|
|
|
|
|
Vi har brug for
førsteklasses mennesker Mrs. Wax: Fordi jeg skrev artiklen om gurukula, er jeg interesseret i at vide, hvad der sker der. Prabhupada: Vi ønsker at opfostre førsteklasses mennesker. Prøv at forstå. I det nuværende samfund skaber vi fjerdeklasses mennesker. Derfor har vi ikke en særlig lykkelig tilstand. Vi ønsker at opfostre det fjerdeklasses menneske til førsteklasses menneske. Førsteklasses menneske betyder med kvalifikationen, at det kan beherske sindet, beherske sanserne, altid er meget ren og sandfærdig, meget jævn og ligefrem, fuld af alle former for viden, praktisk anvendelse i livet, have fuld viden om Gud – disse er kendetegnene på et førsteklasses menneske. Så for øjeblikket er alle fjerdeklasses mennesker. Så vi vil have nogle førsteklasses mennesker. Det er der brug for. Fordi man ingen forestilling gør sig om førsteklasses mennesker, bliver folk fuld af kriminalitet. Har I set artiklen artiklen i Time? “Kriminalitet, hvorfor og hvad kan man gøre?” Det er det materialistiske samfunds bekymring. Så vi forsøger at opfostre en gruppe af mennesker, der er ideelle. Ligesom vore hengivne. I vil opdage, at deres karakter adskiller sig fra alle andre, i det mindste i jeres land. De har ikke ulovliv sex, de spiser ikke kød, de tager ikke rusmidler tilmed inklusive rygning og drikning af te, de hengiver sig ikke til spil, de synger Guds hellige navn, de fører et meget enkelt liv. Så vi skaber førsteklasses mennesker. Det er der brug for. Ikke sådan, at alle vil blive førsteklasses mennesker, men i det mindste må et udsnit af menneskene være førsteklasses, så andre kan se, hvad et menneskes ideelle karakter er. Så denne gurukula betyder, at lige fra barneårene af oplærer vi dem, så det i fremtiden vil være lettere. Det er formålet med gurukula. Mrs. Wax: De fire naturlige inddelinger…Jeg forstår, at New Vrindavana skal være et eksempel for det amerikanske samfund, men hvordan kan de fire naturlige inddelinger overføres til det amerikanske samfund? Prabhupada: Det er det nødt til at blive. Gør man det ikke, må man lide under alle disse forbrydere. Det er naturligt. Ligesom der i din krop er hoved, der er arme, der er en mave, og der er ben. Hovedet er den vigtigste del. Hvorfor? Hvorfor ikke benene? Hvorfor er der forskellige inddelinger? På samme måde må der i menneskesamfundet, hvis vi ønsker, at det skal være perfekt, være et hoved, der må være arme, der må være en mave, og der må være ben. Så benene kan gå, men benet kan ikke gøre hjernens arbejde. For øjeblikket er alle mennesker ben, men ingen er hjernen. Derfor er samfundet i en kaotisk tilstand. Der er ingen hjerne i samfundet. Det er bristen i moderne civilisation. I Bhagavad-gita siges det, catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah [Bg. 4.13]. Ifølge kvalitet og arbejde er der fire inddelinger. De skal være der. En gruppe af mennesker er førsteklasses. En gruppe af mennesker er administratorer, en gruppe af mennesker producerer mad, og en gruppe af mennesker er almindelige arbejdere. Så hjernen er det vigtigste. Der er andre dele i din krop, men hvis hovedet skæres af, hvad kan man bruge de andre dele til? Hvis din hånd skæres af, kan du fortsat leve. Hvis dit ben skæres af, kan du leve. Men hvis dit hoved skæres, er det slut. Så dette mangler i det nuværende samfund, ingen hjerne, der kan lede, så at hele menneske…Hvis hjernen er der, kan den lede. Den kan bede hånden om at arbejde på en bestemt måde, benene om at arbejde på en bestemt måde, om at spise på en bestemt måde. Da er hele kroppens sundhed i orden. Men er der ingen hjerne, er alting…Ligesom et menneske blive skørt, når hjernen ikke fungerer. Mrs. Wax: Hvem fastslår, hvad de naturlige tilbøjeligheder er, Prabhupada? Prabhupada: Kundskabsbogen. Du kan læse Bhagavad-gita. Find det vers, samah damah titiksa. Jayatirtha: samo damas tapah saucam “Fredfyldthed, selvbeherskelse askese, renhed, tålmod, ærlighed, visdom, kundskab og religiøsitet – disse er de kvaliteter, som en brahmana arbejder med.” Prabhupada: Dette er første klasses. Samah betyder at beherske sindet. Sindet er altid fredfyldt. Man kan oplære til dette. Derefter beherskelse af sanserne. Så sandfærdig. Derefter fuld viden, praktisk anvendelse af viden i livet. Disse er kvalifikationerne for det førsteklasses menneske. Alting er der. Hvis man oplærer en dreng til at blive en førsteklasses mand, kan han blive en førsteklasses mand. Lærer man ham det ikke, vil han blive en udsvævende person, en forstyrrelse. Så vi underviser i gurukulaen til, hvordan man bliver et førsteklasses mennesker. Det er vort mål. Medmindre der er et ideelt, førsteklasses menneske, hvordan vil man kunne blive eller følge idealet? Der er intet ideal. Så hvad menes nu med et førsteklasses menneske? Kan jeg spørge dig? Hvad er din ide om et førsteklasses menneske? Hvem kalder du et førsteklasses menneske? Jayatirtha: Kender du noget førsteklasses menneske? Mrs. Wax: Jeg kan ikke se nogen i samfundet. [ler] Prabhupada: Det er bristen. Vi har ingen anelse om, hvem der er et førsteklasses menneske. Enhver er en drukkenbolt, alle ryger, alle spiller, alle har ulovlig sex. Hvor er det førsteklasses menneske? Så i mangel på det førsteklasses menneske vil der være forbrydere. Så der er brug for førsteklasses mennesker – førsteklasses mennesker og andenklasses mennesker. Tredje klasse, fjerde klasse og femte klasse er der helt af sig selv. For øjeblikket er der fjerdeklasses og femteklasses mennesker. Tredjeklasses findes næsten ikke, og førsteklasses og andenklasses kommer slet ikke på tale. Men i en fuldstændig krop har vi brug for en hjerne, vi har brug for arme, vi har brug for mave, vi har brug for ben. Der er brug for alting til forskellige former for arbejde. Men for øjeblikket er der ikke plads til førsteklasses mennesker. Når vi beder vore elever, at ”I gør jer fri af disse fire slags syndige aktiviteter: intet ulovligt sex, ingen kødspisning,” ler folk: ”Åh, hvad er det, du beder os om?” Det ved ikke, hvad det ideelle menneske er. De tænker, ”Ulovlig sex, hvad er der galt med det? Hvad er der galt med kødspisning?” De ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er de alle fjerdeklasses mennesker. De kan ikke engang forstå, hvad værdien er i disse ting. Så man kan ikke være lykkelig med fjerdeklasses mennesker. Allermindst må der være en gruppe af førsteklasses mennesker. Det forsøger vi at skabe, førsteklasses mennesker fra denne gurukula. Mrs. Wax: De ti år gamle drenge, vil de blive oplært i inddelingerne og komme tilbage..? Prabhupada: Nej, de får det ideelle såsom sindet fuldstændigt under kontrol, sanserne fuldstændigt under kontrol, et ærligt og enkelt liv. På denne måde vil de blive uddannet gradvist. Og vi har hundrede sådanne bøger. Hvis de læser alle disse bøger, og hvis de trænes op i deres karakter, vil de i fremtiden være førsteklasses mennesker. Mrs. Wax: Kan du kommentere den nuværende politiske situation i Indien, hvad der sker lige nu? Prabhupada: Ja, det vil ske overalt, for der er ingen førsteklasses mennesker. Mrs. Wax: Så det spiller ingen rolle, om Narayana [premierministeren] har held med sig? Prabhupada: Nej. Mrs. Wax: Ingen af dem er førsteklasses folk, er hvad du siger? Prabhupada: De er politikere. Det er også…alle er de fjerdeklasses mennesker. Kampen står imellem to grupper af fjerdeklasses mennesker. De ved ikke, hvad et førsteklasses menneske er. Skønt Bhagavad-gita er der, ved de det ikke, og de er også ligeglade. Ligesom jeg sagde det. Når vi siger, ”Intet ulovligt sex, ingen kødspisning,” ler de, ”Hvad er det for noget?” Men når de får problemer, siger de, ”Hvad skal vi gøre?” Når der sker forbrydelser, siger de, ”Hvad skal vi gøre?” De ved ikke, hvordan de skal gribe situationen an, for de er alle tredjeklasses, fjerdeklasses mennesker. De ved det ikke. De skuffes. |
