Diskussion af David Hume, Del 2

Dette er anden del af Srila Prabhupadas diskussion af den engelske empiriker David Hume (1711-76). Srila Prabhupadas to disciple Syamasundara Dasa og Hayagriva Dasa fremlægger Humes ideer, som Srila Prabhupada kommenterer impromptu. Der skal tages forbehold for, at Syamasundara og Hayagrivas fremlægning af David Hume kan være unøjagtig (de havde kun en dag til at lære sig hans filosofi i), men vi er også hovedsageligt interesserede i Srila Prabhupadas ord og ikke en ordret gennemgang af Humes ideer.

Årsag og virkning
Syamasundara: Hume ville sige, at alt er tilfældigt.

Srila Prabhupada: Intet er tilfældigt. Alt er symmetrisk. Alting i naturen ifølge Krishna i Bhagavad-gita fungerer under Hans styring. Solen står op, fordi Gud har forordnet det. Forordner Gud det ikke, står solen ikke op. Det er slet ikke tilfældigt.

Syamasundara: Hume afviser årsag og virknings-sammenhængene. Vi forbinder friktion med varme, men han siger, at det er en fejl at antage, at friktion forårsager varme. For ham er det blot en gentagelse af to hændelser. Virkningen kan jævnligt ledsage årsagen, men den er ikke nødvendigvis dens konsekvens. Der er kun forbindelse, ikke årsag og virkning.

Srila Prabhupada: Men hvem har lavet lovene om denne forbindelse? Forbindelsen er måske tilfældig, men så snart der er friktion, er der varme. Dette betyder, at i naturen er der en systematisk lov.

Syamasundara: Hume ville sige, at denne lov ikke er den endelige virkelighed, men blot sandsynlighed.

Srila Prabhupada: Ikke desto mindre er der fysiske love. Rækkefølgen i disse love kan være forskellig, for de skabes af en, der kan ændre dem. En lovgivende forsamling kan mødes i dag og vedtage en bestemt lov, men i morgen kan den igen mødes og ophæve denne lov. På samme måde laver en højeste vilje disse love, og Han kan også ophæve dem eller ændre dem. Hvad os angår, er der varme, når der er friktion. Vi kan ikke gnubbe vore hænder imod hinanden uden at opleve en følelse af varme. Dette betyder, at vi er underkastede den højeste vilje. Gud giver os en chance for at sige alt muligt sludder og vrøvl, men Han kan standse os, hvad øjeblik det skal være. Når som helst kan vor tunge befinde sig i en død krop. Den højeste vilje giver os friheden til at tale på den ene eller den anden måde og udklække alle former for filosofier, men et hvilket som helst øjeblik kan Han gøre en ende på alt dette. Således er den højeste vilje den yderste årsag til alle årsager.

Syamasundara: Hume forkastede ideen om absolut materie og om sjælen som en substans. Han forkastede også anvendeligheden af videnskabelige love og moralske principper som objektive virkeligheder. Han hævder, at alle religiøse ideer er relative og fastholder, at der ingen sikkerhed er i religiøse spørgsmål.

Srila Prabhupada: Religion betyder Guds love, og der er forskellige religiøse processer. Udvikler vi i sidste ende kærlighed til Gud, har vi realiseret den første og vigtigste faktor i religion. Mangler kærlighed til Gud, er det, der går for religion, ikke virkelig religion, men blot et skuespil.

Syamasundara: Hume siger, at ideen om Gud blot er sandsynlig, men ikke sikker.

Srila Prabhupada: Det giver vi ham ikke ret i. Så snart vi taler om autoritet, antager vi eksistensen af en højeste autoritet. Vi kalder denne højeste autoritet Gud.

Syamasundara: Hume ville sige, at vi bliver nødt til at acceptere vore sansers autoritet.

Srila Prabhupada: Sanserne er ufuldkomne, og Gud er hinsides er vore sanser. Vi kan ikke se Gud, røre ved Ham eller høre Ham, for vore sanser er ufuldkomne. Et menneske med ufuldkomne sanser siger, der ingen Gud er, men de, der har renset deres sanser, kan se Gud, røre ved Ham og tale med Ham.

Mirakler
Syamasundara: Hume benægter eksistensen af mirakler.

Srila Prabhupada: Én ting kan være et mirakel for én person og ikke for en anden. En elektrisk ventilator kan for et barn synes at være et mirakel, men ikke for dets fader. Vore ideer om mirakler er også relative.

Hayagriva: Om dette skriver Hume: „Alle astronomiens opdagelser, der beviser den umådelige storslåethed og pragt i naturens værk, er så mange yderligere argumenter for en Guddom ifølge teismens sande system." På denne måde forkaster Hume nødvendigheden af eller det ønskværdige i mirakler såvel som opfattelsen af en Gud, der er transcendental til Sin skabelse. Han siger, at det ikke er Guds væsen, der er tvivl om, men Guds natur, der ikke kan konstateres igennem studiet af universet selv. Kan universet imidlertid kun studeres med ufuldkomne sanser, hvad er da værdien af vore slutninger? Hvordan kan vi nogensinde komme til at kende Guds natur?

Srila Prabhupada: Ifølge vor vediske filosofi kan Guds natur forklares af Gud Selv. I Bhagvad-gita fortæller Krishna Arjuna:

„O vinder af rigdomme, der er ingen Sandhed højere end Mig. Alt hviler på mig som perler på en snor." (Bg. 7.7). Vi accepterer dette som en kendsgerning, for det er ikke muligt for nogen at være større end Gud. Det er Guds natur at være den største i alting: rigdom, berømmelse, magt, skønhed, viden og forsagelse. Kan vi finde en, der smykkes af en sådan storhed, har vi fundet Gud. Disse kvaliteter findes i Krishna, og derfor accepterer vi Krishna som den Højeste Herre.

Religion
Hayagriva: I Dialogues Concerning Natural Religion skriver Hume: „Alle religiøse systemer er, må det indrømmes, underkastet store og uovervindelige vanskeligheder. Hver af de stridende parter triumferer efter tur, imens de hver især fører en offensiv krig og afslører absurditeterne, barbariet og de ødelæggende virkninger hos deres modstandere. Men tilsammen bereder de alle en fuldstændig triumf for skeptikeren, der fortæller dem, at man aldrig nogensinde bør tilslutte sig noget system…En fuldstændig vurderingens uvished er her vor eneste fornuftige tilflugt."

Srila Prabhupada: Vi accepterer ikke dette. Vi tror, at vi kan kende Gud igennem Gud Selv. Religion refererer til principperne, der gives af Gud Selv. Gives der ingen vejledninger af Gud, er der ingen religion. Religion er ikke blind tro. Religion er virkelig, for den gives af Gud Selv. Kender man Gud og følger Hans instruktioner, er man religiøs.

Hayagriva: Hume mente dog, at religion er en nødvendighed. Han siger, at en religion, uanset hvor korrumperet den er, dog er bedre end ingen religion overhovedet.

Srila Prabhupada: Det giver vi ham ret i, men religion uden filosofi og logik er blot sentimentalitet og kan ikke hjælpe os. Virkelig religion gives af Krishna:

„Engager dit sind i altid at tænke på Mig, adlyd Mig og tilbed Mig. Ved at være fuldstændigt optaget af Mig vil du med sikkerhed komme til Mig." (Bg. 9.34). Tænker vi tænker på Gud, bliver vi renset. Religion betyder at meditere på Gud og tænke på Ham. Derfor er tempeltilbedelse nødvendig for at gøre det nemt for os hele tiden at tænke på Gud. Men hvordan kan vi tilbede Gud, hvis vi ikke kender Hans form? Hvordan kan vi da tænke på Ham? Da må vi konstruere en pseudo-religion, og den form for religion vil ikke hjælpe os.

Hayagriva: Humes opfattelse af religion er utilitaristisk [nyttemæssig] og social. Han skriver: „Religionens rette hverv er at regulere menneskets hjerte, menneskeliggøre deres adfærd, indgyde en ånd af mådehold, orden og underkastelse…"

Srila Prabhupada: Vi siger også, at religion er det største velfærdsarbejde for hele menneskeheden. For eksempel forbyder religion ulovlig sex, og hengiver mennesker sig til ulovlig sex, bliver samfundet kaotisk. Fortsætter vi med at spise kød, gør vi oprør imod Guds vilje, for Gud er alle levende væseners fader. Hvorfor skal vi slå dyr ihjel for at spise kød, når anden mad er tilgængelig? Hvorfor skulle vi have ulovlig sex, når der er en hustru? Et religiøst menneske er nødvendigvist et menneske af god karakter. En hengiven kan ofre sine egne interesser, fordi han er en hengiven. Dette kan andre ikke.

Hayagriva: Hume mente, at man må først være en filosofisk skeptiker, før man kan acceptere religionens åbenbarede sandheder. I sidste ende insisterer han på, at disse sandheder kun kan accepteres igennem tro, ikke igennem erfaring eller fornuft.

Srila Prabhupada: Hvorfor ikke igennem fornuft? Vi kan bruge vor fornuft til at tænke over, at alting har en form for ejer, og det er helt logisk, at dette umådelige univers også har en ejer. Er der noget galt med denne logik? Nu siger astronomerne selvfølgelig, at i begyndelsen var der en klump, men hvor kom klumpen fra? Hvor kom gassen fra? Hvor kom ilden fra? Der er en ejer, og Han beskrives i Bhagavad-gita. Mayadhyaksena prakrtih. (Bg. 9.10). Det er fuldstændigt ulogisk at tro, at der ingen universel ejer er.

Hayagriva: Så vidt vi kan fastslå, havde Hume personligt ingen religion, ingen tro på den kristne eller nogen anden Gud. Han forkastede også påstanden om, at argument eller logik kan begrunde en tro. Han er en skeptiker, der nægter muligheden af at opnå sikkerhed udenfor en blot og bar række af opfattelser eller ideer.

Srila Prabhupada: Med andre ord skal alle andre udsagn end hans forkastes. (Fortsættes næste nummer)