at eftersom dette er måden, det politiske liv er på nu, er dette den bedste måde, en fyrste kan regere på.

Srila Prabhupada: Vores principper bør være de samme i fortid, nutid eller fremtid. Krishna gav Bhagavad-gita for millioner af år siden til solens konge, Vivasvan. For 5000 år siden gentog han de samme principper for Arjuna på Kuruksetras slagmark. Principperne har ikke ændret sig. Hvad end man er fyrste, præsident eller hvad som helst, bør disse principper om at herske bevares. Kun det vil gavne menneskene. Det siges, at da Maharaja Yudhisthira regerede, led folk hverken af voldsom varme eller stærk kulde. Der var regelmæssig regn, og folk var frie for alle bekymringer. Sådan er et ideelt kongedømme, i hvilket folk er lykkelige i enhver henseende.

Hayagriva: Machiavelli mente, at regenten bør tage statens synder på sig selv, ligesom Kristus tog verdens synder på sig.

Srila Prabhupada: Men hvordan kan regenten påtage sig andres synder, hvis han selv er syndig?

Hayagriva: Tja, Machiavelli mente, at i politik var ondskab en nødvendighed. Han skriver: ”En mand, der ønsker at gøre godhed til en profession i alting, må nødvendigvis komme galt af sted blandt så mange, der ikke er gode.”

Srila Prabhupada: Men hvordan kan man indføre noget godt, hvis man ikke selv er god? I Indien er der nu om dage mange mennesker, der hævder at være store mahatmaer, religiøse mennesker, lærde og politikere, men de kan ikke engang beskytte køerne. Bhagavad-gita siger:

 krsi-goraksya-vanijyam
vaisya-karma svabhava-jam

”Agerbrug, kobeskyttelse og handel kendetegner vaisyaernes arbejde.” (Bg. 18.44) I det mindste er det statens pligt at beskytte koen, der er et særligt dyr. Det er kongens pligt at sørge for alle borgernes velfærd inklusive køernes. Hvis kongen eller præsidenten ikke gør andet end at sidde på en ophøjet position, vil folk ikke være lykkelige. Selv i USA trak de præsidenten ned, da de var utilfredse med ham. Under alle omstændigheder må statsoverhovedet være ideel og udvise de ideelle fyrstelige kendetegn.

Hayagriva: Machiavelli foreslog, at eftersom folk normalt ønsker fred, bør fyrsten virke for fred i sine offentlige taler. På den anden side ønsker hæren altid krig, for det giver mulighed for forfremmelser, og fyrsten bør også tilfredsstille militaristerne. Skønt han i det offentlige forum arbejder for fred, kan fyrsten bryde sit løfte, når som helst det er nødvendigt at starte en krig i udlandet, specielt når der er problemer på hjemmefronten.

Srila Prabhupada: Ingen kan skabe fred, medmindre man er uddannet i Gudsbevidsthed. Det står skrevet i Bhagavad-gita:

 bhoktaram yajna-tapasam
sarva-loka-mahesvaram
suhrdam sarva-bhutanam
jnatva mam santim rcchati

”De vise, der kender Mig som det endelige mål for alle offerhandlinger og askeser, den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og alle levende væseners velgører og velønsker, opnår fred fra de materielle lidelsers kvaler.” (Bg. 5.29)

Kongen bør ikke se sit kongedømme som sin egen besiddelse eller sin faders besiddelse. Snarere må han, da han ved, at han er den Højeste Faders repræsentant, forstå, at staten tilhører den Højeste Fader. Han er en repræsentant, hvis pligt er at beskytte staten og borgerne. Statens ejer er Gud selv. Der er ikke en eneste plet jord i hele universet, der ikke ejes af Guddommens Højeste Personlighed. Derfor bør al ejendom engageres i Guds tilfredsstillelse. Bhoktaram yajna-tapasam. Alting skal gøres for den Højeste Herres tilfredsstillelse, og dette er den ideelle aktivitet for alle samfund.

 atah pumbhir dvija-srestha
varnasrama-vibhagasah
svanusthitasya dharmasya
samsiddhir hari-tosanam

”O bedste blandt to gange fødte, det kan derfor konkluderes, at den højeste fuldkommenhed, man kan opnå ved at gøre sine foreskrevne pligter [dharma] ifølge kasteinddelinger og livsordener er at glæde Herren Hari.” (SB. 1.2.13) Ifølge sastraerne skal der være samfundsinddelinger – brahmana, ksatriya, vaisya og sudra – og disse inddelinger giver mulighed for god ledelse. Det er kongens pligt at opdele menneskesamfundet ifølge varnasrama-dharma. Der bør være rigtige brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer, sudraer, brahmacarier, grhasthaer, vanaprasthaer og sannyasier. Ingen må snyde. Alle skal gøre deres pligt i henhold dertil. Kongen skal vide, hvad der er synd, så han kan tage forholdsregler imod synd. Men hvis han støtter syndige aktiviteter – hvis han f.eks. opretholder et slagteri – hvordan kan han da blive syndfri? Sastraerne siger, at kongen opnår politisk magt igennem fromme aktiviteter, men hvis han ikke giver borgerne sikkerhed, mister han helt af sig selv sin magt.  

Hayagriva: Machiavelli mente afgjort, at folk skal beskyttes, men han troede også på anvendelsen af magt og militær. Hvis der er vanskeligheder indadtil, bør de slås ned med magt. Hvis dette viser sig umuligt, bør fyrsten bortlede folks opmærksomhed ved at starte en krig i udlandet. Han mente tilmed, at det var bedre at gå i krig end at forblive neutral, for en neutral nation hades af taberen og respekteres ikke af vinderen. Følgelig lovpriste han magtanvendelse og krig.

Srila Prabhupada: Han lovpriser krig, fordi han ikke kan tøjle tingene indadtil. Det er fuldstændigt umenneskeligt.

Hayagriva: ”Problemer derhjemme, krig derude” var et af hans hovedmottoer.

Srila Prabhupada: Ja, og somme tider skaber regeringerne kunstige uroligheder og fattigdom. Vi så i 1940, da den Anden Verdenskrig var i gang, at regeringen startede en kunstig hungersnød for at få mænd til at kæmpe. Folk, der intet arbejde havde, havde intet andet alternativ end at gå ind i hæren. Regeringen hævede prisen på mad, og jeg husker prisen på ris springe fra seks rupier til ti rupier. Den næste dag gik prisen op til tyve rupier. Derefter sprang den op til 50 rupier, selv om den før kun havde været seks rupier. Dette er alt sammen resultat af politik. Når regeringen ikke er from eller stærk, sker dette, og folks forhold vil være elendige. (Fortsættes i næste nummer)