Kragen og tal-frugtens logik

Det følgende er et brev, som Srila Prabhupada skrev til Madhudvisa Dasa den 6. juni 1972.

 
Vi havde aldrig noget tidspunkt, hvor vi var adskilt fra Krishna. Det er ligesom et menneske, der drømmer og glemmer sig selv. I drømmen ser det sig selv i forskellige former – nu er jeg en konge, der diskuterer på den og den måde. Denne skabelse indeholder to ting – den, der ser, og det, der bliver set. Så snart drømmen er ovre, forsvinder ’det sete’, men den, der ser, bliver tilbage. Nu er han i sin oprindelige position.

Vores adskillelse fra Krishna er noget i den retning. Vi drømmer denne krop og så mange forhold til andre ting. Først er der tilknytningen til at nyde sansetilfredsstillelse. Selv sammen med Krishna er ønsket om sansetilfredsstillelse der. Der er en slumrende tilbøjelighed til at glemme Krishna og skabe en atmosfære, hvor man kan nyde uafhængigt. Det er ligesom strandbredden, som vandet somme tider dækker, og der somme tider er tørt sand – det kommer og går. Vores position er sådan, somme tider tildækket, somme tider fri, ligesom i kanten af tidevandet. Så snart vi glemmer, er illusionen der med det samme. Så snart vi sover, er drømmen der.

Vi kan derfor ikke sige, at vi ikke er hos Krishna, men så snart vi forsøger at blive Herren, dækkes vi med det samme af maya. Tidligere var vi sammen med Krishna i Hans lila eller leg. Men denne tildækning af maya kan være af meget, meget, meget, meget lang varighed, og derfor kommer og går der så mange skabelser. På grund af denne lange tidsperiode siges det somme tider, at vi er evigt betingede. Men denne lange tidsperiode bliver meget ubetydelig, når vi virkeligt kommer til Krishna-bevidsthed, ligesom vi i drømmen synes, at det er en meget lang tid, men så snart vi vågner, ser vi på vores ur og opdager, at det kun har varet et øjeblik. Det er noget i stil med Krishnas venner, der blev holdt i søvn i et år af Brahma, men da de vågnede, og Krishna vendte tilbage til dem, oplevede de det, som om kun et øjeblik var gået.

Denne drømmetilstand kaldet det ikke-befriede liv, og det er som en drøm. Skønt det efter materielle begreber er en meget lang, lang periode, anses denne periode for et sekund, så snart vi kommer til Krishna-bevidsthed. Tag Jaya og Vijaya som eksempel. De havde deres lila med Krishna, men de blev nødt til at komme ned på grund af deres lille fejltagelse. De blev givet mukti, sammensmeltning med brahmasayujya, efter at være blevet dræbt tre gange som dæmoner. Denne brahmasayujya-mukti er ikke vedvarende. Ethvert levende væsen ønsker glæde, men brahmasayujya er minus glæde. Der er kun evig eksistens. Så når de ingen transcendental lykke finder, falder de ned for igen at gå på kompromis med materiel lykke, ligesom Vivekananda grundlagde så mange skoler og hospitaler. Selv Herren Brahma er materiel og ønsker at herske. Han kan gå ned og blive en bakterie, men så kan han også stige op til Krishna-bevidsthed og vende hjem, tilbage til Guddommen. Det er situationen.

Så når jeg siger ja, der er evig lila med Krishna, er beviset Jaya-Vijaya. Medmindre man udvikler fuldstændig hengiven tjeneste til Krishna, går man kun op til brahmasayujya, hvorfra man igen falder ned. Men efter millioner og millioner af år, hvor man har holdt sig væk fra Herrens lila, bliver denne periode ubetydelig, når man kommer til Krishna-bevidsthed, ligesom når man drømmer.

Fordi man falder ned fra brahmasayujya, kan man tro, at dette er ens oprindelse, men man husker ikke, at før det var man sammen med Krishna. Konklusionen er, at ligegyldigt hvad vores fortid var, lad os komme til Krishna-bevidsthed og med det samme slutte os til Krishna. Det er ligesom med en syg mand, for hvem det er spild af tid at forsøge på at finde ud af, hvordan han er blevet syg. Det er bedre at bruge tiden på at kurere sygdommen.

I toppen af et træ er der en dejlig tal-frugt. En krage lander i træet, og frugten falder ned [hvorefter kragen flyver væk igen]. Nogle panditaer, store lærde mænd, ser dette og diskuterer: ”Frugten faldt ned, fordi kragen rystede grenen.” ”Nej, frugten faldt samtidigt med, at kragen landede, og det skræmte kragen, så den fløj væk.” ”Nej, frugten var moden, og kragens vægt fik frugten til at falde af grenen, da den landede.” Osv. osv. Til hvad nytte er sådanne diskussioner? Så hvad enten du var i brahmasayujya eller med Krishna i Hans lila, er du i øjeblikket ingen af stederne, så den bedste strategi er at udvikle din Krishna-bevidsthed og komme derhen, ligegyldigt hvad din oprindelse var.

Brahmasayujya og Krishna-lila – begge kan være mulige, men hvornår man kommer ned fra brahmasayujya, eller hvornår man kommer ned fra Krishna-lila, forbliver et mysterium. Men i dette øjeblik er vi i mayas kløer, så lige nu er vores eneste håb at blive Krishna-bevidste og vende hjem, tilbage til Guddommen. Den virkelige position er som Krishnas tjener, og Krishnas tjener vil sige i Krishna-lila. Direkte eller indirekte tjener vi altid Krishnas lila, selv i drømme. Ligesom vi ikke kan forlade solen, når det er dag, hvad mulighed er der for at forlade Krishna-lila? Det kan være overskyet, det kan blive meget gråt og tåget, men solskinnet er der fortsat overalt om dagen. Fordi jeg er en uadskillelig del af Krishna, er jeg altid forbundet med Ham. Min finger vedbliver at være, selv hvis den er syg, en uadskillelig del af min krop. Derfor forsøger vi at behandle den, kurere den, fordi den er en uadskillelig del. Derfor kommer Krishna Selv, når vi glemmer Ham, eller Han sender Sin repræsentant.

Vågen eller i drømme er jeg det samme menneske. Så snart jeg vågner og ser mig selv, ser jeg Krishna. Årsag og virkning er både Krishna. Bomuld bliver til tråd, og tråd bliver til klæde, men den oprindelige årsag er fortsat bomuld. Derfor er alting i yderste forstand Krishna. Når vi ikke kan få forbindelse med Krishna direkte, står vi i forbindelse med Hans energier, så det er helt umuligt at være udenfor Krishnas lila. Men forskelle ser vi under forskellige tilstande, ligesom den samme jeg reflekteres i vandpytten og i spejlet, men i forskellige refleksioner. Den ene skælver og er ujævn, og den anden er klar og fast. Medmindre vi er i Krishna-bevidsthed, kan vi ikke se vores virkelige position rigtigt, og derfor ser det lærde menneske alle levende væsener som de samme uadskillelige dele af Krishna. Materiel tilværelse er upersonlig, for min virkelige personlighed er tildækket. Men jeg bør tænke, at fordi jeg nu er tildækket, er jeg syg, og jeg må gå i gang med at få mig selv afdækket, uanset hvordan jeg er blevet sådan. Nu er frugten der, tag den og nyd den, det er din første pligt. Spild ikke din tid med denne ’kaka taliya nyaya’, kragen og tal-frugtens logik.

A. C. Bhaktivedanta Swami