|
|
|
|
|
Fuldkommen kærlighed, del 3
Dette er tredje og sidste del af en offentlig forelæsning, som Srila Prabhupada gav på et college i Seattle den 30. september 1968. Prabhupada fortsætter med at besvare spørgsmål fra både publikum og hengivne. Definitionen på Gud Prabhupada: Ja. Har du nogen anden Gud? Nogen anden Gud end Krishna? Gæst: Jeg vidste ikke, at Gud var Krishna. Prabhupada: Alting har sin definition. Ligesom hvis jeg siger, ”Dette er et ur,” har det en definition. Ur betyder, at det er rundt, og der er en hvid skive og to visere og mange tal, der angiver tid. For alt, hvad man ser, erfarer eller forsøger at forstå, må der være en definition. Så ved du hvad definitionen på Gud er? Gæst: Ja, jeg mener, at Han er kærlighed. Prabhupada: Kærlighed er ikke en definition. Kærlighed er en handling. Jeg elsker Gud. Kærlighed er min aktivitet. Men der må være en definition på Gud. ”Gud er stor.” Hvordan efterprøver man storhed? Det er næste punkt. Hvis man siger, at ”Dette menneske er stort,” må der være en forståelse af, hvordan man fastslår, at det er stort. Så hvordan forstår man, at Gud er stor? Det siges i jeres Bibel, ”Gud sagde, ’Lad der være skabelse,’ og der var skabelse.” Det er storhed. Han sagde blot, ”Lad der blive skabelse,” og der var skabelse. Kan du gøre det samme? Lad os sige, at du er en dygtig tømrer. Kan du sige, ”Lad der være en stol,” og med det samme er der en stol? Kan du sige, hvis du er fabrikanten af dette ur, ”Lad der være et ur,” og med det samme er der et ur? Det er ikke muligt. Derfor er Guds navn satya-sankalpa. Satya-sankalpa betyder, at hvad end Han tænker, eksisterer det med det samme. Det er storhed. De moderne videnskabsmænd forsøger at flyve i en rummaskine til måneplaneten. Men det kan de ikke. Deres sputnik vender tilbage. Men se Guds kraft. Millioner af planeter svæver ligesom vattotter. Det er storhed. Så mange slyngler siger, ”Jeg er Gud.” Man kan ikke sammenligne sig selv med Gud. Der er ingen sammenligning. Udvis først Guds storhed, derefter kan du tale. Hvad kraft har vi? Vi er altid afhængige. Gud er stor, og vi er afhængige af Gud. Derfor er den naturlige konklusion, at vi
må tjene Gud. At tjene betyder med kærlighed. Ligesom disse fyre, mine disciple,
tjener mig. Hvad end jeg siger, gør de med det samme. Hvorfor? Jeg er inder, jeg
er fremmed. For to eller tre år siden kendte de mig ikke, og jeg kendte ikke
dem. Hvorfor gør de det? På grund af kærlighed. At tjene er at udvikle
kærlighed. Medmindre man udvikler sin kærlighed til Gud, kan man ikke tjene Ham.
Når som helst man giver tjeneste, bygger det på kærlighed. Ligesom en moder
giver tjeneste til det hjælpeløse barn. Hvorfor? Kærlighed. På samme måde vil
vores liv være fuldkomment, når vores kærlighed til fuldkommenhed rettes imod
den fuldkomne Guddommens Højeste Personlighed. Vrede Prabhupada: Vrede betyder begær. Når man er begærlig, og ens begær ikke tilfredsstilles, bliver man vred. Vrede er en anden side af begær. Kama esa krodha esa rajo-guna-samudbhavah. Når man påvirkes for meget af lidenskabens kvalitet, bliver man begærlig. Når ens begær ikke opfyldes, er det næste stadie, at man bliver vred, og næste stadie er forvirring. Stadiet derefter er pranasyati, man bliver vildfaren. Derfor må man beherske dette begær og denne vrede. Denne beherskelse betyder, at man anbringer sig selv i godhedens kvalitet, ikke i lidenskabens kvalitet. Der er tre kvaliteter i den materielle natur: uvidenhedens kvalitet, lidenskabens kvalitet og godhedens kvalitet. Hvis man ønsker at forstå videnskaben om Gud, må man holde sig selv i godhedens kvalitet, ellers er det ikke muligt. Derfor lærer vi vores elever, ”Gør ikke dette, gør ikke dette, gør ikke dette, gør ikke dette,” for man må holde sig selv i godhedens kvalitet, ellers kan man ikke forstå. Krishna-bevidsthed kan ikke forstås på platformen af uvidenhed og lidenskab. Hele verden er under indflydelse af uvidenhed og lidenskab. Men denne metode er så enkel, at hvis man blot følger de fire restriktive principper og synger Hare Krishna, sætter man sig med det samme ud over alle den materielle naturs kvaliteter. Så vrede er lidenskabens platform.
Prabhupada: Underkastelse er enkelt. Du er underkastet. Forstår du ikke, hvad underkastelse er? Er det vanskeligt? Er du ikke underkastet nogen? Ung mand: Tja, jo, det kan man vel sige, at jeg er. Prabhupada: Ja, det er du nødt til at være. Alle må være underkastede et eller andet. Ung mand: Ja, men i en åndelig forstand føler jeg mig ikke underkastet … Prabhupada: Først må du forstå, hvad åndeligt liv er. I åndelig forstand er du også underkastet, for din natur er underkastelse. Hvad mener du med åndeligt og materielt? Ung mand: Tja, hvis jeg har et arbejde, er jeg underkastet min chef, men i mit virkelige væsen, mit indre væsen, mener jeg ikke, at jeg er underkastet min chef. Jeg mener, at vi er mere eller mindre lige. I en midlertidig forstand er vi… Prabhupada: Ja, denne bevidsthed er meget fin. Du er utilfreds med at være underkastet din chef, ikke sandt? Ung mand: Nej, det er ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er sandt, at jeg er misundelig på denne fyr, fordi han står over mig. Men jeg mener blot, at som levende væsener er vi mere eller mindre lige. Det er sådan en slags filosofi, jeg har, at jeg mener ikke, at jeg skal bukke mig ned for nogen, og jeg mener ikke, at nogen skal sig ned for mig. Prabhupada: Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor ikke bukke sig ned? Hvorfor? Ung mand: Fordi jeg ikke mener, at jeg skylder nogen noget, eller at nogen skylder mig noget. Prabhupada: Dette er netop vores sygdom. Vi tvinges til at bukke os ned, og vi tænker, at ”Jeg kan ikke lide at bukke mig ned.” Ung mand: Han tvinger mig ikke til at bukke mig ned. Prabhupada: Jo. Ung mand: Han tvinger mig ikke til at gøre noget som helst. Jeg er der bare på en måde, og han er der. Prabhupada: Nej, bare prøv at forstå. Det er et rigtigt godt spørgsmål. Du siger, ”Jeg kan ikke lide at bukke mig ned.” Ikke sandt? Ung mand: Det er stort set sandt, ja. Prabhupada: Hvorfor? Ung mand: Fordi jeg ikke synes, jeg er ringere end... Prabhupada: Det er sygdommen. Du har stillet en diagnose for din egen sygdom. Det er materialismens sygdom. Alle tænker, ”Jeg vil være herre. Jeg ønsker ikke at bukke mig ned.” Alle tænker sådan, ikke kun dig. Prøv blot... Ung mand: Hva... Prabhupada: Lad mig lige gøre dette færdigt. Dette er den materielle sygdom. Forsøg for det første at forstå. Det er ikke kun din sygdom eller min sygdom. Alle har denne sygdom: ”Hvorfor skal jeg bukke mig ned? Hvorfor skal jeg underordne mig?” Men naturen tvinger os til at underordne os. Hvem ønsker f.eks. at møde døden? Ung mand: Hvorfor mennesker dør? Prabhupada: Ja, ingen ønsker at dø. Ung mand: Jeg troede, det var en biologisk… Prabhupada: Prøv bare at forstå. Det betyder biologisk tvang. Du er underordnet biologien, så hvorfor siger du, at du er fri? Ung mand: Tja, jeg synes, at... Prabhupada: Du synes forkert. Det er min pointe. Det er din sygdom. Ung mand: Forkert? Prabhupada: Ja. Du er underordnet. Du SKAL bukke dig ned. Når døden kommer, kan du ikke sige, ”Nej, jeg adlyder dig ikke.” Derfor er du underordnet. Ung mand: Jeg er underordnet Gud, ja. Prabhupada: Nej, nej, glem Gud. Lige nu taler vi bare sund fornuft. Ung mand: Krishna, jeg tror ikke… Prabhupada: Nej, tal ikke om Krishna. Det er langt over dit hoved. Forsøg blot at forstå, at du ikke ønsker at dø. Så hvorfor tvinges du til at dø? Ung mand: Hvorfor tvinges jeg til at dø? Prabhupada: Ja, fordi du er underordnet. Ung mand: Ja. Prabhupada: Så forstår du din position, at du er underordnet. Du kan ikke sige, at ”Jeg er fri. Jeg er ikke underordnet.” Hvis du ønsker, ”Jeg vil ikke at være underordnet, jeg ønsker ikke at bukke ned,” er det din sygdom. Ung mand: Hvad vil du have, jeg skal gøre? Hvad… Prabhupada: Forsøg for det første at forstå din sygdom, derefter kan vi ordinere din medicin. Ung mand: I orden, men hvem præcis skal jeg bukke mig ned for? Jeg mener… Prabhupada: Du bukker dig ned for alle. Du bukker dig ned for døden, du bukker dig ned for sygdom, du bukker dig ned for alderdom. Du bukker dig ned for så mange ting. Du tvinges. Og stadig tror du, at ”Jeg kan ikke bukke mig ned. Jeg bryder mig ikke om det.” Fordi du siger, ”Jeg bryder mig ikke om det,” tvinges du. Du er nødt til at bukke dig ned. Hvorfor glemmer du din position? Det er din sygdom. Derfor er det næste skridt at forstå, at fordi jeg tvinges til at bukke mig ned, må jeg finde ud af, hvor jeg bliver lykkelig selv ved at bukke mig ned. Det er Krishna. At du bukker dig ned, vil ikke ophøre, for det er du beregnet til. Men hvis du bukker dig ned for Krishna og Krishnas repræsentant, bliver du lykkelig. Prøv det. Du er nødt til at bukke dig ned. Hvis du ikke bukker dig ned for Krishna og Hans repræsentant, vil du blive tvunget til at bukke dig ned for noget andet – maya. Det er din position. Du kan ikke være fri på noget tidspunkt. Men et barn, der fireogtyve timer i døgnet bukker sig ned for sine forældre, er lykkeligt. Mor siger, ”Mit kære barn, kom her, sæt dig ned her.” ”Ja.” Det er lykkeligt. Det er barnets natur. Du må ganske enkelt finde det sted, hvor du skal bukke dig ned, det er alt. Det er Krishna. Du kan ikke ophøre med at bukke dig ned, men du må tænke over, hvor du vil bukke dig ned. Det er alt. Hvis du kunstigt tror, at ”Jeg bukker mig ikke ned for nogen. Jeg er fri,” kommer du til at lide. Bare find det rigtige sted, hvor du kan bukke dig ned. Det er alt. |
