|
|
|
|
|
24 september 2004
Janmastami, Sri Krishnas fremkomstdag, 2
Uddannelse betyder at forstå. En uddannet mand er en vis mand, en jnani. En virkelig jnani betyder mam prapadyate [at overgive sig til Krishna]. Bahunam janmanam ante jnanavan mam prapadyate [Bg. 7.19]. Uddannelse er ikke at blive ateist. ”Der er ingen Gud. Jeg er Gud, du er Gud, alle er Gud.” Dette er ikke uddannelse. Det er ajnana [uvidenhed]. Mayavadierne tror, at de er blevet ét med Gud. Det er ikke uddannelse. Srimad-Bhagavatam siger, ye ‘nye ‘ravindaksa vimukta-maninah [SB 10.2.32]. De tror, at de er blevet befriet, men i virkeligheden er de avisuddha-buddhayah, deres intelligens er ikke renset. Derfor hævder de falsk, at de er et med Gud. Men hvordan kan det være, at man er blevet en hund, hvis man er Gud? Så megen sund fornuft har de ikke. Gud er Gud, en hund er en hund. Vores filosofi, acintya-bhedabheda, samtidig enhed og forskel, er fuldkommen. Fordi vi er åndelig energi, og Krishna er den Højeste Ånd, er vi kvalitativt ét, men Krishna er den Højeste. Han er mahato mahiyan, større end det største, og vi er anor aniyan, mindre end det mindste. Dette forhold til Krishna er fuldkomment. Hvordan skulle vi kunne være faldne, hvis vi virkelig var Gud? Det er umuligt. Gud er Gud. Guds navn er Acyuta. Han falder aldrig ned. Men jiva-bhuta, de levende væsener, er cyuta. De falder ned fra den åndelige platform til den materielle platform. Selv om vi levende væsener er faldet ned til den materielle platform, beskriver Krishna os som para prakrti [højere energi], fordi vi er åndelig energi. Prakrti betyder, at man beherskes af purusa’en. Det er man nødt til at forstå. Prakrti hersker aldrig. Purusa hersker. Derfor siger Krishna, apareyam itas tu viddhi me prakrtim param, jiva-bhutam maha-baho yayedam dharyate jagat [Bg. 7.5]. Det levende væsen er para-prakrti, højere energi, for det forsøger at herske over den materielle energi. Vi forsøger alle at herske over den materielle energi. Den store sten og det store bjerg er alle materiel energi, men et menneske, den åndelige energi, kan sprænge bjerget i stykker med dynamit. Derfor er det levende væsen højere energi. Det er også energi, men højere energi, for det kan beherske selv det største bjerg. Nu om dage forsøger man igennem videnskabelige fremskridt at grave så mange tunneler ind i store bjerge, og man borer efter olie i de store have. Mennesker hersker og er derfor højere energi. Men det betyder ikke, at de er blevet Gud. Det er forkert. Gud er noget andet. Gud er Krishna, den Højeste Hersker. Han hersker både over den materielle energi og den højere energi. Det er konklusionen. Den højere energi forsøger at beherske den materielle energi. Den behersker den ikke, men den forsøger at beherske den. Dette kaldes kampen for tilværelsen. I virkeligheden kan vi ikke styre den materielle energi, men vi prøver. Denne stræben efter at herske over denne materielle energi kaldes kampen for tilværelsen, men vi vil aldrig kunne styre den. Når vi i den materielle verden forsøger at løse et problem, får vi i stedet blot nye problemer. I Vesten er dette meget tydeligt. Mennesket har opfundet den hesteløse vogn, bilen, for hurtigt at kunne komme fra det ene sted til det andet, men nu er problemet, hvor man skal parkere bilen, og hvordan man kører den. Vi har set dette i USA. De bygger nye veje, den ene efter den anden, men problemet er der fortsat. Hele tiden sker der så mange ulykker. I virkeligheden kan vi slet ikke løse de materielle problemer. Det er umuligt. Den materielle energi er for stærk. Srsti-sthiti-pralaya-sadhana-saktir eka [Bs. 5.44]. Man kan ikke styre den, for dens virkelige hersker er Krishna. Vi forsøger at beherske den materielle energi, men det vil aldrig lykkes. Dette er viden. Krishna siger derfor, daivi hy esa gunamayi mama maya duratyaya [Bg. 7.14]. Det er meget vanskeligt [at besejre den materielle energi]. Uden Krishna-bevidsthed og ved at glemme Krishna forsøger vi at beherske den materielle energi. En vaisnava-forfatter forklarer dette med enkle ord: krsna-bahirmukha hana bhoga vancha kare Så snart vi glemmer Krishna, den højeste hersker, og ønsker at herske over den materielle energi, bhoga vancha kare, bliver man underkastet denne materielle naturs vilkår, krsna-bahirmukha hana bhoga vancha kare. Derfor siges det, daivi hy esa gunamayi Alting forklares i Bhagavad-gita. Hvad enten man studerer Bhagavad-gita ved at sammenligne den med moderne videnskab og filosofi, eller man accepterer den, som den er, er konklusionen den samme – Krishna er den højeste hersker. Hvis man er intelligent, hvis man virkelig er vis, hvis man virkelig er avanceret i viden, bør man derfor overgive sig til Krishna. Det er konklusionen. Vi bør overgive os. Derfor siger Krishna, bahunam janmanam ante [Bg. 7.19]. Man er nødt til at blive ledt. Man kan ikke være uafhængig. Jo mere man bliver uafhængig, jo mere bliver man rodet ind i den materielle natur. yajnathat karmano ’nyatra [”Arbejde bør gøres som et offer til Yajna [Visnu], ellers binder arbejde en til denne materielle verden. Gør derfor din foreskrevne pligt for Hans tilfredsstillelse, O Kuntis søn, og således vil du altid forblive fri for trældom.” Bg. 3.9] Hvis man ikke handler for Yajna, Krishna, bliver man viklet ind. Krishna siger, ”Dette er din position. Du er nødt til at overgive dig til Mig. Du overgav dig ikke til Mig, og derfor lider du så meget i denne materielle verden.” I dag er det Krishnas fødselsdag. Han nedstiger for at instruere os. Paritranaya sadhunam vinasaya ca duskrtam [Bg. 4.8]. Yada yada hi dharmasya glanir bhavati bharata [Bg. 4.7]. Hvad er dharmasya glanih [uoverensstemmelser i religion] Det er, når vi glemmer Krishna og forsøger at blive verdens herskere. Når vi ønsker at herske over Krishna, er det dharmasya glanih. På det tidspunkt kommer Krishna Selv. I dag er det den heldige dag, da Krishna åbenbarede Sig for at dræbe Kamsa og sætte Vasudeva fri. Dette er Krishna. Vasudeva, Hans far, var blevet arresteret og sat i fængsel. Krishna kom for at befri ham fra fængslet og for at dræbe Kamsa. Krishna kommer for at dræbe dæmonerne og beskytte de hengivne. Paritranaya sadhunam vinasaya ca duskrtam [Bg. 4.8]. Men Han er god imod både dæmonerne og de hengivne. Enhver, der bliver dræbt af Krishna, bliver også befriet for ikke at tale om de hengivne. Så på Krishnas fremkomstdag søger vi beskyttelse ved Krishnas lotusfødder. Det vil gøre os i stand til at krydse over denne illusoriske energis hav. samasrita ye pada-pallava-plavam Denne verden er meget farlig. Padam padam yad vipadam. For hvert skridt er der fare. Men hvis vi søger beskyttelse ved lotusfødderne af Murari [Krishna], under hvis lotusfødder hele mahat-tattva, den kosmiske manifestation, hviler, kan vi med lethed krydse over dette store hav af fødsel og død. Vatsa-padam betyder aftrykket fra en kalvs klov og det vand, der kan være deri. Hele havet bliver som en lille dråbe vand, der kan være i et klovaftryk, hvis man søger beskyttelse ved Krishnas lotusfødder. Det kaldes vatsa-padam. Dette er formålet med denne Krishna-bevidsthedsbevægelse. Vi bønfalder de forvirrede levende væsener, der har glemt Krishna, om at genoplive deres Krishna-bevidsthed, så de kan blive reddet fra den materielle naturs voldsomme angreb, og vi lærer dem, hvordan de gør det. Dette er Krishna-bevidsthedsbevægelsen. Den er det største humanitære velfærdsarbejde i menneskesamfundet. Tag den meget alvorligt og vær lykkelig. Mange tak
|
Dette er anden del af et foredrag, som Srila Prabhupada gav på Sri Krishnas fremkomstdag den 7. september 1974 i Vrindavana.