Diskussion af Immanuel Kant, del 3

Dette er tredje del af en længere diskussion, som Srila Prabhupada havde med sine to disciple Syamasundara og Hayagriva om den tyske filosof Immanuel Kant.

Transcendental dialektik

Syamasundara: Når mennesket indser det håbløse i mental spekulation, forsøger det at skabe ideer, der overskrider erfaringens grænser, om universet. For Kant er dette det tredje stadie, den transcendentale dialektik. Disse ideer tilhører den rene fornufts eller transcendentale fornufts område og er ikke blot og bar opspind. De udspringer af selve fornuftens natur.
Srila Prabhupada: Vi søger alle efter evighed. Fordi vi forstår, at vi er evige sjæle, ved vi, at vi ikke hører til her, og søger derfor efter den evige verden. Den åndelige sjæl føler sig ikke tryg inde i denne materielle krop. Dette forstår vi, når vi konkluderer, at vi må vende tilbage til den åndelige verden og opnå en åndelig krop. Viden om, hvordan dette gøres, gives i Bhagavad-gita, hvor Krishna siger, at den, der forstår Ham og udvikler kærlighed til Ham, opnår en åndelig krop, der vil sætte en i stand til at se Gud. Er vi meget ivrige efter at se Krishna og opfyldt af Krishna-bevidsthed, overføres vi til Krishnas bolig ved dødstidspunktet. Det er Krishnas løfte i Bhagavad-gita.
Syamasundara: Der er transcendental fornuft i mennesket for at lede dets forståelse til klarere og bredere kundskab. For eksempel er ideen om et Højeste Væsen et regulativt fornuftsprincip,  for den siger til os, at vi skal se alting i verden som om, at det udvikler sig fra en nødvendig årsag, det Højeste Væsen.
Srila Prabhupada: Det Højeste Væsen er alle årsagers årsag.
Syamasundara: Kant siger, at det er den rene fornufts naturlige tilskyndelse at fornemme en fuldstændig regelmæssighed i alting. For at nå til denne fuldstændige syntese må sindet antage, at der er et Højeste Væsen.
Srila Prabhupada: Dette bekræfter, hvad Bhagavad-gita siger.
Syamasundara: Han hævder, at det er umuligt at nå til den yderste realitet igennem ren fornuft alene, for fænomener er uden ende.
Srila Prabhupada: Derfor må han acceptere, hvad Krishna siger. Han er nødt til at indrømme, at han er uforstående overfor disse fænomenernes forandringer. Så snart vi kommer til Krishna, finder vi ud af, at Krishna er bag alle foranderlige fænomener, og at universet fungerer under vejledning. Dette er den perfekte konklusion.

Antimoner

Syamasundara: Ifølge Kant støder vi på nogle modsigelser, når vi undersøger materielle fænomener med vor fornuft, og disse modsigelser kaldes antimoner, dvs. to modsatte udsagn, der begge anses for at være sande.
Srila Prabhupada: På sanskrit kaldes dette viruddharta, ord, der betyder både ja og nej.
Syamasundara: For eksempel: ”Verden har en begyndelse i tiden og indesluttes indenfor rummets grænser.” Og ”Verden har ingen begyndelse i tiden og ingen grænser i rummet, men er uendelig.” Så vidt fornuft angår, er begge konklusioner sande.
Srila Prabhupada: Så hvordan forener vi dem? Dette gøres i Bhagavad-gita, hvor Krishna siger, at denne fænomenverden af materie bliver til, tilintetgøres og igen bliver til.

bhuta-gramah sa evayam
bhutva bhutva praliyate
ratry-agame ’vasah partha
prabhavaty ahar-agame

”Når Brahmas dag manifesteres, opstår denne mangfoldighed af levende væsener, og med Brahmas nats komme tilintetgøres de. Igen og igen kommer dagen, og denne skare af væsener er aktive. Og igen kommer natten, O Partha, og de går hjælpeløst til grunde.” (Bg. 8.18-19)
Syamasundara: En anden af Kants antimoner er: ”Alle sammensætninger i denne verden består af simple dele, og intet andet eksisterer end det simple eller det, der er sat sammen af det simple. ” Og ”Intet sammensat i denne verden består af simple dele, ej heller eksisterer der noget simpelt i verden.”
Srila Prabhupada: Vi ser, at hele verden består af materiel energi, og dette er den simple opfattelse. Men så er der mange bestanddele af materiel energi: mahat-tattva, pradhana, purusa, de 24 elementer, de fem grove elementer, de otte subtile elementer, sanserne, sanseobjekterne osv. Når vi på denne begynder at analysere den materielle energi, opstår der så mange kompleksiteter.
Syamasundara: En anden antimon har at gøre med årsagsforhold: ”Årsagssammenhænge og overensstemmelse med naturens love er ikke den eneste årsagssammenhæng, som alle fænomener i verden afledes af. For at forklare disse fænomener er det nødvendigt at antage, at der også er fri kausalitet.” Og ”Der er ingen frihed, men alt, der bliver til i verden, foregår udelukkende ifølge naturens love.”
Srila Prabhupada: Han kan ikke forklare årsagen, for han kender den ikke. Den yderste årsag er Krishna, Gud. Begivenheder kan synes at være mirakuløse, for vi kan ikke forstå, hvordan de finder sted. Guds energi er så diskret, så hårfin, at den følger Hans blotte vilje. Ved Hans vilje finder alle processer i naturen sted, men de sker så hurtigt, at vi ser dem som mirakler. I virkeligheden er der ingen mirakler. Vi ser dem kun som mirakler. Krishna holder mange planeter svævende i rummet, og det ser ud som et mirakel, men for Krishna er det ikke. Krishna er kendt som Yogesvara, mesteren over al mystisk kraft. 

Findes der ingen Gud?

Syamasundara: En anden antimon betvivler eksistensen af et Absolut Væsen: ”Der eksisterer et absolut nødvendigt væsen, der tilhører verden enten som årsag eller virkning.” Og ”Der eksisterer intetsteds et absolut nødvendigt væsen, hverken i verden eller udenfor, som dens årsag.” Således kan vi ifølge logik både konkludere, at der er en Gud, og at der ingen Gud er.
Srila Prabhupada: Hvilken logik kan støtte Guds ikke-eksistens.
Syamasundara: Vi kan slutte dette ved at bruge sanserne.
Srila Prabhupada: Men hvor kommer sanserne fra?
Syamasundara: Man kan sige, at de kun er en kombination af materie.
Srila Prabhupada: Men hvor kommer denne materie fra?
Syamasundara: Ifølge materiel logik kan man sige, at der ikke er nogen nødvendig årsag.
Srila Prabhupada: Men vi kan se, at materie vokser og bliver til, ligesom et træ gør det.
Syamasundara: Det kan have eksisteret altid.
Srila Prabhupada: Hvordan det? Et træ eksisterer ikke for evigt. Denne messingkande eksisterer ikke for evigt. En eller anden har lavet den.
Syamasundara: Men materie i sig selv kunne have eksisteret i al evighed.
Srila Prabhupada: Men vi kan se, at det ikke kun eksisterer. Det vokser. Et træ består af ved, og ved er materie. Hvordan vokser det? På samme måde fødes vore materielle kroppe på et bestemt tidspunkt, vokser, reproducerer, svinder ind og forsvinder til sidst. Dette er naturen af al materie. Alting starter som et frø og vokser derfra. Så hvor kommer frøet fra? Krishna siger, bijam mam sarva-bhutanam. ”Jeg er det oprindelige frø til alle eksistenser.” (Bg. 7.10) Derfor er Krishna årsagen til alting.
Syamasundara: Kants pointe er, at disse antimoner opstår fra forsøget på at anvende logik på den Absolutte, det transcendentales, kategorier. Men igennem verdslig logik alene kan vi ikke komme tættere på den Absolutte.
Srila Prabhupada: Igennem vor logik kan vi se, at alting vokser, og at hele den kosmiske manifestation må have vokset fra en kilde.
Syamasundara: Men dette er transcendental logik.
Srila Prabhupada: Nej, almindelig logik. Alting vokser fra en bestemt kilde. Derfor må denne materielle verden have vokset fra en bestemt kilde. Det er ganske ligetil.
Syamasundara: Men nogle folk kan studere træets frø og nå en anden konklusion.
Srila Prabhupada: Men man kan også få denne viden fra autoritative bøger, fra Vedaerne.
Syamasundara: Nogle kan anvende materiel logik og nå til en anden konklusion.
Srila Prabhupada: Men er dette logik, der bevises af erfaring? Kan et menneske bevise, at det er født uden en far? Hvordan blev den materielle krop til? Hvordan kan man benægte sin far? Hvordan kan man benægte årsagen? Det kan man ikke, for selve ens eksistens afhænger af en årsag. (Fortsættes i næste nummer)