Srila Prabhupada diskuterer Kant, 2 del

Dette er anden del af Srila Prabhupadas diskussion af den tyske filosof Immanuel Kant, hvor Syamasundara og Hayagriva giver eksempler på Kants filosofi, og Srila Prabhupada kommenterer dem impromptu.

Syamasundara: For Kant er den anden kundskabserhvervende proces den transcendentale analyse. Først anvender sindet ideen om tid og rum. Derefter anvender det kategorierne mængde, årsag og virkning, kvalitet, modalitet osv.

Srila Prabhupada: Det er udmærket.

Syamasundara: Den tredje proces er den transcendentale dialektik, hvorigennem det menneskelige sind forsøger at forstå alting. Men eftersom sanselig information er utilstrækkelig, forsøger sindet at gå ud over sanseerfaring.

Srila Prabhupada: Hvordan det?

Syamasundara: Sindet er bevidst om, at der er en yderste realitet, en ting i sig selv, et nomen, der frembringer hvert fænomen. Men fordi sindet ikke er udrustet til at sanse denne yderste realitet, må sindet for altid forblive agnostisk.

Srila Prabhupada: Hvorfor agnostisk? Man bør gå til højere autoriteter. Hvis vi hører en lyd på taget, kan vi spekulere, at denne lyd er det ene eller det andet, men med vore ufuldkomne sanser kan vi ikke fastslå, hvad der lavede lyden. Men hvis en eller anden faktisk er oppe på taget, kan han fortælle os det, ”Lyden kom fra så og så.” Hvorfor skulle vi stille os tilfreds med en agnostisk position? Vi bør tilfredsstille os selv ved at spørge, ”Er der nogen på taget?” Hvis en eller en anden siger, ”Ja, jeg er her,” kan vi spørge ham om, hvad der lavede lyden. Derfor påbyder Vedaerne, tad-vijnanartham sa gurum evabhigacchet (Mundaka Upanisad 1.2.12). For at kunne forstå, hvad der ligger ud over sanserne, må vi gå til en åndelig mester, der kan give os viden. Når vi rent faktisk ønsker at forstå transcendentale emner, må vi gå til en guru. Og hvad er en guru?

tasmad gurum prapadyeta
jíjnasuh sreya uttamam
sabde pare ca nisnatam
brahmany upasamasrayam

”Enhver person, der oprigtigt ønsker at opnå virkelig lykke, må opsøge en ægte åndelig mester og søge beskyttelse hos ham igennem initiering. En åndelig mester skal have erkendt skrifternes konklusioner igennem overvejelser og drøftelser og således være i stand til at overbevise andre om disse konklusioner. Sådanne store personligheder, der har taget fuldstændig beskyttelse ved den Højeste Guddom og tilsidesat alle materielle hensyn, må forstås at være ægte åndelige mestre.” (SB. 11.3.21). En guru er en, der er velbevandret i den vediske litteratur, sruti. Og hvordan kan vi forstå, at han er det? Brahmany upasamasrayam. Den, der kender Vedaerne, glemmer alt materielt og interesserer sig kun for den åndelige sjæl.

Syamasundara: Kant undersøgte blot muligheden for, at skønt vi ikke kan kende den yderste realitet med vore sanser, ønsker sindet ikke desto mindre at kende den.

Srila Prabhupada: Men det er vildledende. Ingen kan fastslå den Absolutte Sandhed igennem mental spekulation. Det er umuligt. Sastraerne siger, panthastu koti-sata-vatsara-sampragamyah (Brahma-samhita 5.34). Selv hvis vi rejser med sindets fart i tusinder af år, kan vi ikke finde Krishna. Hvis dette er tilfældet, kan et menneske, der højst lever i hundrede år, ikke forstå Krishna igennem sine materielle sanser. Det materielle forsøg vil være forgæves. Vedaerne siger, at den hengivne, der har fået en lille smule af nåden fra Krishnas lotusfødder, kan forstå Ham. Andre vil spekulere i millioner af år uden at nå noget mål. Krishna kan kun forstås igennem Krishnas nåde. Fordi den hengivne er engageret i Krishnas tjeneste, afslører Krishna Sig Selv.

Hayagriva: Kant ville også sige, at vi ikke kan erfare Gud igennem vore sanser, men kun igennem tro og instinktiv fornuft. Spekulativ fornuft er ude af stand til at opnå en sikker eller tilstrækkelig ide om Gud.

Srila Prabhupada: Det er korrekt. Det er ikke muligt at forstå Gud igennem mental spekulation. Når Gud forklarer Sig Selv, kan vi forstå Ham. De hengivne kan acceptere Guddommens Højeste Personlighed og Hans instruktioner, men en ikke-hengiven eller ateist, der er ude af stand til at forstå, spekulerer blot. Det er ikke muligt for en spekulatør at komme i nærheden af Gud. Vi kan forstå Gud alene igennem Guds nåde, der gives til en ren hengiven, der er overgivet til Gud. I Bhagavad-gita siger Krishna udtrykkeligt:

naham prakasah sarvasya
yoga-maya-samavrtah
mudho’yam nabhijanati
loko mam ajam avyayam

”Jeg viser Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem dækkes Jeg af Min evige skabende kraft (yoga-maya), og således kender den bedragede verden ikke Mig, der er ufødt og ufejlbarlig.” (Bg. 7.25) Åbenbaring betyder, at Gud trækker tæppet til side for Sin hengivne. Solen er på himlen hele tiden, men om natten dækkes den. Ved Guds nåde står solen op om morgenen, og alle kan med det samme se lyset. Om natten kan vi spekulere om solen, men når solen står op om morgenen, kan vi med det samme forstå, hvad solen er.

Syamasundara: Kant hævder, at de mentale spekulatører forsøger at rekonstruere den yderste realitet ved at give den verdslige kategorier. Igennem sindet forsøger de at skabe, hvad de tror er den virkelige verden.

Srila Prabhupada: For mentale spekulatører er den virkelige verden intet andet end negationen af denne verden. Dette er tomhedsfilosofi. I denne verden oplever vi, at alting i denne verden er materielt. Den mentale spekulatørs materialistiske tankegang tvinger ham til at konkludere, at det åndelige må være det modsatte af det materielle. Siden det materielle har form, må det åndelige være formløst eller tomt. Dette er en typisk materialistisk tankegang. Man tænker, ”Siden dette ikke er sandhed, må det modsatte være sandhed.”

Syamasundara: Kant siger, at ”Verden er min repræsentation.” Dvs., at den virkelige verden bliver en ideel konstruktion i menneskets sind.

Srila Prabhupada: Vi forsøger at konstruere en ideel verden, men det mislykkes for os her, for alt er midlertidigt. Derfor kan vi forstå, at den ideelle verden må være evig. Ingen ønsker at dø. Vi ønsker alle at leve. Imidlertid er dette håbløst, for kroppen er ikke evig. Derfor forstår vi, at i den ideelle verden er kroppen evig.

Hayagriva: Kant vedkender sig, at der er plan og design i naturen, men fordi mennesket ikke er i stand til at kende det fulde design og plan, kan det ikke vide med sikkerhed, om der er en formgiver. Sådan som mennesket ser det, beviser designet ikke nødvendigvis en designers eksistens. Hans eksistens kan kun vides intuitivt. 

Srila Prabhupada: Så snart vi ser lervarer, forstår vi med det samme, at der er en pottemager. Det er umuligt for lervarer at blive til på nogen anden måde.

Hayagriva: Kant hævder, at på grund af den overvældende virkning af lidelser og naturlige katastrofer er det umuligt for mennesket at se en ende på naturen.

Srila Prabhupada: Naturen har ikke en ende. Naturen er kun et redskab. Hvis vi jeg slår dig med en stok, er det mig og ikke stokken, der slår dig. Når vi får lidelser og prøvelser fra naturen, bør vi forstå, at naturen er et redskab, der er skabt af Gud. Sitosna-sukha-dukhesu (Bg. 12.18). Ved at se årstidernes forandringer, varme og kulde, lykke og lidelse, kan vi forstå, at der er en formgiver eller hjerne bag den materielle naturs funktioner.

mayadhyaksena prakrtih
suyate sa-caracaram
hetunanena kaunteya
jagad viparivartate

”Denne materielle natur fungerer under Min ledelse, O Kuntis søn, og den frembringer alle bevægelige og ubevægelige væsener. Ifølge dens lov skabes og tilintetgøres denne manifestation igen og igen.” (Bg. 9.10)

Hayagriva: Kant ville have sagt, at designet kan vides intuitivt, men ikke vides med sikkerhed.

Srila Prabhupada: For et tåbeligt menneske er alting ukendt, men et menneske i viden ser alting via autoritet eller via direkte sanseopfattelse. På en eller anden måde er kundskaben der. Noget er ukendt, når man er ligeglad med at få det at vide eller ikke ønsker at få viden. (Fortsættes i næste nummer).