Brev til Pave Paul VI

Ved flere lejligheder skrev Srila Prabhupada breve til nogle af verdens store religiøse og politiske ledere. Den 3. august 1968 skrev han således til Pave Paul VI og foreslog, at de skulle mødes for sammen at udstikke en plan imod verdens tiltagende Gudløshed og forfald.

Deres Hellighed:

Modtag venligst min respektfulde, ydmyge underkastelse ved Deres lotusfødder. Tillad mig at præsentere mig selv som en indisk munk. Jeg følger de vediske principper for religiøst liv og er nu i en alder af 72 år i den forsagende orden, sannyasa, og prædiker Gudsbevidsthed over hele verden. Jeg kom til Amerika i 1965. Siden da har jeg fået mange tilhængere fra både kristne og jødiske trossamfund, og jeg har grundlagt otte centre med Krishna-bevidste templer i USA og Canada. I september måned har jeg planlagt at tage til London på denne mission, og måske kan jeg besøge byer i andre europæiske lande.

Min mission kommer i linien fra Herren Caitanya, der er den personificerede kærlighed til Guddommen. Han åbenbarede Sig for 482 år siden i Indien og prædikede Gudsbevidsthed over hele landet. Hans mission er at genoplive Gudsbevidstheden over hele verden på basis af Srimad-Bhagavatam (videnskaben om Gud). Srimad-Bhagavatams grundsætning er, at enhver religiøs tro, der hjælper et menneske til at udvikle kærlighed, der er fri for ethvert motiv og ikke hindres af nogen materiel omstændighed, til Gud, er transcendental religion. Og den bedste eller nemmeste fremgangsmåde, specielt i denne tidsalder, er at synge Guds hellige navn. Ud fra denne definition på religion, sådan som vi støder på den i Srimad-Bhagavatam, er kriteriet for en religion, hvordan den hjælper mennesker til at udvikle deres slumrende kærlighed til Gud, en kærlighed, der ikke fremmanes kunstigt, men vækkes indefra igennem ægte samvær med hengivne og igennem at høre om Gud.

Den menneskelige livsform eksisterer specielt med dette formål for øje, nemlig fremmaning af den slumrende kærlighed til Gud, for i den menneskelige krop findes en bedre udviklet bevidsthed. Dyriske tilbøjeligheder til sansetilfredsstillelse findes ligeligt i både menneske og dyr, men menneskelivets særlige vigtighed er at opnå kærlighed til Gud som livets fornemste fuldkommenhed. Desværre interesserer mennesker for øjeblikket sig mere for principperne for sansetilfredsstillelse eller den dyriske side af menneskelivet, og det går gradvist tilbage for dem, når det gælder Gudsbevidsthed. Denne tendens er meget degraderende, og fordi Deres Hellighed er overhoved for en stor religiøs sekt, mener jeg, at vi bør mødes og sammen lave et udkast til et samarbejde. 

Menneskesamfundet skal ikke længere have lov til at fortsætte med en Gudløs civilisation på grund af den overhængende fare for, at sandfærdighed, hygiejniske principper, tilgivelse og barmhjertighed undergraves. På grund af den øjeblikkelige overvægt af disse principper aftager menneskets levelængde, styrke og hukommelse. Med hensyn til religiøsitet og retfærdighed nedbrydes menneskesamfundet gradvist, og ’den stærkes ret’ erstatter efterhånden moral og retfærdighed. Der er praktisk taget ikke mere familieliv, og ægteskabet imellem mand og kvinde nedbrydes skridt for skridt til niveauet af seksualitet. Jeg forstår fra pålidelige kilder, at folk forsøger at få Deres Helligheds billigelse til svangerskabsforebyggende midler, der afgjort strider imod enhver religion i verden. I hindu-religionen anses sådanne svangerskabsforebyggende midler eller abort for at være lig med mord.

Hvad derfor angår sex, er menneskesamfundet ved at blive brudt ned til at være mindre anstændigt end selv dyrene. Som resultat af denne uindskrænkede sansetilfredsstillelse kan et menneske i selv daglig omgang ikke stole på et andet menneske, for menneskets tilbøjelighed til at bedrage har tiltaget udover al forestillingsevne. Tiltrækningen imellem unge mænd og unge kvinder handler ikke mere om kærlighed og finder nu kun sted på grundlag af seksuel indflydelse. Så snart sexlivet sløjer af, anmoder de med det samme om skilsmisse.

I Indien, der en gang var religionen og den brahminske kulturs land, er tingenes tilstand blevet så slem, at en mand i en højere kaste anerkendes blot på grund af et stykke snor på kroppen som tegn på hellighed. De såkaldte svamier bedrager offentligheden, for offentligheden ønsker også at blive bedraget med billige selvrealiseringsmetoder. De praktiserer såkaldt yoga for at tabe vægt og holde kroppen i form til sansetilfredsstillelse. Har man ikke penge nok, er det meget vanskeligt at få retten på sin side ved domstolene, og hvis man blot kan bluffe med såkaldt fremskridt i viden, får man en doktorgrad. Hvis et menneske er fattigt, anses det med det samme for at være uciviliseret. Hvis et menneske er falsk stolt, accepteres det som civiliseret. På grund af frustration bliver folk gradvist kommunister og hippier, og samfundets beskyttere må nu tage situationen meget alvorligt uden yderligere tøven.

Krishna-bevidsthedsbevægelsens formål er at give hele situationen en overhaling. Vi skaber mennesker med karakter, og vi oplærer vores disciple til at blive elskere af Gud eller Krishna. Fra begyndelsen af oplæres de til at afstå fra fire nedbrydende principper: 1) kønsliv udenfor ægteskab, 2) kødspisning eller indtagelse af enhver form for animalsk føde, 3) alle former for beruselse, 4) hasardspil og nyttesløs sport. Læren bygger på Herren Caitanyas autoriserede bevægelse, til at begynde med på Bhagavad-gitas principper og med Srimad-Bhagavatam som den videregående uddannelse.

Jeg ønsker ikke at gøre dette brev længere, men hvis De tror, at et møde med Dem vil være gavnligt for hele menneskesamfundet, vil det være mig en stor glæde, hvis Deres Hellighed vil tilstå mig en samtale. På forhånd tak med forventning om et snarligt svar.

Deres i Herrens tjeneste, A.C. Bhaktivedanta Swami