Srila Prabhupada diskuterer Karl Marx 

Læs Srila Prabhupadas impromptu svar på Hayagriva og Syamasundaras fremlægning af Karl Marx' ideer og tanker. 

Massernes opium
Hayagriva: Marx var efterkommer af rabbier på begge sider af sin familie, men Marx’ far blev omvendt til kristendommen, og Marx fik en kristen uddannelse. I alle tilfælde modsatte Marx sig både kristendommen og jødedommen. Efter at have studeret filosofi i sine universitetsklasser blev Marx i en alder af 23 en svoren ateist. Det var Hegel, der skrev: ”Fordi tilfældet ikke findes, findes Gud eller den Absolutte.” Til dette kommenterede Marx: ”Åbenlyst kan det modsatte også siges.” Dvs., fordi Gud ikke findes, findes tilfældet.

Srila Prabhupada: Hvordan kan noget fornuftigt menneske acceptere den opfattelse, at alt er tilfældigt? Fødes et barn tilfældigt? Der må have været forening imellem en far og en mor. Marx kan f.eks. have ønsket ikke at dø, men han var tvunget til det. Hvordan kan dette finde sted tilfældigt? Der må være en højere magt. Vi kan ønske ikke at have en ulykke, men ulykker sker ikke desto mindre. Det er et spørgsmål om sund fornuft. I naturen ser vi, at der er mange planeter på himlen, og de støder ikke tilfældigvis sammen, men forbliver i deres positioner. Solen stiger op ifølge nøjagtige beregninger. Eftersom universelle funktioner foregår meget systematisk, må der være en hjerne bag dem, og vi kalder denne højeste hjerne Gud. Hvordan kan man afvise dette?

Hayagriva: Marx følte, at ægte filosofi skulle sige: ”Som en simpel sandhed bærer jeg had for enhver og hvilken som helst Gud.” Han så dette som filosofiens ”egen erklæring, dens egen dom over alle himmelske og jordiske guder, der ikke anerkender menneskelig selvbevidsthed som den højeste guddom. Der kan intet andet være over den.”

Srila Prabhupada: Hvordan kan menneskelig intelligens være fuldkommen, medmindre den kommer til punktet af forståelse af den Absolutte Sandhed, den oprindelige årsag til alting? Vor bevidsthed må gøre fremskridt, og fremskridt vil sige at bevæge sig imod det endelige mål. Er et menneske uvidende om den yderste årsag og det yderste mål, hvad værdi har dets intelligens da?

Hayagriva: Marx anså religion for at være tidsfordriv for nedværdigede mennesker, der forsøger at flygte fra virkeligheden. Han skriver: ”Religion er den bedrøvede skabnings klagesuk, sjælen i en hjerteløs verden, som det også er ånden i en tilstand uden ånd. Det er massernes opium.” Da religion er en illusion, kan det ikke løse nogle af menneskets problemer, men kun gøre dem værre. ”Jo mere et menneske tyr til Gud,” skrev Marx, ”jo mindre bibeholder det af sig selv.”

Srila Prabhupada: Vi kan faktisk se, at kommunisterne ikke begunstiges ret meget uden Gud. Nu er russerne og kineserne uenige. Forskel i mening vil altid være der, uanset om mennesker fornægter Gud eller ej. Så hvordan har de gjort tingene bedre? Både kommunister og kapitalister har brug for at forstå Guds natur. Vi har set, at det at fornægte Gud og handle uafhængigt ikke har bragt fred. 

Religion er opfundet af kapitalisterne
Syamasundara: Marx mente, at alt frembringes af økonomisk kamp, og at religion er en teknik, der er opfundet af borgerskabet eller kapitalisterne for at afholde masserne fra revolution ved at love dem en bedre tilværelse efter døden.

Srila Prabhupada: Han har selv skabt en filosofi, der for øjeblikket gennemtvinges med magt og drab. Som vi ofte har forklaret, er religion den del af vor natur, der er bestandig, og som vi ikke kan give op. Ingen kan opgive sin religion. Og hvad er den religion? Tjeneste. Marx ønsker at tjene menneskeheden ved at fremføre sin filosofi. Derfor er det hans religion. Alle forsøger at gøre en eller anden form for tjeneste. Faderen forsøger at tjene sin familie, statsmanden forsøger at tjene sit land, og filantropen forsøger at tjene hele menneskeheden. Uanset om man er Karl Marx, Stalin eller Gandhi, om man er hindu, muslim eller kristen, må man tjene. Fordi vi for øjeblikket tjener så mange mennesker og opfattelser, bliver vi forvirrede. Derfor råder Krishna os til at opgive al anden tjeneste og tjene Ham alene.

Hayagriva: Ligesom Comte håbede Marx, at arbejderne i sidste ende ville eliminere religion. Han skrev: ”Den politiske frigørelse af jøden, den kristne, af det religiøse menneske generelt, er frigørelse af staten fra jødedom, kristendom, fra religion generelt.” Således ville arbejderen blive menneskehedens frelser ved at befri mennesket fra en religion, der tilbeder et overnaturligt væsen.

Srila Prabhupada: Er det faktisk, hvad der er sket? Marx er død og borte, men hans kommunistiske teori kan ses i praksis, og alligevel ser vi, at den ikke har frigjort nogen. Nu er russerne ikke på god fod med kineserne. Hvorfor? De har afskaffet Gud, og arbejderklassen er der. Hvorfor er der da splid og begær?

Hayagriva: Marx følte, at religion blokerede menneskets vej til lykke. Han skrev: ”Afskaffelsen af religion som folkets illusoriske lykke er kravet om deres virkelige lykke. Kravet om at opgive illusionerne om deres tilstand er kravet om at opgive en tilstand, der kræver illusion. Følgelig er kritikken af religion…kritikken af dette slør af tårer, hvis glorie er religion.”

Srila Prabhupada: Et religiøst system forringes, når der ingen forståelse er af dets filosofiske grundlag. Mennesker er tilbøjelige til at forkaste sådanne sentimentale religioner. Vi må have faktisk forståelse af, at Gud er øverst i toppen af alle kosmiske manifestationer og aktiviteter. Love givet af de kosmiske manifestationers overhoved udgør, hvad vi kalder religion. Skaber vi vore egne religiøse systemer på basis af sentimentalitet, skaber vi kun problemer og vil blive misforståede. Vi må forstå, at der er en hjerne bag alle kosmiske manifestationer, og kender vi naturen af denne hjerne, og hvordan den fungerer, opnår vi virkelig videnskabelig forståelse.

Der vil altid være en leder
Hayagriva: Marx tilskyndede til arbejde, ikke for at opføre templer, men for at gavne mennesket selv. Han skriver: ”Det fremmedgjorte væsen, til hvem arbejde og arbejdets produkt tilhører, i hvis tjeneste arbejde gøres, og for hvis gavn arbejdets resultat gives, kan kun være mennesket selv.”

Srila Prabhupada: Vi må komme til forståelsen af, at det er til menneskets gavn at adlyde Guds ordrer. Så snart der overhovedet er nogen form for organisation, er der en direktør, selv i kommunistiske lande. Ledere er nødvendige, og den højeste leder kaldes Gud. Det er ikke sådan, at kommunister kan klare sig uden ledere. Selv Karl Marx var en leder. Nu er det op til folk at afgøre, om de vil arbejde under Guds ledelse eller under Marx’ og Lenins. Vi kan ikke undgå ledelse, så nu er spørgsmålet: ”Hvis ledelse er perfekt?” Det må vi afgøre.

Hayagriva: Ligesom Comte mente Marx, at ateisme var unødvendig, fordi det er en negativ afvisning, hvorimod socialisme er en positiv erklæring. Marx skriver: ”Socialisme er menneskets positive selvbevidsthed, der ikke længere bringes i stand igennem ophævelsen af religion, ligesom virkeligt liv er menneskets positive virkelighed igennem kommunisme."

Srila Prabhupada: Vi har allerede erklæret vor opfattelse, at virkelig religion ikke er sentimentalitet, og at en form for lederskab må accepteres, hvad end den er kommunistisk, teistisk eller ateistisk. Når man bestemmer sig for en bestemt form for ledelse, og anvisninger gives af lederen, kan vi kalde det en eller anden –isme, men i alle tilfælde betyder religion at acceptere Guds lederskab og Hans anvisninger. Jeg tror, at ikke engang kommunisterne kan i bund og grund ændre dette begreb. De har også en leder – Marx, Lenin, Stalin – og de giver anvisninger, som folk skal følge. På samme måde er Krishna der, og vi følger Hans instruktioner. Så hvad er forskellen i virkeligheden? I begge tilfælde er der autoritet. Vi må udvælge den bedste leder, og vi må også udvælge kriteriet for at fastslå ham.

Hvad er liv og bevidsthed?
Hayagriva: Marx mener ikke, der findes noget åndeligt i universet. Han skriver: “En ulegemliggjort substans er en lige så stor selvmodsigelse som en ulegemliggjort krop. Krop, eksistens og substans er en og samme virkelige ide. Man kan ikke adskille tanken fra materie, der tænker.”

Srila Prabhupada: Når der ingen åndelig sjæl er i kroppen, anses kroppen for at være død. Hvilken forskel er der ellers på en død og en levende krop?

Hayagriva: Han skriver endvidere: “Eftersom kun det materielle er opfatteligt, muligt at erkende, vides intet om Guds eksistens. Jeg er kun sikker på min egen eksistens.”

Srila Prabhupada: Men kender han ikke til den åndelige sjæl, hvordan kan han da være sikker på sin egen eksistens? Hvad er hans forestilling om livet? Hvorfor er kroppen som en død sten, når livet er slut? Han må først forstå, hvad liv er.

Hayagriva: Han mente, at bevidstheden hovedsageligt er social. “Liv er ikke et produkt af bevidsthed,“ skriver han, “men bevidsthed er snarere et produkt af liv.....Bevidsthed er derfor lige fra begyndelsen et produkt af sociale omstændigheder og vil forblive således, så længe mennesket eksisterer overhovedet.”

Srila Prabhupada: Hvorfor slutter livet da? Hvorfor ophører man med at eksistere? Hvad er svaret på det? Et menneskes sjæl eksisterer, men hvorfor dør det? Døden er et faktum, den kan ikke benægtes. Så længe man lever, kan man kan tale så højlydt, man vil, men så snart man er død, kan man ikke tale mere. Hvor er bevidstheden da?

Har videnskaben forbedret naturen?
Hayagriva: Marx modsagde Comtes anbefaling af kvindetilbedelse og ligeledes tilbedelse af Gud i naturen. “Der er ingen tvivl om,” skriver han, “at den moderne videnskab sammen med industrien har revolutioneret hele naturen og sat en stopper for menneskets barnlige holdning over for naturen sammen med andre former for barnlighed....Min mening om kvindetilbedelse er den samme som min mening om tilbedelse af naturen.”

Srila Prabhupada: Men hvorledes har videnskaben overvundet naturens grundlæggende love? Har mennesket sat en stopper for fødsel, død, alderdom og sygdom? Hvis ikke, hvad mener han så med at revolutionere eller overvinde naturen? Naturens love fortsætter som før. Før Marx døde, døde hans far og mor, og deres forældre døde før dem osv. Hvordan har mennesket da besejret naturen. Hvor er forbedringen.

Hayagriva: Hvis der ikke er sket en forbedring, ville Marx sige, at det skyldes, at religionen har været en forhindring.

Srila Prabhupada: Det har intet at gøre med religion. Det er naturens orden. Når et menneske fødes, må det konfrontere døden. Hvordan har videnskaben revolutioneret dette? Naturens orden fortsætter på trods af Marx og alle andres teorier, så på hvilken måde har de overvundet naturens love?

Fjendtlighed imellem religioner
Hayagriva: Marx følte, at religion er årsag til fortsat fjendtlighed mennesker imellem. “Den mest hårdnakkede form for fjendtlighed mellem jøder og kristne er religiøs antagonisme, “ skriver han. “Hvordan ophæver man antagonisme? Ved at umuliggøre den. Hvorledes forhindres religiøs fjendtlighed da? Ved at udrydde religionen.”

Srila Prabhupada: Problemet med antagonisme løses, hvis vi kender Gud og Guds ønsker. Kender vi regeringen og dens love, findes der ingen antagonisme. Antagonisme opstår, når såkaldte religiøse systemer ikke kender Gud og Hans ønsker. Gud og Hans forskrifter beskrives tydeligt i Bhagavad-gita, og derfor anbefaler vi, at folk læser Bhagavad-gita, så de vil lære Gud og Hans instruktioner at kende. Som jeg før har sagt, betyder religion at forstå Gud ifølge et særligt system. Gud er den højeste ejer og alles bedste ven. Han er nyderen af alting. Mennesker hævder, deres religion er bedre end andres, men vi må først og fremmest forstå, hvad religion er. Religion er at kende den højeste ejers love og leve i overensstemmelse med dem. Ved vi ikke, hvad religion er, hvorfor så kritisere religioner og skabe fjendtlighed?

Hayagriva: Marx følte, at både kristne og jøder burde give afkald på deres respektive religioner “som intet mere end forskellige stadier i den menneskelige ånds evolution, som historiens afkastede slangeham.” Da vil menneskeheden ikke længere trækkes med religiøs antagonisme, men blive i stand til at nyde videnskabelige og menneskelige forhold indbyrdes.

Srila Prabhupada: Når mennesker betegner sig selv som kristne, jøder, hinduer og muslimer uden at kende Gud og Hans ønsker, opstår der automatisk fjendtlighed. Derfor bør vi forstå videnskabeligt, hvad religion er, og hvem Gud er. Da vil fjendtligheden ophøre.

Staten i Guds rolle?
Hayagriva: Marx troede på, at staten med tiden skulle antage Kristi rolle. Han skriver: “Religion er blot indirekte anerkendelse af mennesket gennem en formidler. Staten er formidleren mellem mennesket og menneskets frihed. Ligesom Kristus er en formidler, som mennesket overfører al sin egen guddommelighed og hele sin religiøse byrde til, er staten også en formidler, som mennesket overfører hele sin ugudelighed og hele sin menneskelige byrde til.”

Srila Prabhupada: Kristus gav os den viden, der kan befri os for den materielle krop, og det er alle religiøse skrifters formål. Religiøse skrifter bør give information om Guds eksakte position. Når mennesker lærer videnskabeligt om Guds eksistens og deres forhold til Gud, bliver alting udlignet. Vor Krishnabevidstheds-bevægelse forsøger at give folk en eksakt forståelse af Gud, eksakte definitioner og eksakte instruktioner.

Religion er en menneskeret
Hayagriva: Her er en udtalelse, som de fleste kommunister ville vælge at ignorere: “Praktisering af religion må udtrykkeligt indbefattes som en menneskerettighed,” skriver Marx. “Det religiøse privilegium er en universel menneskerettighed.”

Srila Prabhupada: Det er altid statens pligt at sørge for, der er religionsfrihed. Det er også statens pligt at sørge for, at en person, der er fortaler for en bestemt religion, selv handler i overensstemmelse med den.

Hayagriva das: Marx mente imidlertid, at religion bør være noget individuelt, ikke noget kollektivt. “Men frihed som menneskerettighed er ikke baseret på samvær mennesker imellem, men snarere på adskillelse mennesker imellem. Det er retten til adskillelse, det begrænsede individs ret, begrænset til ham selv.”

Srila Prabhupada: Adskillelse kommer ikke på tale. Når vi anerkender Gud som den Højeste Fader, accepterer vi Hans sønner som brødre, der skal adlyde Ham. Adlyder vi alle den Højeste Fader, hvordan kan vi da være uenige? Når vi ikke kender den Højeste Fader og ikke adlyder Ham, opstår der gnidninger. Det er sønnens pligt at adlyde faderen og nyde hans ejendom. Det drejer sig om at gøre faderen til midtpunktet.

Hayagriva das: Marx mente, at hvis et menneske insisterede på at tilbede Gud, skulle han gøre det privat og ikke offentligt.

Srila Prabhupada: Hvis Gud er virkelig, og mennesket er nødt til at tilbede Ham, hvorfor så ikke gøre det offentligt? Synes han, hvert individ bør opfinde sin egen Gud og tilbede Ham? Gud er den Højeste Fader, hvert menneske, hvert levende væsens, fader. Hvordan kan Han være forskellig? Der er måske ti sønner i en familie, men faderen er den samme. De forskellige sønner kan ikke sige: “Jeg vil vælge min egen far.” Det kan ikke lade sig gøre. Vanskeligheden består i, at ingen kender den Højeste Fader, og ingen er parate til at følge Hans ordrer. Det er problemet.

Hayagriva das: Marx håbede, at isolering af religion ville føre til dens opløsning.

Srila Prabhupada: Opløsning af religion fører til animalisme, og vi er allerede kommet til dette punkt i menneskets historie. Det er defekten i det moderne samfund. Tog mennesker religion alvorligt, burde de sætte sig ned sammen og anerkende Gud som den Højeste Fader. Når mennesker først gør dette, holder de op med at kæmpe indbyrdes. Men uanset hvad vil religion aldrig blive opløst, for religion er en iboende egenskab i hvert eneste levende væsen. Da jeg var i Rusland, så jeg, at selv de unge mænd også var interesserede i Gud. Troen på Gud kan ikke undgås.

Religionens opløsning
Hayagriva: Marx mente, at hvis mennesker stædigt insisterer på at tilbede Gud, bør det gøre dette privat og ikke offentligt.

Srila Prabhupada: Hvis Gud er en kendsgerning, og hvis mennesker skal tilbede Ham, hvorfor da ikke offentligt? Mener han, at hvert menneske skal fabrikere sin egen Gud og tilbede denne? Gud er den Højeste Fader, hvert menneskes Fader, hvert levende væsens Fader. Hvordan kan Han være noget forskelligt [for hver person]. Der kan være ti sønner i en familie, men faderen er én. Det er ikke sådan, at forskellige sønner kan sige, ”Jeg vælger min egen fader.” Det er ikke muligt. Vanskeligheden er, at ingen kender den Højeste Fader, og ingen er rede til at adlyde Hans ordrer. Det er vanskeligheden.

Hayagriva: Marx håbede, at isolering af religion ville lede til dens opløsning.

Srila Prabhupada: Opløsning af religion betyder animalisme, og vi er kommet til dette punkt i menneskehedens historie. Det er bristen ved det moderne samfund. Er mennesker seriøse med hensyn til Gud, bør de sætte sig ned sammen og anerkende Gud som den Højeste Fader. Når først mennesker gør dette, vil de ikke slås med hinanden. Under alle omstændigheder forsvinder religion ikke, for det er en iboende kvalitet i hvert levende væsen. Da jeg var i Rusland, så jeg, at selv unge mennesker var interesserede i Gud. Tro på Gud kan man ikke komme uden om. 

Marx’ politiske filosofi
Syamasundara: For så vidt Marx’ politiske filosofi angår, bør vi forsøge at ændre verden, ikke fortolke den. Dialektisk materialisme bygger på Hegels dialektik af tese, antitese og syntese, som Marx anvendte på økonomi og sociologi. Tesen er det kapitalistiske borgerskab, antitesen er proletariatet og syntesen et klasseløst eller kommunistisk samfund.

Srila Prabhupada: Men hvordan er det muligt at have et klasseløst samfund? Vi finder, at der af natur er forskellige klasser af mennesker. Krishna siger, catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah. ”Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter og arbejdet, der tilskrives disse, skabtes menneskesamfundet fire inddelinger af Mig.” (Bg. 4.13) Bhagavad-gita siger også: 

brahmana-ksatriya-visam   
sudranam ca parantapa
karmani pravibhaktani   
svabhava-prabhavair gunaih

 ”Brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer og sudraer adskiller sig fra hinanden ved kvaliteten af deres arbejde i overensstemmelse med naturens kvaliteter, o fjendens tugter.” (Bg. 18.41) Eftersom dette er tilfældet, hvordan kan vi da bringe forskellige naturer op til samme niveau?

Syamasundara: Marx følte, at måden, produktion foregik på, bestemte vor tro og ideer. Han skriver: ”Det er ikke menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væsen, men tværtimod deres sociale væsen, der bestemmer deres bevidsthed.”

Srila Prabhupada: Det er et spørgsmål om træning. Det næste spørgsmål er, hvad er kernen i denne træning? Hvad er mottoet?

Syamasundara: Mottoet er: ”Fra enhver ifølge evne, til enhver ifølge behov.”

Srila Prabhupada: Det, forskellige levende væsener kan bidrage med, er forskelligt. En videnskabsmand bidrager med én ting, en filosof med en anden, og en arbejder med noget tredje. Træerne yder også deres bidrag såvel som fuglene og dyrene. Koen bidrager med mælk og hunden med sin tjeneste som vagthund. Alle yder noget, giver og tager. Dette arrangement er der allerede fra naturens side. Men hvad er Marx’ idé om et klasseløst samfund?

Ingen udnyttelse
Syamasundara:  Han følte, at produktionsmidlerne skulle ejes i fællesskab, så arbejderne ikke blev udnyttede.

Srila Prabhupada: Hvor er der tale om udnyttelse? Jeg er en religiøs prædikant, og mit bidrag er åndelig viden. Hvor er udnyttelsen? Med hensyn til et klasseløst samfund har jeg været i Moskva og set kvinder feje gaderne, imens de store chefer sidder i deres biler og ser på. Hvor er dette klasseløse samfund? Så længe man har et samfund, må man sondre imellem høj og lav. Er midtpunktet imidlertid det samme, spiller det ingen rolle, hvilket plan vi arbejder på. Ligesom vore kroppe har forskellige dele, der alle arbejder for at bidrage til helheden.

Syamasundara: De hævder at se på det på samme måde. Videnskabsmanden eller direktøren er i en topposition, men arbejderen anses for at have en ligeså gloriøs position.

Srila Prabhupada: Men vi har set, at ikke alle er tilfredse i Moskva. En fyr kom til os og beklagede sig over, at han ikke havde lov til at forlade landet. Pointen er, at man aldrig vil kunne gøre alle lykkelige. Der vil heller aldrig være et klasseløst samfund, for menneskers mentaliteter er forskellige. Hvordan kan man sige, at din mentalitet er den samme som min?

Syamasundara: Marx troede på, at det var muligt at have ensstemmende ideer og formål, hvis produktionsmidlerne står under kontrol. Problemet er, at kapitalisterne, der ejer produktionsmidlerne, styrer folks ideer.

Srila Prabhupada: Det er ikke muligt for alle at tænke ens, men det er muligt at finde en fælles interesse. For eksempel er Krishna den fælles interesse i vort Samfund for Krishnabevidsthed. Mennesker arbejder på forskellige måder, men alle er overbeviste om, at de arbejder for at tjene Krishna.

Det fuldkomne menneske i centrum
Syamasundara: For Marx er staten midtpunktet, men med tiden vil den forsvinde. Da vil et klasseløst samfund dukke frem.

Srila Prabhupada: Men gør man staten til midtpunkt, er der ikke tale om et klasseløst samfund. I staten er der altid en leder, en præsident eller en premierminister. Kruschev var statsoverhovede, og da folk var utilfredse, fjernede de ham. Det betyder, at statsoverhovedet ikke var fuldkomment, og folk var utilfredse med ham. Dette finder sted selv i ikke-kommunistiske lande. Så hvad er forskellen imellem Marx’ teori og andres? Hvad der sker i Rusland, foregår også andre steder. For det første må personen i centrum være perfekt, da kan hans diktater anses for fuldkomne. Hvad er pointen i at udskifte regeringer, hvis man giver hvervet til en masse ufuldkomne mennesker? Det samme fordærv vil finde sted.

Syamasundara: Antageligt ville den fuldkomne leder være den, der følger Marx’ filosofi fuldkomment.

Srila Prabhupada: Men hans filosofi er ikke fuldkommen. Han foreslår et klasseløst samfund, men det vil aldrig opstå. Når man har en regering, må der være administratorer og mennesker, der fejer gaderne. Så hvordan kan man få et klasseløst samfund? Hvornår vil gadefejeren blive tilfreds med at se nogle nyde på administrative poster? Men tager vi dette Krishnabevidste samfund, sidder jeg på en vyasasana, og I giver mig blomsterkranse. Hvorfor? I gør dette villigt, for I ser, der er et fuldkomment menneske, I kan følge. Medmindre I er overbeviste om, at lederen er fuldkommen, kan der ikke være tale om at bukke sig ned og arbejde hårdt som almindelige tjenere.

Syamasundara: For kommunisterne var Lenin et fuldkomment menneske

Srila Prabhupada: Men hvem følger Lenin? Lenins fuldkommenhed var at omstyrte den kongelige familie. Hvad anden fuldkommenhed havde han? Mennesker bliver ikke lykkelige blot ved at læse bøger. Man kan ikke kunstigt gøre mennesker lykkelige ved tvang. Medmindre der er et fuldkomment ideelt menneske i centrum, kan der ikke være et klasseløst samfund. Det er ikke muligt. Vi har set i Rusland, at mennesker ikke føler, der er fuldkommenhed i centrum.