Foredrag på MIT, del 3

Dette er tredje del af et foredrag, som Srila Prabhupada gav den 5. maj 1968 på Massachusetts Institute of Technology. Efter Srila Prabhupadas forklaring af teknologien, der frigør sjælen fra gentagen fødsel og død, besvarede han spørgsmål fra de studerende.

 Student (1): Hvis jeg forstod dig rigtigt, sagde du, at du mener, at denne metode egner sig, fordi mennesker er slappe i forhold til åndelige problemer…

Srila Prabhupada: Det er ikke en hindu-metode. Vi anbefaler, at man synger Guds hellige navn. Hvorfor siger du, at det er en hindu-metode?

Student (1): Det gjorde jeg ikke. Men som jeg har forstået dig, mener jeg, at du sagde, at den egnede sig her, fordi mennesker ikke er særligt interesserede og derfor er slappe i åndeligt henseende, hvilket jeg mener er sandt. Men hvis dette er sandt, er der noget, som følger efter? Kan man med andre ord gøre fremskridt til en metode, der er mere…?

Srila Prabhupada: Der er selvfølgelig mange andre metoder, men denne metode er den letteste og passer netop til denne tids mennesker. Ligesom at komme sammen og synge Hare Krishna. Det kan alle gøre. I virkeligheden er det det, vi gør. Hvor som jeg helst jeg kommer i jeres land, synger jeg Hare Krishna, og de amerikanske drenge og piger tager del i det i parker og i vores forelæsninger. Der er intet vanskeligt i det, og det er den nemmeste metode. Vi siger ikke, at man skal være højt uddannet, være en filosof, dygtig til vejrtrækningsøvelser eller dit og dat. Nej, vi kræver ingen kvalifikationer. Blot kom og sæt dig sammen med os og syng Hare Krishna og se resultatet.

Student (1): Forestiller du dig i dette liv at opnå tilhængere?

Srila Prabhupada: Åh ja. Vi har mange tilhængere. Du kan spørge dem, hvordan de har forandret sig. Vi får mange breve, og de der er mine elever. Du kan spørge dem direkte, hvordan de har forandret sig. Det er helt konkret.

Student (2): Jeg vil være sikker på, at jeg forstod det rigtigt – at denne chantning over en lang periode også vil påvirke, hvor vores krop kommer hen, efter vi dør, hvilken form vi kommer tilbage i?

Srila Prabhupada: Den første ting er, at igennem chantning bliver man fri for sin misforståelse af livet. For øjeblikket tror jeg, at ”Jeg er denne krop,” og fordi min krop er født i dette land, tror jeg, ”Jeg er amerikaner. ” Fordi jeg tilfældigvis er født ind i en bestemt familie, tror jeg, ”Jeg er kristen,” eller ”Jeg er hindu.” Men alle disse ting er betegnelser. Når jeg bliver fri af misforståelserne omkring mit liv, kan jeg forstå, at jeg er ren sjæl, aham brahmasmi. Med vedisk sprogbrug siges det, ”Jeg er åndelig sjæl.” Og så snart man forstår, da brahma-bhutah prasannatma na socati na kanksati [Bg. 18.54]. Så snart man erkender sig selv som sjæl, bliver man med det samme fri for al bekymring, prasannatma. Prasannatma betyder glædesfyldt. Åndeligt liv betyder naturligt glædesfyldt. Anandamayo ’bhyasat. Vedanta-sutra siger, at ånd er af natur glædesfyldt. Fordi vi er ånd, længes vi altid efter et glædesfyldt liv, men fordi vi forsøger at gøre det igennem dette materielle sind og denne krop, sker det ikke. Så snart man står på den åndelige platform, står man virkeligt på platformen af glædesfyldt liv. Det er det, man umiddelbart opnår. Ceto-darpana-marjanam bhava-maha-davagni-nirvapanam [Cc. Antya 20.12].

Student (3): Kan du give et bud på, hvor mange mennesker i Indien har fundet ægte åndelighed igennem indisk religion?

Srila Prabhupada: Hvad mener du med indisk religion?

Student (3): Igennem en af de sande religioner, der findes i Indien. Ikke kun jeres, men...

Srila Prabhupada: Du ved ikke, hvad indisk religion er. Indisk religion gives i Bhagavad-gita. Har du læst Bhagavad-gita? Nej? Så ved du ikke, hvad indisk religion er. Indisk religion forklares i Bhagavad-gita. I Bhagavad-gita siger Krishna, at der er ingen højere autoritet end Krishna. Dette kan du ikke acceptere? I det mindste accepterer inderne det. Så i Bhagavad-gita siges det, at i begyndelsen, yada yada hi dharmasya glanir bhavati: [Bg. 4.7] “Når som helst der er uoverensstemmelser med hensyn til udøvelsen af religiøse principper, kommer Jeg.” Så man kan tro, at denne religion betyder hindureligion, muslimreligion, kristen religion eller buddhistisk religion, men Krishna har ikke en sådan form for religion i tankerne. Han siger til sidst i Bhagavad-gita, sarva-dharman parityajya mam ekam saranam vraja: [Bg. 18.66] “Opgiv alle andre religiøse principper. Blot overgiv dig til Mig.” Religion betyder, hvad enten man dermed mener hindureligion, muslimreligion eller kristen religion, at overgive sig til Gud. Og Srimad-Bhagavatam forklarer, sa vai pumsam paro dharmo yato bhaktir adhoksaje [SB 1.2.6]. Den fuldkomne form for religion lærer overgivelse til den Højeste Herre. Det er religion. Hvad enten man sigter til hindureligion, kristen religion, muslimreligion eller en hvilken som helst religion, betyder virkelig religion at overgive sig til Gud. Hvis der ingen overgivelse til Gud er, er der ingen religion.

Student (3): Hvor mange tilhængere har I i Indien?

Srila Prabhupada: Hvorfor spørger du om Indien? Jeg taler om religiøse principper. Hvor mange af jer er kristne og overgiver jer til Gud? Besvar først dette, så kan I gå videre til Indien. Hvem som helst – kristen, muslim eller hindu – det er lige meget. Ideen om Gud findes. Hvis man ikke overgiver sig til Gud, har man ingen religion.

Student (4): Når Krishna i Bhagavad-gita beder Arjuna gå fremad i slaget og dræbe sine slægtninge og ikke blive fanget i den materielle verden, men forstå, at dræberen og den dræbte er én – skal den unge amerikaner, der ser krigen i Vietnam i øjnene, så blot forstå, at dræberen og den dræbte er én, og at al denne slagten kun er karma, og følge vismandens vej?

Srila Prabhupada: I Bhagavad-gita var Arjuna en hengiven af Krishna, en ven af Krishna. I begyndelsen brød han sig ikke om at kæmpe. Han nægtede. Ingen hengiven af Gud eller Krishna bryder sig om krig eller om at slås med andre. Men hvis det er nødvendigt, og hvis Krishna ønsker, at der skal kæmpes, accepterer en hengiven af Krishna en sådan kamp. Hvis du mener, at jeres krig i Vietnam er beordret af Krishna, er det i orden. Hvis den ikke er det, er det ikke i orden. Det er Krishna-bevidsthed. Vi handler i Krishna-bevidsthed. Hvis Krishna eller Gud siger, ”Det er i orden,” accepterer vi det som rigtigt. Hvis Gud siger, det er forkert, accepterer vi det som forkert. Vi ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis Gud eller Krishna siger, det er rigtigt, accepterer vi det derfor som rigtigt, og hvis Gud eller Krishna siger, det er forkert, accepterer vi det som forkert.

Student (5): For at én krop kan se en anden krop, behøver man sit øje. For at en krop kan se sig selv, har den brug for et spejl. Men hvordan ser en krop sin sjæl?

Srila Prabhupada: Når man ser sin krop, tænker man, ”Dette er min finger, dette er min hånd, dette er mit hoved, dette er mit bryst, dette er mit ben.” Hvis man blot ser, vil man konstatere, ”Dette er mit, dette er mit, dette er min.” Men hvis man forsøger at finde ud af, ”Så hvad er jeg?” vil man opdage den [sjælen]. Dette kaldes selvrealisering. Vi er nu fordybet i ’mit’, men vi ved ikke, hvad ’jeg’ er. Identifikation af ’mig selv’ eller ’jeg’ med denne krop er forkert. Identifikation af ’jeg’ med sindet er også forkert. Identifikation af ’jeg’ med intelligensen er også forkert. Når man virkeligt kommer til platformen af åndelig forståelse, forstår man, at ”Jeg er hverken denne krop, sanserne, sindet eller intelligensen, men jeg er en åndelig sjæl.” Dette kaldes brahma-jnana eller Brahman-erkendelse. Og symptomet vil være, at så snart man virkeligt befinder sig i selvrealisering, føler man sig lykkelig. Man er uden ængstelse. Det er kriteriet. Ligesom når man er fri for sygdom, er der ingen smerte. Når man på samme måde erkender, at man er en åndelig sjæl, aham brahmasmi, er symptomet, at der ingen bekymring eller beklagelse er og ingen følelse af tab eller såkaldt lykke.

Student (6): Hvordan kan man være sikker på det?

Srila Prabhupada: Så snart man oplever, at man er fri for al bekymring, er det sikkert, at man har realiseret sig selv.

Student (6): Jamen, hvordan kan man være sikker på, at man er fri for al bekymring, hvis man er ude af stand til at fornemme lykke? 

Srila Prabhupada: Man må følge processen, så vil man mærke det. Ligesom hvis man er syg, må man stille sig under behandling af lægen. Man skal tage medicinen, og når man virkeligt er rask, vil man selv kunne mærke det. ”Ja, jeg er rask.” Men hvordan kan man blive fri for sygdom uden at underkaste sig en dygtig læges behandling eller tage medicinen? (Afsluttes i næste nummer)