Jesus sagde, „Du må ikke slå ihjel.“

Srila Prabhupada: Jesus Kristus sagde, „Du må ikke slå ihjel." Så hvorfor er kristne mennesker engageret i dyredrab?

Kardinal Danielou: I kristendommen er det afgjort forbudt at slå ihjel, men vi tror, der er en forskel imellem livet som menneske og livet som dyr. Et menneskes liv er ukrænkeligt, for det er lavet i Guds billede. Derfor er det forbudt at slå et menneske ihjel.

Srila Prabhupada: Men Bibelen siger ikke blot, „Du må ikke slå mennesker ihjel." Den siger bredt, „Du må ikke slå ihjel."

Kardinal Danielou: Vi tror, at kun menneskelivet er helligt.

Srila Prabhupada: Det er din fortolkning. Budet siger, „Du må ikke slå ihjel."

Kardinal Danielou: Det er nødvendigt for mennesket at slå dyr ihjel for at kunne spise.

Srila Prabhupada: Nej, mennesker kan spise korn, grønsager, frugter og mælk.

Kardinal Danielou: Intet kød?

Srila Prabhupada: Nej, det er meningen, at mennesker skal spise vegetarisk mad. Tigeren kommer ikke og spiser dit korn. Dens foreskrevne mad er dyrekød. Men menneskets føde er grønsager, frugter, korn og mælkeprodukter. Så hvordan kan du sige, at dyredrab ikke er en synd?

Kardinal Danielou: Vi tror, det er et spørgsmål om motiv. Hvis dyret slås ihjel for at give mad til den sultne, er det berettiget.

Srila Prabhupada: Men tænk på koen. Vi drikker hendes mælk. Derfor er hun vor moder. Er du enig?

Kardinal Danielou: Ja, helt sikkert.

Srila Prabhupada: Så hvis koen er din moder, hvordan kan du da forsvare, at man slår hende ihjel? Du tager mælk fra hende, og når hun er gammel og ikke kan give dig mælk, skærer du hendes hals over. Er det særligt humant? I Indien rådes de, der er kødspisere, til at slå lavere dyr som geder, svin og selv bøfler ihjel. Men at slå en ko ihjel er den største synd. Når vi prædiker Krishnabevidsthed, anmoder vi folk om ikke at spise nogen form for kød overhovedet, og mine disciple følger strengt dette princip. Men hvis andre under visse omstændigheder er nødt til at spise kød, bør de spise kødet fra et lavere dyr. Dræb ikke køer. Det er den største synd. Og så længe mennesket er syndigt, kan det ikke forstå Gud. Menneskets vigtigste opgave er at forstå Gud og elske Ham. Men forbliver man syndig, vil man aldrig blive i stand til at forstå Gud for slet ikke at tale om at elske Ham.

Kardinal Danielou: Jeg tror, at måske er dette ikke så vigtigt et punkt. Det vigtigste er at elske Gud. De praktiske bud kan variere fra en religion til en anden.

Srila Prabhupada: Så i Bibelen er Guds praktiske bud, at I ikke må slå ihjel. Derfor er det en synd for jer at slå køer ihjel.

Kardinal Danielou: Gud siger til inderne, at det ikke er godt at slå ihjel, og han siger til jøderne, at…

Srila Prabhupada: Nej, nej. Jesus Kristus lærte, „Du må ikke slå ihjel." Hvorfor fortolker du dette for at passe det i dit eget kram?

Kardinal Danielou: Men Jesus gav lov til ofringen af påskelammet.

Srila Prabhupada: Men han opretholdt aldrig et slagteri.

Kardinal Danielou: Nej, men han spiste faktisk kød.

Srila Prabhupada: Når der ingen anden mad er, kan man somme tider spise kød for ikke at dø af sult. Det er en anden ting. Men det er særdeles syndigt at opretholde et fast slagteri blot for at tilfredsstille ens tunge. I virkeligheden vil man ikke engang have et menneskeligt samfund, indtil denne grusomme praksis med at have slagterier er bragt til ophør. Og skønt det somme tider kan være nødvendigt at slå dyr ihjel for at overleve, bør i det mindste moderdyret, koen, aldrig slås ihjel. Det er simpel menneskelig anstændighed. I Krishnabevidsthedsbevægelsen er det vor sædvane, at vi ikke tillader drab på nogen form for dyr. Krishna siger, patram puspam phalam toyam yo me bhaktya prayacchati: „Grønsager, frugter, mælk og korn bør ofres til Mig med hengivenhed." (Bhagavad-gita 9.26) Vi indtager kun resterne af Krishnas mad (prasadam). Træerne giver os mange slags frugt, men træerne bliver ikke slået ihjel. Selvfølgelig er ét levende væsen mad for et andet levende væsen, men dermed ikke være sagt, at man kan slå sin moder ihjel for at få noget at spise. Køer er uskyldige. De giver os mælk. I tager deres mælk og slår dem derefter ihjel på slagteriet. Det er syndigt.

Elev: Srila Prabhupada, de kristnes billigelse af kødspisning bygger på den opfattelse, at de lavere livsarter ikke har en sjæl som mennesket.

Srila Prabhupada: Det er latterligt. Lad os først forstå kendetegnet på en sjæls tilstedeværelse i kroppen. Derefter kan vi forstå, om mennesket har en sjæl, men koen ikke har det. Hvad er de forskellige kendetegn ved koen og mennesket? Finder vi en forskel i deres særpræg, kan vi sige, at i dyret er der ingen sjæl. Men ser vi, at dyret og mennesket har de samme kendetegn, hvordan kan vi da sige, at dyret ingen sjæl har? De generelle symptomer er, at dyret spiser, og du spiser. Dyret sover, du sover. Dyret parrer sig, du parrer dig. Dyret forsvarer sig, og du forsvarer dig. Hvor er forskellen?

Kardinal Danielou: Vi indrømmer, at i dyret kan der være den samme slags biologisk eksistens som i mennesket, men der er ingen sjæl. Vi tror, at sjælen er en menneskesjæl.

Srila Prabhupada: Vores Bhagavad-gita siger sarva-yonisu, „I alle arter eksisterer sjælen." Kroppen er som et sæt tøj. Du har sort tøj, og jeg er klædt i orange tøj. Men inde i tøjet er du et menneske, og jeg er også et menneske. På samme måde er forskellige arters kroppe blot som forskellige slags tøj. Der er en sjæl, en uadskillelig del af Gud. Sæt en mand har to sønner, der ikke er lige fortjenstfulde. Den ene er måske højesteretsdommer, og den anden er en almindelig arbejder, men faderen gør fordring på begge som sine sønner. Han skelner ikke, at sønnen, der er dommer, er meget vigtig, og arbejdersønnen er ikke vigtig. Og hvis dommersønnen siger, „Min kære fader, din anden søn er unyttig. Lad mig partere ham og slå ham ihjel," vil faderen tillade dette?

Kardinal Danielou: Så afgjort ikke, men ideen om, at alt liv er en del af Guds liv, er vanskelig for os at acceptere. Der er stor forskel imellem menneskelivet og dyrelivet.

Srila Prabhupada: Den forskel skyldes udviklingen af bevidsthed. I menneskekroppen er der udviklet bevidsthed. Selv et træ har en sjæl, men træets bevidsthed er ikke særligt udviklet. Fælder man træet, gør det ingen modstand. I virkeligheden gør det modstand, men kun i megen lille grad. Der er en videnskabsmand ved navn Jagadish Chandra Bose, der har lavet en maskine, der viser, at træer og planter kan føle smerte, når de fældes. Og vi ser også direkte, at når man kommer for at slå et dyr ihjel, gør det modstand, det hyler, det laver frygtelige lyde. Så det er et spørgsmål om udviklingen af bevidsthed. Men en sjæl er der i alle levende væsener.

Kardinal Danielou: Men metafysisk er menneskets liv helligt. Mennesker tænker på et højere plan end dyr.

Srila Prabhupada: Hvad er det for et højere plan? Dyret spiser for at opretholde sin krop, og du spiser for at opretholde din krop. Koen spiser græs på marken, og mennesket spiser kød fra et stort slagteri, der er fuld af moderne maskiner. Men blot fordi I har store maskiner og et grufuldt og uhyggeligt sceneri, betyder det ikke, at I er så avancerede, at kun i jeres krop er der en sjæl, og at der ingen sjæl er i dyrets krop. Det er ulogisk. Vi kan se, at de grundlæggende kendetegn er de samme i dyret og i mennesket.

Kardinal Danielou: Men kun i mennesker finder vi en metafysisk søgen efter livets mening.

Srila Prabhupada: Ja, så søg metafysisk efter, hvorfor du tror, at der ingen sjæl er inde i dyret – det er metafysik. Hvis du tænker metafysisk, er det helt i orden. Men hvor er din metafysiske stræben, hvis du tænker som et dyr? Metafysisk betyder ’over det fysiske’ eller ’åndeligt’ med andre ord. I Bhagavad-gita siger Krishna, sarva-yonisu kaunteya: „I hvert levende væsen er der en åndelig sjæl." [Bg. 14.4]. Så kan man enten acceptere Krishnas lære som metafysisk, eller man må stille sig tilfreds med en tredjeklasses tåbes mening som metafysik. Hvilken accepterer du?

Kardinal Danielou: Men hvorfor skaber Gud nogle dyr, der spiser andre dyr? Det ser ud til, at der er en fejl i skabelsen.

Srila Prabhupada: Det er ikke en fejl. Gud er meget venlig. Ønsker du at spise kød, giver Han dig fuld mulighed for det. Gud giver dig en tigers krop i dit næste liv, så du kan spise kød uhindret. „Hvorfor have et slagteri? Jeg giver dig hugtænder og kløer. Værsgo og spis!" Så kødspiserne venter en sådan straf. Kødspiserne bliver tigre, ulve, katte og hunde i deres næste liv for at få bedre mulighed.