Ingen religion vil kunne accepteres af alle

„Selv hvis hele verden er imod os – hvilket umuligt kan ske – må sankirtana-bevægelsen spredes uden hensyn til arkæologiske vidnesbyrd eller nogen form for videnskabeligt fremskridt i viden" skriver Srila Prabhupada til Janardana Dasa i et brev fra den 2. marts 1969. Prabhupada forklarer videre, at Krishnas hengivne ikke behøver at gå på kompromis med andre religioner, men skal blot prøve at vække alles bevidsthed om, at de er tjenere af Gud.

Min kære Janardana.

Modtag mine velsignelser. Jeg har modtaget dit brev, udateret. Det er et meget langt brev, og da du har været to måneder om at skrive det, har jeg måske også brug for lige så tid til at svare på det. På mandag tager jeg til Hawaii i mindst en måned, og der skal jeg forsøge at læse dit brev i fred og ro, så jeg måske kan svare mere detaljeret.

I mellemtiden kan jeg fortælle dig, at avisudklippet ’Ikke-kristen enhed udelukket’ ikke er særligt overraskende. Religiøst bigotteri er et af de stærke materielle symptomer. Derfor siges det i begyndelsen af Srimad-Bhagavatam, dharma projhita. Dette betyder, at ideen om religiøsitet, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse og bestræbelse på at smelte sammen med den upersonlige absolutte er den materialistiske persons forskellige aktiviteter. Ser vi bort fra de alt for materialistiske personer, der er uden moralske principper eller sociale konventionelle regler, og ser på det rigtigt civiliserede menneske, konstaterer vi, at det er engageret i en form for religion. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, muslim eller jøde. Symptomet på et civiliseret menneske er, at det anerkender religiøse principper. Dette kræves af det civiliserede menneske. Men normalt søger mennesker til religiøse principper for at få økonomisk udvikling som f.eks. i i den kristne religion, hvor bønnernes formål er at løse det økonomiske problem eller problemet med brød. På samme måde anbefaler de vediske ritualer også forskellige ofringsmetoder for at tilfredsstille halvguderne, så de vil give rigeligt med regn, og der vil være korn nok at spise. På denne måde praktiseres religiøse principper generelt af mennesker med en eller anden økonomisk udvikling for øje.

I denne moderne tid, hvor mennesker er videnskabeligt avancerede, søger de økonomisk udvikling uden at henvise til tilbedelse af Gud eller følge nogen form for religiøst princip. Så sådanne mennesker glemmer gradvist deres evige forhold til Gud, for de tror, at de sagtens kan gøre de nødvendige fremskridt i den økonomiske udvikling, der behøves for at tilfredsstille sanserne, uden Gud. Nogle af dem forsøger, når de frustreres, at vende sig til tomhed eller smelte sammen med den upersonlige absolutte sandhed. Så tomhed og upersonlige ideer om den absolutte sandhed er blot den anden side af materielt liv. Disse ideer kan ses som materielle forestillinger om det transcendentale. Sådan er det, ikke blot nu, men det er naturen af den materielle verden.

Derfor har Srimad-Bhagavatam anvendt det passende ord, dharma projhita. Det vil sige at forkaste såkaldte religiøse principper, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse og befrielse. Ifølge Srimad-Bhagavatam er alle disse processer snyd og bedrag, for ved at følge sådanne processer kan det levende væsen aldrig blive lykkeligt. Sådanne principper er blot bedrag i forskellige former. De er bedrag i den forstand, at det grundlæggende princip er for økonomisk udvikling. Er det blot for at løse problemet med brød, er det ikke sand religion, som det beskrives i Srimad-Bhagavatam. Selv hvis det levende væsen fødes med en sølvske i munden, vil det ikke blive lykkeligt, så sådanne planer for økonomisk udvikling er blot måder at bedrage på. Derfor spurgte vismændene i Naimisaranya-skoven den store vismand Suta Goswami, „Hvordan kan levende væsener blive rigtigt lykkelige?" Srimad-Bhagavatams svar på dette spørgsmål er, at det allerbedste, mest fortræffelige religiøse princip er det, som, når man følger det, gør en til en hengiven af Guddommens Højeste Personlighed uden noget motiv og uden at blive standset af materielle hindringer. Dette vil gøre en person fuldstændigt tilfreds, og det er vor proces. Vi uddanner mennesker i, hvordan de kan udvikle deres slumrende kærlighed til den Højeste Herre uden at blive påvirket af nogen materiel tilstand.

Vi bør oplære vore disciple såvel som os selv i en sådan ånd, at selv hvis hele verden er imod os – hvilket umuligt kan ske – må sankirtana-bevægelsen spredes uden hensyn til arkæologiske vidnesbyrd eller nogen form for videnskabelige fremskridt i viden. Endvidere er der intet grundlag for argumentet om, at arkæologiske beviser vil få mennesker til at acceptere Herren Caitanyas filosofi. For eksempel støttes den kristne religion nu af arkæologiske vidnesbyrd, men det har ikke betydet, at hele verden er gået over til kristen religion. Selv en stor videnskabsmand, Professor Albert Einstein, var jøde af religion, og selv om der er arkæologiske fund, der underbygger den kristne religion, blev han stadigvæk ikke kristen. Ingen religion eller princip accepteres af hele verden, det er en kendsgerning. Jeg kan give dig en udtalelse fra Albert Einstein, hvor han siger, „Den smukkeste og dybeste følelse, vi kan opleve, er i følelsen af det mystiske. Den er en regn af al sand videnskab. Den, for hvem denne følelse er fremmed, og som ikke længere kan stå henført i ærefrygt, er så god som død. Denne dybt følelsesmæssige overbevisning om tilstedeværelsen af en højere fornuftsmæssig magt, der åbenbares i det begribelige univers, udgør min ide om Gud."

Jeg mener, at vor Hare Krishna-bevægelse blot følger den samme ide om Gud ved at vække menneskets slumrende transcendentale følelse uden hensyntagen til religiøs tro. I vor lejr kommer alle mine disciple fra forskellige trosbaggrunde, hovedsaligt kristne og jøder. Hvorfor accepterer de denne sankirtana-bevægelse, medmindre der er en opvækning af denne mystiske følelse, som beskrives af en stor videnskabsmand som Albert Einstein?

Hvis nogle ikke accepterer Caitanya Mahaprabhu på grund af manglende arkæologiske vidnesbyrd, vil det ikke hæmme vores bevægelse. Og der er også rigeligt med arkæologiske vidnesbyrd, som kan fremskaffes fra forskellige kilder i Indien. Der er tilmed arkæologisk bevis for Vyasadeva, som det for nyligt blev fremlagt af en vis Dr. Cakravarti. Jeg så det selv i Calcutta i et månedligt tidsskrift ved navn Mother, som jeg sendte mine artikler til. Hvis du vil, kan jeg spørge dem eller institutter som Caitanya Research Institute, der er startet af min Gudsbroder Tirtha Maharaja. Det er ikke særligt vanskeligt.

I virkeligheden skal vi ikke gå på kompromis med kristne eller buddhister. Vort princip er at prædike Krishna-bevidsthed, som det gives i Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Vi tiltrækker nogle heldige elever til vores bevægelse, og på samme måde vil det være muligt at samle flere i fremtiden. Men det er en rigtigt, at uheldige personer, der holder fast ved de fire materielle slags dårlig opførsel som ulovlig sex osv., ikke kan acceptere Krishna-bevidste principper. Men fortsat har de muligheden ved at lytte til denne transcendentale lyd af Hare Krishna-mantraet. Hvis vi afleder vor opmærksomhed for at tilpasse os til de kristne eller nogen anden religiøs sekt, tror jeg ikke, det vil give nogen særlig frugt, for ingen vil ændre sin tro, selv om man gives videnskabelige eller arkæologiske beviser. Og det vil heller ikke hjælpe nogen. Vi har allerede diskuteret dette punkt i mange artikler, og ændring i religiøs tro gør ikke en avanceret i åndelig forståelse. Den åndelige forståelse, som gives af Herren Caitanya, er, at alle levende væsener i al evighed er Guds tjenere. Vi skal formidle denne filosofi, og for at gøre dette må vi lave propaganda. Hver religion tror på Gud, og vi ønsker, at alle må komme til denne aktive forståelse af deres evige tjenerforhold til Gud.

Der er meget, der kan kritiseres ved enhver tro, men afleder vi vor opmærksomhed til sådanne ting, vil vi blot få flere modstandere og spilde vor tid. Det er bedre, hvis vi forsøger at udbrede denne Krishna-bevidsthedsbevægelse og bruger vore kræfter, uddannelse, videnskabelige viden osv. på at overbevise den nuværende generation om, at vi alle er Guds tjenere. Så vil vor mission være vellykket. I virkeligheden er de fleste mennesker for øjeblikket Gudløse og ligeglade med Gud, uanset om de er kristne, jøder eller muslimer. De antager blot et officielt ståsted, men har i virkeligheden i deres hjertes inderste ingen anelse om, hvad Gud er. Så vi må vække denne slumrende forståelse af Gudsbevidsthed. Det er princippet for vores Krishna-bevidsthedsbevægelse.

Tror en kristen på Gud, så lad ham elske Gud som det vigtigste frem for at elske materie. Vil vi kritisere den kristne tro, kan vi gøre det, og vi kan bevise, at der næsten ingen oprigtige kristne er. I de ti bud ser vi, at Jesus Kristus rådede, „Du må ikke slå ihjel," men denne slåen ihjel er fortsat fremherskende blandt kristne såvel som blandt andre religiøse grupper. Så meget, så at det simpelthen er frygteligt. For nylig nægtede de kristnes overhoved, Paven, at give lov til at slå fostre ihjel igennem prævention. Så mange kristne protesterede. Bortset fra drabene imod fostrene foregår der også drab på slagterier og på så mange måder. Jeg ved ikke, hvordan en kristen kan bryde dette vigtige bud fra Bibelen, „Du må ikke slå ihjel." På denne måde kan vi kritisere, hvis det er det, vi vil, men det vil blot give os flere fjender. Lad os hellere forsøge at vække den slumrende transcendentale følelse igennem sang og dans.

Forsøg at forstå denne filosofi mere alvorligt, og i det omfang, du kan, bør du skrive artikler om dette emne uden at gå på kompromis med nogen anden religiøs tro. Jeg skriver til dig igen fra Hawaii. I mellemtiden kan du lade mig vide, om du har fået manuskriptet fra Rayarama, og besvare dette brev til adressen på Hawaii: ISKCON, 4 Leilani Building, 1649 Kapialani Boulevard, Honolulu, Hawaii. Vedlagt er et ark med digte af Bhaktivinoda Thakura, der kan oversættes til fransk og trykkes i dit magasin. Jeg håber, at dette finder dig ved godt helbred.

Din evige velønsker,

A. C. Bhaktivedanta Swami