En discipel læser:

”Udover denne lavere natur, O sværtbevæbnede Arjuna, har Jeg en højere energi, som består af de levende væsener, der udnytter denne lavere, materielle naturs ressourcer.”

Prabhupada: Krishna har forklaret denne materielle verden som Sin natur. Der en også en anden natur, prakrti. Prakrti betyder stri-linga, kvinde. Jiva-bhuta, de levende væsener, kaldes ikke purusa i denne forbindelse. Mayavadi-filosofferne ser sig selv som purusa. Karmierne tror også, at de er purusa. Purusa betyder nyder, og prakrti betyder nydt. Krishna siger ikke, at det levende væsen er purusa. Han siger prakrti. Prakrti er altid underordnet purusa. Det er det naturlige forhold.

I Manu-samhita står der skrevet, at prakrti eller stri aldrig må være uafhængig. Na stri svatantryam arhati. Så snart det levende væsen accepteres som prakrti, er det underforstået, at hun står under den højeste purusa, Purusottamas, kontrol. Krishna er Purusottama, og Krishna blev accepteret som purusa af Arjuna: param brahma param dhama pavitram paramam bhavan, purusam sasvatam [Bg. 10.12].

Det er ikke sådan, at Krishna nu er blevet purusa, og før var Han upersonlig. Nej, Krishna er purusam sasvatam, i al evighed er Han purusa, i al evighed er Han nyderen. Han er aldrig den nydte. Man kan ikke nyde Krishna eller Gud som sin sansenydelse. Det er ikke muligt. Han kan bruge os til Sin sansetilfredsstillelse. Det er bhakti-marga. Bhaktaerne [de hengivne] hævder aldrig at være purusa. De er altid underordnede. Mama janmani janmanisvare bhavatad bhaktir ahaituki tvayi [”Lad mig være engageret i Din hengivne tjeneste liv efter liv,” Siksastaka 4]. Dette er bhakti-yoga.

Denne materielle energi er en lavere energi, og den åndelige energi er en højere energi, skønt den er prakrti. Hvorfor? Fordi den åndelige energi, prakrti, kan beherske den materielle energi. Det levende væsen har et anstrøg af purusa i sig, men i virkeligheden er det levende væsen ikke purusa. Han er prakrti. Ligesom den materielle energi beherskes af den højeste hersker, Krishna, beherskes vi også af den højeste hersker, Krishna, og fordi Krishna hersker over både den materielle energi og den åndelige energi, kaldes Han den højeste hersker. Isvarah paramah krsnah sac-cid-ananda-vigrahah [Bs. 5.1]. Et andet sted siger Krishna, at hvad den materielle energi angår, ”virker den under Mit tilsyn.” Mayadhyaksena prakrtih suyate sa-caracaram [Bg. 9.10].

Andetsteds siger Brahma-samhita: srsti-sthiti-pralaya-sadhana-saktir eka chayeva yasya bhuvanani bibharti durga [Bs. 5.44]. Durga betyder ’fort’. Durga, den ydre energi, er et fort, som det ikke er let at slippe ud af eller komme ind i. Durga er denne materielle verdens tilsynshavende guddom. Hun er meget mægtig. Hvor mægtig? Srsti-sthiti-pralaya-sadhana-saktih. Hun kan skabe, hun kan opretholde, og hun kan ødelægge hele den materielle kosmiske manifestation. Så mægtig er hun. Alligevel handler hun ikke uafhængigt. Chayeva. Ligesom chaya, en refleksion eller en skygge, ikke er uafhængig. De materielle videnskabsmænd, der tror, at den materielle energi virker uafhængigt, tager fejl. Den materielle energi kan ikke virke uafhængigt. Det har vi erfaring af. Uanset hvor vidunderlig en maskine er, kan maskinen ikke fungere, medmindre den er i kontakt med den åndelige sjæl. På samme måde fungerer denne store maskine, den kosmiske manifestation, og udvikler sig ifølge Krishnas plan. Hun handler, som Guddommens Højeste Personlighed ønsker det

Krishna sagde i begyndelsen af dette kapitel, asamsayam samagram mam yatha jnasyasi tac chrnu [Bg. 7.1]: ”Sådan som Jeg nu vil skildre det, vil du komme til at forstå Mig fuldstændigt uden nogen form for tvivl.” Her er skildringen. Krishna siger, at den materielle energi og den åndelige energi begge er forskellige energier af Krishna. I Vedaerne siges det også:

na tasya karyam karanam ca vidyate
na tat-samas cabhyadhikas ca drsyate
parasya saktir vividhaiva sruyate
svabhaviki jnana-bala-kriya ca
[Svetasvatara Upanisad 6.8] 

Den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, har intet at gøre, for Hans energier er så fuldstændige, at disse energier opererer svabhaviki, automatisk, ved Hans blotte ønske. Ligesom energien inde i et frø. Man sår det, kommer det i jorden, vander det lidt, og så bliver det til et stort banyantræ og bærer frugt. Så fuldkommen er energien. Vi kan tænke over det med vores almindelige forståelse. Tag en enkelt frugt fra banyan-træet. Der er tusinder af frø inde i denne ene frugt, og hvert frø indeholder et nyt banyantræ. Så megen energi der er i et lille frø. Energien er så fuldstændig, at den kan frembringe ikke blot et stort banyantræ, men også mange millioner af figenfrugter, som der hver er millioner af frø i. Se blot parasya saktih, den Højestes energi, hvor fuldkommen den er. Hvis vi forsøger at male et billede af et banyantræ, tager det os så megen energi og så mange dage. Dog er det blot et billede. Det er ikke fuldkomment, men Krishnas energi er så fuldkommen, at alting er inde i frøet, og når tiden er inde, udvikler det frugt og bliver et dejligt, fuldkomment træ. Sådan er Krishnas energi. 

Krishna er kilden til både den åndelige energi og den materielle energi. Konklusionen er derfor, at liv ikke kommer fra materie, men materie kommer fra liv. Som det siges i Bhagavad-gita, bhinna prakrtir me astadha. Krishna er liv, og fra Ham er kommet disse materielle energier — jord, vand, luft, ild, æter, sind, intelligens og falsk ego. Den umådelige, gigantiske kosmiske manifestation forårsages af det højeste liv. Ikke, at liv er kommet fra materie.

Der er så mange teorier, men Krishna, det højeste liv, det højeste væsen, er kilden til alting. Derfor siger Krishna, aham sarvasya prabhavo mattah sarvam pravartate [”Alting kommer fra Mig,” Bg. 10.8]. Denne kendsgerning forstår de hengivne. Vasudevah sarvam iti sa mahatma sudurlabhah [”De store sjæle ved, at Vasudeva, Krishna, er alting,” Bg. 7.19]. Krishna er kilden.

Krishna er Den Absolutte Sandhed. I Vedanta-sutra stilles spørgsmålet athato brahma jijnasa. Hvad er den Absolutte Sandhed, den højeste kilde til alting? Denne højeste kilde er Krishna. Dette forklares i begyndelsen af Srimad-Bhagavatam: janmady asya yatah anvayad itaratas ca arthesu abhijïah svarat [SB 1.1.1]. Krishna er den højeste skaber, og Han ved alting, direkte såvel som indirekte. Han siger også i Bhagavad-gita, vedaham samatitani [”Jeg ved alting,” Bg. 7.26].

Da Arjuna spurgte Krishna: ”Du siger, at Du underviste solguden i Bhagavad-gitas filosofi. Hvordan kan jeg tro det?” svarede Krishna: ”Sagen er, at vi begge var til stede,  men du har glemt det. Jeg har ikke glemt det.” Det er forskellen imellem Krishna og almindelige levende væsener. Han er fuldkommen, men vi er ikke fuldkomne. Vi er ufuldstændige, fragmentariske dele af Krishna. Derfor skal vi ledes af Krishna. Hvis vi ikke indvilliger i at lade os styre af Krishna, vil vi blive styret af den materielle energi. I virkeligheden er vi åndelig energi. Vi bør frivilligt indvillige i at lade os styre af Krishna. Det er hengiven tjeneste. Vi er åndelig energi, og Krishna er den Højeste Ånd. Hvis vi indvilliger i at lade os styre af Krishna, forfremmes vi til den åndelige verden. Hvis vi altså indvilliger, for Krishna blander Sig ikke i vores lille uafhængighed. Yathecchasi tatha kuru [Bg. 18.63]. Krishna siger til Arjuna, ”Hvad end du vil, kan du gøre.” Den frihed har vi.

Ud af denne frihed er vi kommet til den materielle verden for at nyde frit. Krishna har givet os frihed: ”Du kan frit nyde,” og det forsøger vi at gøre, men resultatet er, at vi bliver viklet ind [i den materielle verden]. Vi gives frihed til at agere i denne materielle verden. Alle forsøger at blive den materielle verdens herrer. Ingen vil være tjenere. Kun vi vaisnavaer forsøger at blive tjenere. Karmier og jnanier bryder sig ikke om at blive tjenere. De kritiserer os. ”I vaisnavaer har en slavementalitet.” Ja, vi har en slavementalitet. Caitanya Mahaprabhu har lært os, gopi-bhartuh pada-kamalayor dasa-dasanudasah [Cc. Madhya 13.80]. Det er vores position. Til hvad nytte er det kunstigt at gøre fordring på at være herre? Hvis jeg havde været herre, hvorfor har jeg da brug for en ventilator? Jeg er en tjener af denne indflydelse fra sommeren. På samme måde er jeg tjener om vinteren af for megen kulde.

Vi er altid tjenere. Derfor siger Caitanya Mahaprabhu, jivera svarupa haya nitya-krsna-dasa [Cc. Madhya 20.108-109]. I virkeligheden er vores naturlige position at være Krishnas evige tjener. Krishna er den højeste hersker. Denne Krishna-bevidsthedsbevægelses formål er at få disse tåbelige personer eller slyngler [til at forstå dette]. Det er ikke mig, der fabrikerer ordene ’tåbelig’ og ’slyngel’. De kommer fra Krishna. Na mam duskrtino mudhah prapadyante naradhamah [Bg. 7.15]. Sådan talte Han. Duskrtinah er en, der altid handler syndigt, og mudhah er slyngler eller æsler. Naradhamah er menneskehedens laveste. ”Krishna, Du taler så dårligt om disse materielle videnskabsmænd og filosoffer? Er de alle naradhamah?” ”Ja, de er naradhamah.” ”Men de er veluddannede.” ”Ja, men hvad slags uddannelse? Mayayapahrta-jnanah: Resultatet af deres uddannelse er, at deres viden er blevet revet bort af maya.” Jo mere uddannet man er, jo mere en ateist er man. (Fortsættes i næste nummer)