Bliv en deva, ikke en asura

Det følgende er en klasse, der blev givet af Srila Prabhupada den 26. december 1975 i Sanand i Indien. Srila Prabhupada taler over Bhagavad-gita 16.7, hvis tekst og oversættelse klassen starter med.  

Klassen er redigeret og lettere forkortet.

pravrttim ca nivrttim ca 
  jana na vidur asuram  
na saucam napi cacaro 
  na satyam tesu vidyate  

  ”De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres. Hos dem finder man hverken  renlighed, korrekt opførsel eller ærlighed.”

Srila Prabhupada: Her er Krishnas beskrivelse af asuraerne. Der er to klasser af mennesker, asura og deva. De højere planetsystemer fra solen af (Suryaloka) og op til Candraloka, Mangala, Bhur, Brhaspati og Saturn kaldes devaloka. Der er alle hengivne af Herren, og de kaldes deva’er. De er ikke rene hengivne, men de går ikke imod den Højeste Herres ordrer. Rene hengivne, suddha-bhakta’er, kommer ikke til den materielle verden. De er for altid befriede sjæle, der er engageret i Narayanas tjeneste.  

Fra Brahma ned til den ubetydelige myre er alle vi i denne materielle verden kommet for at have materiel nydelse, og i denne materielle verden får vi forskellige slags kroppe ifølge forskellige ønsker og karma. Karmana daiva-netrena jantur deha upapatti [SB 3.31.1]. I kraft af vort arbejde og ved den højere magts tilsyn får vi forskellige slags kroppe.  

Der er to slags levende væsener. Den ene slags forsøger at komme hjem til Guddommen. De kaldes deva’er. Og den anden slags, asuraerne, kender hverken til den åndelige verden eller bestræber sig på at komme hjem til Guddommen. Asuraerne har ingen viden om livets mål. Disse asuraer ved i deres uvidenhed og materielle nydelse ikke, hvad livets mål er. Alle er de i den kropslige livsopfattelse og forsøger at forbedre betingelserne for kropslig bekvemmelighed. Jo mere man er interesseret i livets kropslige bekvemmeligheder, jo mere er man en asura.  

Disse asuraer er ikke rene. Na saucam napi ca acarah: “De har ingen god opførsel, og de er heller ikke særligt renlige.” Ifølge varnasrama-dharma kaldes brahmanaerne derfor for suci, der betyder ren. Det modsatte ord er muci. En bengalsk digter siger,  

suci haya muci haya yadi krsna tyaje  
muci haya suci haya yadi krsna bhaje  

Betydningen er, at lægger man sig efter Krishna-bevidsthed, bliver man suci, selv om man er født i muci-familie. Og er man født i en brahmana- eller ksatriya-familie, men ikke lægger sig efter Krishna-bevidsthed, er man en muci. Dette bekræftes også i Bhagavad-gita. Mam hi partha vyapasritya ye ’pi syuh papa-yonayah [Bg. 9.32]. Papa-yoni betyder muci, de, der er lavere end sudraerne. Lægger de sig efter Krishna-bevidsthed, er de også kvalificerede til at komme hjem til Guddommen. Selv en muci eller en papa-yoni fra en lav familie kan blive en deva, hvis han lægger sig efter Krishna-bevidsthed. Det spiller ingen rolle, hvor vi er født. Lægger man sig efter Krishna-bevidsthed, bliver man en suci, renset, og man er kvalificeret til at komme hjem til Guddommen.
 

Pravritti og nivrtti

Ved at søge tilflugt hos en ren hengiven forstår man, hvad pravrtti og nivrtti er. Hele vor vediske litteratur leder os til nivrtti. Pravrttir esa bhutanam nivrttis tu maha-phala. Alle levende væsener, der kæmper for tilværelsen i den materielle verden, har som deres pravrtti at nyde denne materielle verden. Men når man bliver inklineret til nivrtti, bliver man en deva. Denne Krishna-bevidsthedsbevægelse, der blev startet af Sri Krishna Caitanya Mahaprabhu, stræber efter nivrtti-marga. Nivrtti-marga betyder “ikke mere materiel nydelse. Lad mig gøre fremskridt i Krishna-bevidsthed.” Derfor kaldes hengiven tjeneste eller bhakti-yoga for nivrtti-marga eller vairagya-vidyah, intet mere af denne materielle nydelse – det er vairagya. At bhakti-yoga er vairagya-vidya betyder, at jo mere fremskridt, man gør i Krishna-bevidsthed, jo mere forsmår man automatisk den materielle verden. Srila Rupa Gosvami har givet eksemplet med at være sulten. Får man mad, tager man imod den, men i takt med, at man spiser, bliver man tilfreds. Når man er helt tilfreds, behøver man ikke længere mad. Et andet sloka af Yamunacarya siger  

yad-avadhi mama cetah krsna-padaravinde 
  nava-nava-rasa-dhamany udyatam rantum asit  
tad-avadhi bata nari-sangame smaryamane 
  bhavati mukha-vikarah susthu nisthivanam ca

Han siger, “Siden jeg er blevet engageret i Herrens tjeneste, spytter jeg på tanken om sex, når jeg tænker på det.”  

Vi må derfor standse vore ønsker om materiel nydelse. Anyabhilasita-sunyam jnana-karmady-anavrtam [BRS 1.1.11]. Karma betyder ønske om at blive ophøjet til de højere planetsystemer, Svargaloka, og jnana er at forsøge at hæve sig selv til den upersonlige Brahman. Disse er ikke ren hengiven tjeneste. Jnana er også et ønske, et negativt ønske, om at blive fri for denne materielle verden. Det er ønske. Sri Krishna Caitanya Mahaprabhu har sagt,

bhukti-mukti-siddhi-kami sakali asanta  
krsna-bhakta niskama ataeva santa   

Bhukti-kami’erne, de materielle personer, ønsker forbedringer i denne verden i dette liv og at komme til himmelske planeter i næste liv. Mukti-kami’erne ønsker befrielse eller at blive et med den Højeste Brahman. Og siddhi’erne, yogierne, forsøger at opnå en eller anden fuldkommenhed. Alle har de ønsker. Men Caitanya Mahaprabhu siger, krsna-bhakta niskama: “En hengiven af Krishna ønsker ingenting, hverken bhukti, mukti eller siddhi.” Betydningen er, at så længe man ønsker noget, vil man aldrig have fred i sindet. En bhakta ønsker intet. Han er tilfreds med en hvilken som helst position, Krishna giver ham.  

narayana-parah sarve 
  na kutascana bibhyati  
svargapavarga-narakesv 
  api tulyartha-darsinah

Enhver, der er narayana-parayana, frygter intet, uanset om han skal til helvede eller himlen, for hvor end han er, er han sammen med Narayana. Han er tryg. Helvede eller himmel, det spiller ingen rolle. En bhakta behøver ingen form for materiel lykke eller lidelse. Han behøver ingen monistiske planer om at smelte sammen med den Højestes eksistens. Ej heller behøver han nogle af asta-siddhi yogaens taskenspillerkunster.  

                                            Asuraer er imod Krishna  
Asuraer er altid imod Krishna. Der er mange eksempler som Ravana, Hiranyakasipu og Kamsa. Der er mange symptomer på asuraerne. De beskrives alle i det sekstende kapitel [af Bhagavad-gita] Et af asuraernes vigtigste symptomer beskrives her. Asatyam apratistham te jagad ahur anisvaram [Bg. 16.8]. Deres væsentligste idé er, at der findes ingen Skaber eller Gud.  

De moderne videnskabsmænd, filosoffer og Vestens mennesker accepterer ikke, at Gud er skaberen er alting. Deres teori om skabelse er kemisk sammensætning. En venlig herre har skrevet en bog, ’Kemisk evolution’. De tror, at kemiske forbindelser er årsag til liv.  Asuraernes teori om skabelsen er aparaspara-sambhutam kim anyat kama-haitukam, en teori om tilfældighed, men vi accepterer den ikke. Vi prædiker imod dem og skriver bøger imod dem. Vi udfordrer denne ateistiske skabelsesteori. Krishna-bevidsthedsbevægelsen er imod asuraerne. Krishna kommer altid ned for at dræbe asuraerne. Paritranaya sadhunam vinasaya ca duskrtam [Bg. 4.8].  

Medmindre man kommer til Krishna-bevidsthed, placeres man i forskellige asuriske arter for at lide i denne materielle verden. Fortsætter de med denne Gudløse civilisation, siger Krishna her,  

tan aham dvisatam kruran 
  samsaresu naradhaman  
ksipamy ajasram asubhan 
  asurisv eva yonisu

Han opbevarer dem altid i disse asuriske livsarter, hvor de for altid glemmer Guddommens Højeste Personlighed og lider i denne materielle verden. Så længe vi har denne asuriske tilbøjelighed, kan vi ikke forstå Krishna. Det beskrives også af Krishna i det syvende kapitel.  

na mam duskrtino mudhah 
  prapadyante naradhamah  
mayayapahrta-jnana 
  asuram bhavam asritah [Bg. 7.15]  

Vi bør generelt slutte, at enhver, der ikke lægger sig efter Krishna-bevidsthed, falder i grupperne duskrtinah, mudhah, naradhamah og mayayapahrta-jnanah. Og har man fuldstændigt lagt sig efter Krishna-bevidsthed, er man en sadhu. At lægge sig efter Krishna-bevidsthed er blevet gjort meget let i denne Kali-yuga.  

harer nama harer nama harer namaiva kevalam  
kalau nasty eva nasty eva nasty eva gatir anyatha [Cc. Adi 17.21]

Hvis man i denne tidsalder lægger sig efter Krishna-bevidsthed, kan man helt enkelt synge Hare Krishna, Hare Krishna-mantraet og blive en deva. Dette er vort program. Vor eneste opfordring til jer er, at i hvad end position, I er i – den behøver ikke at blive forandret – læg jer simpelthen efter Krishna-bevidsthed. Syng/reciter Hare Krishna-mantraet, og gradvist vil I blive deva’er. Dette er Sri Caitanya Mahaprabhus anbefaling. Sthane sthitah sruti-gatam tanu-van-manobhih. Bliv, hvor I er, men vær Krishna-bevidst. Det er slet ikke vanskeligt. Mange tak. Hare Krishna.