|
|
|
|
|
Diskussion af Immanuel Kant, del 6
Moral og Guds eksistens Syamasundara: Kan moral ikke hjælpe os til at se bag den moralske lov og overskride den. Srila Prabhupada: Ikke nødvendigvis. I Bhagavad-gita ser vi, at Arjuna forsøgte at blive moralsk ved ikke at dræbe sine slægtninge, men det hjalp ham ikke. Tværtimod overskred han al moral ved at adlyde Krishnas ordre direkte. Så moral alene hjælper ikke altid. Hayagriva: Kant talte om ’den stjerneklare himmel foroven og den moralske lov indeni. Dette synes at gentage Kristi lære om, at ”Guds rige er inde i jer.” Srila Prabhupada: Ja, hvis man virkelig er en elsker af Gud og Hans instruktioner, er Guds rige indeni. Syamasundara: Kant hævder, at fordi den moralske lov umuligt kan blive opfyldt indenfor rammerne af ens liv, må sjælen være udødelig. Srila Prabhupada: Det er en rigtig god opfattelse. Det er virkelig evolution. Darwin havde ingen anelse om sjælens eksistens, og han kom med nogle teorier om materiel evolution, som vi ikke accepterer. Men der er åndelig evolution. Selv om en hengiven falder ned, vil det, han har optjent i hengiven tjeneste, aldrig gå tabt. I det næste liv begynder han fra det punkt af. Hvad materielle aktiviteter angår, forsvinder de med kroppens udskiftning. Syamasundara: Kant siger også, at eftersom kun Gud kan garantere den menneskelige bestræbelse efter det højeste gode, er Guds eksistens en nødvendig forudsætning for praktisk fornuft. Srila Prabhupada: Vi har allerede forklaret dette. Hvad end hengiven tjeneste, der gøres i dette liv, genoptages i det næste. Hvem andre end Gud kan give det levende væsen den mulighed? Jeg kan glemme, men Gud glemmer ikke. Gud er Paramatma. Han er indeni, og Han ved, hvad det levende væsen har gjort indtil nu. Lykke Syamasundara: For Kant er det højeste gode dyd kombineret med lykke. Lykke er viden om at gøre det, der er rigtigt. Srila Prabhupada: Lykke betyder åndelig lykke. Der er ingen materiel lykke, for alt, der er materielt, er midlertidigt. Siden den åndelige sjæl er evig, må han have åndelig lykke. Den lykke er Krishna-bevidsthed. Hvis man ved, at man er Krishnas evige tjener, og man tjener Krishna, er denne tjeneste ens lykke. Selv hvis pligten er lidelsesfyldt, er man alligevel lykkelig, for man ved, at man handler for Krishna. Syamasundara: Kant påpeger, at på jorden følger lykke ikke nødvendigvis godhed. Derfor må der være en Gud, der sørger for, at et dydigt menneske får den fortjente lykke i et fremtidigt liv. Uden en sådan retfærdighed ville der ikke være nogen mening med moral. Srila Prabhupada: Ja, i Isopanisads sidste mantra siges det:
agne naya supatha raya asman ”O min Herre, kraftfuld som ild, Du Almægtige, nu frembærer jeg alle mine hyldester til Dig og falder ned på jorden ved Dine fødder. O min Herre, led mig på den rette vej, så jeg kan komme til Dig, og siden Du kender til alt, jeg har gjort i fortiden, fri mig for reaktionerne på mine tidligere synder, så der ingen hindring vil være for mit fremskridt.” (Isopanisad 18). Vi bør være meget oprigtige i vores tjeneste til Gud, så vil Han fritage os for reaktionerne på vores karma. Hvad værdi har moral, medmindre der er en Højeste? Syamasundara: Kant ville have sagt, at i dette jordiske liv bør et menneske ikke motiveres til moralsk adfærd ud af nogen forventning om lykke, men ud af en følelse af pligt eller respekt for den moralske lov. Srila Prabhupada: Ja, det betyder umotiveret tjeneste. Det er ikke sådan, at vi elsker Krishna blot for at opnå en eller anden fordel. Det er vores pligt. Det er ren moral. Når vi ved, at vi er uadskillelige dele af Krishna, bør vi tjene Krishna uden bagtanke eller noget skjult motiv. Syamasundara: Målet for Kants personlige etik er dobbelt: det er en persons pligt at opnå sin egen fuldkommenhed og også søge efter andres lykke. Srila Prabhupada: Ja, det er Krishna-bevidsthed. Et Krishna-bevidst menneske er ikke lykkelig ved at tænke, ”Nu er jeg kommet i forbindelse med Krishna. Derfor har jeg nået mit mål.” Andre levende væsener er også uadskillelige dele af Krishna, men fordi de er vildledte, tjener de Ham ikke lige nu. Følgelig opnår de ingen lykke. Pligten for den, der kender Krishna, er at prædike om Ham ud af barmhjertighed. De, der er tilfredse med blot at pleje deres eget åndelige liv, er ikke så ophøjede som dem, der forsøger at oplyse andre. Spekulativ fornuft og selvrealisering Syamasundara: Ren praktisk fornuft, den frie viljes evne til at vælge, er bedre end ren spekulativ fornuft eller teoretiseren over virkeligheden. Srila Prabhupada: Ja, det er ikke nok blot at forstå, at der er en Gud. Vi må tjene Gud. Vores Krishna-bevidsthedsbevægelse betyder viden om Krishna i praksis. Hvis man er en hengiven, må man vise det. Min Guru Maharaja fordømte derfor dem, der lader, som om de er hengivne, og bruger hele dagen og natten bag lukkede døre på at recitere Hare Krishna. Somme tider ryger sådanne personer og har ulovligt kønsliv, for de er ikke modne i deres hengivne tjeneste. En novice-hengiven bør arbejde for Krishna, ellers er det blot skuespil. Vi må sprede Caitanya Mahaprabhus lære over hele verden. Syamasundara: Kant konkluderer, at selvrealisering er bedre end blot og bar filosofi. Srila Prabhupada: Denne Krishna-bevidsthedsbevægelse er en praktisk demonstration af dette. Siden vi ved, at vi er Krishnas evige tjenere, engagerer vi os i Hans tjeneste. Krishna vil have, at det bliver kendt, at Han er Guddommens Højeste Personlighed. Vi kan enten acceptere dette eller ej – det er helt i orden med Krishna – men vores opgave er at fortælle alle, at Krishna er den Højeste Herre, og at alle andre er Hans evige tjenere. Hvis vi oplyser folk på den måde, er vi engageret i Krishnas tjeneste. Vi går ikke i kirke og beder til Gud, ”Giv os vores daglige brød.” Gud giver dagligt brød til alle, selv til fuglene og dyrene. Derfor er det ikke praktisk at bede Gud om det, som Han allerede giver. Ifølge vores vaisnava-filosofi skal vi arbejde for Krishna. Vi teoretiserer ikke kun, men praktiserer også. Hayagriva: Kant afviste kirkegang som en vej til frelse. Han siger, at ”den sanselige repræsentation af Gud strider imod fornuftens bud: ’Du må ikke lave noget udskåret billede’ osv.” Srila Prabhupada: Hvis man forestiller sig et billede, er det ikke godt. Et billede opstår af fantasi. Det er imidlertid noget andet at have et fotografi af ens elskede. Fotografiet af ens elskede er ikke fantasi. Det er virkeligt. Hayagriva: Skønt Kant forkastede bøn som en indre formel tjeneste til Gud, troede han på, at det er godt at lære børn at bede, så de i deres tidlige år kan vænne sig til et liv, der glæder Gud. Srila Prabhupada: Religion vil sige at glæde Gud. Det er ikke kun begrænset til børn. Hayagriva: Med hensyn til den kristne tro på kroppens genopstandelse skriver Kant: ”For hvem holder så meget af sin krop, at han ville ønske at slæbe den med sig i al evighed, hvis han kunne klare sig uden den?” Srila Prabhupada: Det er naturligt at ville bevare sin krop. Skønt svinets liv er modbydeligt, skriger det, når det bliver fanget eller slået ihjel. Det anser ikke sin krop for uønskværdig, skønt det æder afføring og bor på et beskidt sted. Det er naturligt at ville beskytte sin krop for altid uanset ens omstændighed. Denne tilbøjelighed er der, fordi det levende væsen er evigt, og det længes efter den evighed. Det er ens fejltagelse at ønske evighed i en materiel krop. Fred, samfund og regering Syamasundara: I sin bog Evig fred fastslår Kant, at der ikke kan være fred i verden, medmindre visse love bliver overholdt. Srila Prabhupada: Vi hører ofte, at der kan blive fred, men det kan der kun, når vi forstår, at Krishna er den egentlige ejer af alting. Vi må acceptere Krishna som vores ven og forstå, at vi ikke ejer noget som helst. Vi må vide, at alting tilhører Krishna, hvis der skal herske fred. Hayagriva: Med hensyn til regering skriver Kant: ”En etisk stat kan kun forestilles som et folk under guddommelig ordre, som et folk af Gud…Dette ville være en stat, hvor Gud er Lovgiveren.” Srila Prabhupada: Hvis kongen eller præsidenten og folket adlyder Guds ordrer, vil staten være ideel. Hayagriva: Kants stat ville være teokratisk i sin udformning. Men da præster modtager gaver fra Gud direkte, ville de udgøre en aristokratisk regering. Srila Prabhupada: En teokratisk regering skitseres til fulde i Manu-samhita, der er givet af Manu med henblik på hele menneskesamfundet. Syamasundara: Kant tror på, at der burde være en verdensstat, som alle kan tage del i, og et system af international lov, der regulerer forholdene imellem forskellige nationer eller stater. Srila Prabhupada: Dette er også vores position, det Internationale Samfund for Krishna-bevidstheds standpunkt. Der er én Gud, og der bør være én stat. Hvis vi kan få mennesker flest til at vende sig til Krishna-bevidsthed, vil de stemme på Krishna-bevidste mennesker, og de vil ikke blive udnyttede. Principperne, vi følger individuelt, kan også indføres i en større målestok. Syamasundara: Kant mener, at lederne bør følge de moralske principper, men han afviser Platons ide om, at filosofferne skal være konger. Tværtimod bør de kun rådgive. Da vil de kunne udvise god dømmekraft. Srila Prabhupada: Det er også det vediske system. Brahmanaerne rådgiver ksatriyaerne. Hvis brahmanaerne sættes til at administrere, formindskes deres filosofiske kvaliteter. De bør forblive frie og kun handle som rådgivere. |
