Diskussion af Immanuel Kant, del 5


I denne femte del af Srila Prabhupadas diskussion af Immanuel Kant, den tyske 1700-tals filosof og grundlægger af den tyske idealisme, diskuteres specielt Kants moralbegreb og hans ide om menneskets moralske natur.

 Religion og tro

Hayagriva: Hvad angår religion og tro skriver Kant: ”Der er kun én (sand) religion, men tro kan være af flere slags. Det er derfor mere passende at sige, ”Dette menneske er af den ene eller den anden tro (jødisk, muhamedansk, katolsk, lutheransk), end at han er af den ene eller den anden religion.”

Srila Prabhupada: Det er rigtigt. Eftersom religion betyder lydighed imod Gud, refererer det ikke til nogen sekt. Folk forsøger at forstå Gud på forskellige måder, men disse måder er ikke virkelig religion. De er metoder til at forstå Gud med. Religion begynder, når vi har forstået Gud og tjener Ham.

Moral

Syamasundara: I Kritik der Praktischen Vernunft hævder Kant, at moralske love er nødvendige og universelle mål for menneskelig vilje og må accepteres som gyldige for alle. Igennem intuition kan vi vide a priori, hvad der er moralsk.

Srila Prabhupada: Nej, moral er relativ. Det varierer i henhold til et bestemt samfunds udvikling. For eksempel foregår der mange umoralske aktiviteter i det moderne samfund, men alle er ligeglade. Folk fortsætter ufortrødent og gør, hvad der passer dem.

Syamasundara: Så der er ingen universel moral?

Srila Prabhupada: Universel moral betyder at adlyde Gud, intet andet.

Syamasundara: Men ligger nogle af Guds love fast?

Srila Prabhupada: Alle love er inkluderet, hvis man adlyder Gud. Det er universel moral.

manmana bhava mad-bhakto
mad-yaji mam namaskuru
mam evaisyasi satyam te
pratijane priyo ’si me 

”Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne. Tilbed Mig og frembær Mig din hyldest. Således vil du med sikkerhed komme til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.” (Bg. 18.65) Dette er grundlaget for moral. Vi må blive Krishnas tjener. Hvordan kan en person ellers vide, hvad der er moral, og hvad der ikke er det, siden så mange umoralske aktiviteter bliver accepteret som moralske?

Hayagriva: Kant skriver: ”For et rationelt, men begrænset væsen er det eneste mulige et endeløst program fra lavere til højere grader af moralsk fuldkommenhed.”

Srila Prabhupada: Det vil sige, at der er en endeløs kamp for at forstå virkelig moral. Det er ikke nødvendigt. Vi behøver kun acceptere Guds ordrer og følge dem. Det er den endelige virkelighed.

Moral og universelle love

Hayagriva: Hvad Kant mener med moral, er temmelig vagt. Han giver intet præcist overblik over, hvordan man skal handle. Snarere skriver han: ”Det moralske individ skal gøre det, der er godt, blot fordi det er godt.” Ifølge hans kategoriske bydende nødvendighed bør et menneske handle på sådan en måde, at dets handlinger danner leveregler og  bliver principper for universel lov.

Srila Prabhupada: Men det er umuligt for den individuelle sjæl. Det er umuligt for et betinget levende væsen at gøre noget, der vil blive universelt accepteret.

Hayagriva: Så kan mennesket ikke etablere en universel lov igennem sin egen handling?

Srila Prabhupada: Nej, kun Gud kan gøre dette. Kun Gud kan sige, sarva-dharman parityajya mam ekam. ”Opgiv alle former for religion og blot overgiv dig til Mig.” (Bg. 18.66) Hvem vil acceptere det, hvis en individuel betinget sjæl siger dette?

Syamasundara: Men Kant siger, at der er visse bydende nødvendigheder, vi er født med.

Srila Prabhupada: Hvilke? Han bør være mere præcis. Det eneste universelt bydende nødvendige er, at man bør være lydig imod Gud, intet andet.

Gud er moralsk nødvendig

Hayagriva: Kant forkaster de traditionelle beviser for Guds eksistens for at bane vejen for sin påstand om, at Gud er moralsk nødvendig i et moralsk univers. I dette univers er hver sjæl et formål i sig selv, og disse sjæle er som borgere i et ”kongerige af formål”.

Srila Prabhupada: Hvorfor bruger han ordet ’kongerige’, hvis han ikke accepterer kongen?

Hayagriva: Nej, han ville sige, at kongen er en moralsk nødvendighed i et moralsk univers. Han forkaster blot de traditionelle beviser.

Srila Prabhupada: Det er i orden, men han ser de individuelle sjæle som formål i sig selv. En sådan uafhængighed kommer slet ikke på tale, for alt og alle er uadskillelige dele af Guddommens Højeste Personlighed. Gud er bag naturen, og hvad værdi har vores moral, hvis den benægter Guds eksistens? Det ene menneske kan mene, at det er godt at slå dyr ihjel, imens et andet mener, at det er umoralsk. Hvem har ret? Der må være en autoritet, der fastsætter moral. Moral må have en baggrund, ellers ændrer den sig hvert øjeblik.

Hayagriva: Kant skriver også: ”Det strejfer ikke menneskers tanke, at når de opfylder deres pligt til mennesker (dem selv og andre), udfører de med selve disse handlinger Guds ordrer og er derfor i alle deres handlinger og undladelser, hvad disse angår moral, bestandigt i Guds tjeneste, og det er absolut umuligt at tjene Gud på nogen anden måde…”

Srila Prabhupada: Hvordan kan mennesket tjene menneskeheden, hvis det ikke tjener Gud? Hvad værdi har dets menneskekærlighed, hvis det ikke får viden om Gud og om, hvordan det skal tjene menneskeheden? Den bedste måde at tjene menneskeheden på er at prædike Bhagavad-gitas budskab, så alle kan blive trofaste tjenere af Gud. Når vi er Guds tjenere, kan vi tjene ikke blot vores medmennesker, men også alle andre levende væsener. Hvis vi imidlertid opdigter vores tjeneste, er det ubrugeligt.

Hayagriva: I forordet til et af sine sidste værker synes Kant at ændre sin opfattelse til at sige, at moral ”strækker sig ud til ideen om en magtfuld moralsk Lovgiver uden for menneskeheden.” Dog tror han, at viden om Gud i sidste ende er usikker.

Srila Prabhupada: Det er usikkert for den, der ikke har fuldkommen viden. Hvis man tror på Gud og kender Gud, kan man få fuldkommen viden fra Ham. Så vil man blive fuldkommen.

Hvad der kurerer en smed, slår en skrædder ihjel

Syamasundara: For Kant er det ideelt set alles moralske pligt at adlyde de moralske ordrer.

Srila Prabhupada: Ikke de moralske ordrer, men den højeste ordre. Som jeg sagde, hvad der er moral for en, kan være umoral for andre. Hvad der kurerer en smed, slår en skrædder ihjel. Hvis Krishna giver Yudhisthira ordre til at lyve, er denne løgn moral. Krishna giver Arjuna ordre til at kæmpe og dræbe, og denne slåen ihjel er moral. Moral vil sige at adlyde Guds ordre. Fordi vores sanser er ufuldkomne, kan vi ikke skabe moral. Vi kan ikke vide, hvad moral er. Derfor bør man følge Krishna eller Hans repræsentants ordrer. Det virkeligt kategorisk bydende nødvendige er at adlyde den Højeste. Det er moral, og alt andet er umoral.

Syamasundara: Så vi er ikke født med a priori viden om, hvad der er rigtigt?

Srila Prabhupada: A priori i den forstand, at vi ved, at vi skal adlyde Krishna. Den viden findes selv i uciviliserede mennesker. Når de indfødte ser et lyn, frembærer de bønner. Det er naturligt og medfødt at adlyde.

Syamasundara: Kant siger, at det ikke er handlingen i sig selv, der er god eller dårligt, men viljen bag handlingen.

Srila Prabhupada: Ja, men den vilje skal udvikles. Et barn har vilje, men den skal udvikles af dets lærer. Alle i den materielle verden er i uvidenhed. Derfor kaldes det et mørkets sted. Vedaerne tilråder: ”Forbliv ikke i mørke. Gå imod lyset.” Den åndelige verden er lys. I den materielle verden er det sikkert, at vores vilje er ufuldkommen, for her er vi i mørke. Viljen må trækkes imod lyset, og det behøves der højere hjælp til for at kunne gøre. Vi kan ikke tænke, ”Jeg gør dette for en god sag, derfor er det godt.” På denne måde opdigter folk alle former for overbevisninger og handler på alle mulige måder. Vejledning er nødvendig. Vi må rådføre os med en højere autoritet for at få bekræftelse. 

Hayagriva: Kant troede, at kun mennesket kan betragtes som naturens eget formål eller højeste frembringelse, for på jorden er det kun mennesket, der er i stand til at rette sig efter det kategorisk bydende nødvendige, den moralske lov.

Srila Prabhupada: Men hvis naturen skabte mennesket, er naturen den højeste. Imidlertid er naturen kun træg materie.

bhumir apo ’nalo vayuh
kham mano buddhir eva ca
ahankara itiyam me
bhinna prakrtir astadha

”Jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego – tilsammen udgør disse otte Mine adskilte materielle energier.” (Bg. 7.4)  Mennesker kan ikke skabe disse ting, og naturen kan heller ikke selv skabe dem. Så hvordan kan naturen skabe mennesket? Hvordan kan mennesket blive anset for naturens eget formål eller højeste frembringelse? Hvad logik er der i den filosofi?

Hayagriva: Kant ville sige, at mennesket er naturens endegyldige formål, for menneskets moralske natur alene er værd at have med at gøre.

Srila Prabhupada: Vi protesterer, når han fremhæver, at mennesket er en frembringelse af naturen. Naturen alene kan ikke lave mennesket. Naturen sørger for kroppen, ligesom en skrædder sørger for et sæt tøj. Denne krop er intet andet end den ydre tildækning af det levende væsen. Det levende væsen inde i kroppen skabes ikke af den materielle natur. Han er en uadskillelig del af Gud.

Syamasundara: Kant siger, at mennesket tilhører ’formålenes verden’, for mennesket er ikke blot en nyttegenstand, men et formål i sig selv. Eftersom det alene besidder ophøjethed og evnen til at lede sig selv, bør det aldrig nedværdige sig til at sælge sig selv som en vare.

Srila Prabhupada: Og hvad er det formål? Kant giver intet konkret eksempel. Menneskets ophøjethed er dets iboende kvalitet af lydighed imod den Højeste. Det er den lydighed, som vi ikke må give afkald på. Vi er ikke uafhængige, men er underlagt Guds vilje. Kant er måske en striks moralist, men det er ikke den højeste platform. Tilmed det moralske princip må vi sætte os ud over for at nå fuldkommenhed. Der er moral og umoral i den materielle verden, for der er tre kvaliteter i den materielle natur: godhed, lidenskab og uvidenhed. Moral er godhedens platform. Ifølge det transcendentale, åndelige synspunkt er hele den materielle verden fordømt. Man kan være en førsteklasses fange eller andenklasses fange, en brahmana eller en sudra. Uanset hvad tilfældet er, er man fortsat en betinget sjæl. Hvad angår betinget liv, har moral selvfølgelig sin værdi. Moral kan hjælpe os til at komme til den transcendentale platform, men at komme til den platform afhænger ikke af moral, men er uafhængig af alting. Krishnas ordre står over moral. (Fortsættes i næste nummer)