Brev til Anil Grover

Det følgende er et brev, som Srila Prabhupada skrev til Anil Grover, en ung indisk mand, der boede i USA på et studieophold. Brevet er skrevet i Los Angeles den 5. februar 1970.

Min kære Sriman Anil Grover,

Modtag mine velsignelser. Jeg har modtaget dit brev dateret den 2. februar 1970 sendt igennem Sriman Vamanadeva. Jeg er glad for at høre, at du er en veluddannet ung mand, der kommer til vores tempel og alvorligt forsøger at forstå vores Krishna-bevidsthedsfilosofi. Det er et godt tegn. Prøv at fortsætte med denne indstilling, og når som helst du har et spørgsmål, er du velkommen til at stile det til mig, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Mit liv er viet til dette formål, og du har ingen grund til at holde dig tilbage. Men måden, hvorpå man stiller spørgsmål, er igennem tjeneste og lydighed – det er Bhagavad-gita forskrift. Spørgsmål bør stilles til en person, som du kan underkaste dig, og som du også kan tjene – sådan er selvrealiseringens vej.

Krishna-bevidsthedsbevægelsens grundlæggende filosofi er en ide om formidlingen af idealet med én Gud, én religion, ét skrift, én hymne og ét menneskesamfund. Hvad os indere angår, har vi fået ordre til at prædike filosofien om Krishna-bevidsthed over hele verden efter personligt at have nået til erkendelse af, hvad den er. Dette betyder, at selv om vi har forskellige lemmer til forskellige funktioner, samarbejder alle lemmerne til syvende og sidst til fordel for kroppens opretholdelse. Hvis vi på samme måde accepterer menneskesamfundet som ét, kan forskellige sektioner af menneskesamfundet handle forskelligt med menneskecivilisationens vækst som det eneste mål.

Du har sagt, at du er kommet til dette land for at få en højere videnskabelig uddannelse. Det er meget godt, men jeg mener, at hvis indere kom til dette land for at give dets mennesker en højere uddannelse i åndelig viden, udfyldte de deres rigtige funktion i menneskesamfundet. Hvis dette lands mennesker har højere teknologisk og videnskabelig uddannelse, kan de tage til Indien for at lære mennesker der den form for uddannelse, og indere kan komme her for at undervise dem i åndelig viden. For at holde samfundet i den rette balance er begge former for uddannelse nødvendige.

Hvis Vestens mennesker er specialister i teknologisk viden, og hvis deres naturlige tilbøjelighed er at udvikle den, så lad dem gøre det. Men hvad os indere angår, er vores folk naturligt inklinerede til åndelig højnelse. Derfor samles millioner af mennesker også selv i disse dage, uden at der bliver reklameret for det, når der er Kumbha-mela i Prayag eller et andet sted, eller når der er en særlig højtidelighed på et pilgrimssted som Jagannatha Puri, Vrindavana, Haridwar osv. Disse naturlige tilbøjeligheder bør der ikke røres ved, men mennesker fra et bestemt sted i verden bør udvikle deres medfødte talent og derefter udveksle det med andre. Vestens folk kan give os deres vare, vi kan give dem vores vare, og igennem en sådan udveksling kan vi begge florere i vores civiliserede måde at leve på. 

Desværre tilsidesætter vor blinde ledere i Indien for øjeblikket fuldstændigt udviklingen af vores medfødte talent. Derfor er Indien i en situation af misforhold. Jeg har praktisk erfaret, hvordan nogle indiske studenter i dette land direkte kritiserer denne Krishna-bevidsthedsbevægelse, så jeg er meget glad for, at du giver denne Bevægelse alvorlig opmærksomhed, og jeg ønsker, at Krishna må velsigne dig med yderligere fremskridt.

For nu at komme til spørgsmålene. Dit første spørgsmål er: ”Hvad er jeg? Er selve kroppen materie eller åndelig sjæl eller en kombination af begge?” Svar: Du er en evig tjener af Krishna. Kroppen er materie. Den åndelige sjæl er forskellig fra kroppen – det er ikke nøjagtig kombination, men det er indespærring. Ligesom hvis man kommer olie i vand, blander olien sig ikke med vandet. På samme måde blander sjælen sig ikke med den materielle krop, men på grund af vores materielle bevidsthed tror vi, at denne krops bevægelser er sjælens bevægelser. Når kroppen derfor tilintetgøres, tror vi, at sjælen tilintetgøres. Det siges i Bhagavad-gita, at sjælen ikke dør ved kroppens tilintetgørelse. Ved kroppens tilintetgørelse vandrer sjælen til en anden krop, hvorved vi har den materielle tilværelses trældom. At oplære sjælen til på den rigtige måde at genoplive dens oprindelige bevidsthed eller Krishna-bevidsthed er menneskelivets virkelige formål.

Dernæst dit andet spørgsmål: ”Hvis kroppen er ren sjæl, hvorfor bliver den da engageret i verdslig materie?” Som ovenfor forklaret er kroppen ikke sjælen. Den bliver engageret med verdslig materie på grund af dens fordærvede bevidsthed. Når nogle af os tror, ”Jeg er amerikaner,” eller ”Jeg er inder,” skyldes det fordærvet bevidsthed. Den virkelige bevidsthed er, at jeg er Krishnas evige tjener.

Når en galning tror, at han er kongen og er fri til at gøre, hvad han vil, og siger en masse vrøvl, ler et menneske ved sine fulde fem af ham. Vores indespærring i materie er nøjagtigt som en galnings aktiviteter. Når man gennemgår den Krishna-bevidste kur, befries man fra alle betegningsfyldte engagementer. Når jeg opfatter mig selv som amerikaner, eller når jeg opfatter mig selv som inder og handler i overensstemmelse dermed, er det årsag til alle former for rædsler og frustrationer. Krishna-bevidsthed vil sige at komme til den rene forståelse af, at man hverken er amerikaner eller inder, men Krishnas evige tjener, og derfor engagerer man sig i Herrens kærlighedsfulde tjeneste. Dette er ens rene åndelige liv. Så længe man ikke kommer til den standard, må man formodes at være materielt forurenet. Krishna-bevidsthedsbevægelsen betyder, at vi engagerer vores sanser i Herrens tjeneste, præcis det modsatte af den materialistiske levemåde, hvor sanserne engageres i sansetilfredsstillelse.

Dit tredje spørgsmål er: ”Du har forklaret i ’To essays’, at ligesom kroppen dækkes af en skjorte og frakke, dækkes sjælen af sind, intelligens og falsk ego. Hvis det er tilfældet, hvem er da sind, intelligens og falsk ego? Hvem styrer dem?” Sjælen styrer sindet og intelligensen. Når han er betegnet, styrer han sindet og intelligensen på én måde, men når han er fri fra betegnelser, styrer han sindet og intelligensen på en anden måde.

Når sjælen med andre ord er betegnet som amerikaner eller inder for eksempel, styrer han sindet og intelligensen i den retning og handler for den bestemte nation. Når han på samme måde er fri for betegnelser og føler sig selv som Krishnas tjener, styrer han sit sind og intelligens med det formål for øje. Det vil altså sige, at en sjæl er prædisponeret til at bruge sit sind og sin intelligens til at tjene andre med, for hans oprindelige position er tjener. En tjener er nødt til at tjene en eller anden herre, så når han er i den betegnede livstilstand, accepter han en eller anden som herre, som er Maya.

Maya er illusion. Når en sjæl tjener som amerikaner, inder eller enhver anden betegnelse, accepterer han derfor Maya som sin herre, for at tro sig selv inder eller amerikaner er illusion. Derfor er ens fuldkomne position i livet at tjene Krishna og at styre sindet og intelligensen med det formål for øje. Konklusionen er, at i begge statuser af livet er sjælen selv den, der styrer sindet og intelligensen.

Fjerde spørgsmål: ”Hvor fører det åndelige liv os hen? Hvordan skal folk kunne erkende, hvorvidt vi fødes i næste liv eller ej?” Svar: Åndeligt liv fører os til vores oprindelige naturlige position, der er fri for alle betegnelser. Dette forklares i Bhagavad-gita som brahma-bhutah-status. Denne brahma-bhutah-status betyder, at man er fri for al uro, længsel eller beklagelse. Kun på det stadie kan man forestille sig universelt broderskab. Det næste stadie er at være engageret i ren Krishna-bevidsthed og således gradvist blive overført til den åndelige verden, hvor der er evigt liv med fuld lyksalighed og viden.

Med andre ord vandrer den åndelige sjæl ikke videre, når den er fuldstændigt befriet fra materiel besmittelse eller betegnelse, til en anden materiel krop efter døden. Han overføres til den åndelige verden til evigt ophold på en af de åndelige planeter, der kaldes Vaikunthaerne. Herren Krishnas bolig er den højeste Vaikuntha-planet, der går under navnet Goloka Vrindavana.

Folk må forstå per intelligens, at de vandrer fra den ene krop til en anden hvert øjeblik. Kroppen dør hvert øjeblik, det er et medicinsk faktum. Blodlegemerne udskiftes hvert øjeblik, og nye blodlegemer træder i deres sted. Den gamle orden ændrer sig og giver plads til en ny. Dette foregår uafladeligt. På denne måde vandrer sjælen fra den spæde krop til barnekrop, fra barnekrop til drengekrop, fra drengekrop til ung krop. Til sidst, når kroppens stof ikke længere fungerer ret godt, må sjælen antage en anden materiel kropstilstand og opgive den nuværende.

Kroppen ændrer sig, men sjælen forbliver. Alle kan vi huske vores barndom eller tidligere krop. Denne tidligere krop eksisterer ikke længere, men jeg eksisterer nu, jeg eksisterede før, og derfor må jeg eksistere i fremtiden på trods af kroppens udskiftning. Disse ting forklares udmærket i Bhagavad-gita, og vi bør drage fordel af denne viden. 

Femte spørgsmål: ”Bør vi for at nå målet, som er Krishna, gå via materie til åndeligt liv eller direkte til åndeligt liv?” [Svar] Målet Krishna kan opnås på et sekund, hvis vi blot accepterer den sandhed, at vi er Krishnas evige tjener. Skønt jeg er inde i denne materielle krop, kan jeg med det samme standse dens materielle funktion blot ved at udvikle min Krishna-bevidsthed, hvilket vil sige at acceptere, at jeg er Krishnas evige tjener.

Desværre tror alle karmier, jnanier og yogier i forskellige grader om sig selv, at de ikke er Krishnas tjenere. Derfor siges det i Bhagavad-gita, at efter mange, mange fødsler med forskellige aktiviteter under forskellige opfattelser af livet overgiver man sig til Krishna, når man virkeligt bliver vis, for man forstår, at Vasudeva, Herren Krishna, er alle årsagers årsag. Men sådan en stor sjæl, der accepterer Krishna som den Højeste Herre, finder man meget, meget sjældent.

Heldigvis er denne Krishna-bevidste genopvækkelse ved Herren Caitanyas nåde blevet gjort meget let tilgængelig igennem recitationen af Hare Krishna-mantraet. Derfor råder jeg dig til at recitere dette ædle mantra – Hare Krishna Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare, Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – og vær glad i dette liv uden frustrationer, sorger, bekymringer osv., som du har nævnt det i første del af dit brev. Dette er praktisk og meget let at gøre. Forsøg det oprigtigt, og dit liv vil blive ophøjet.

Med håb om, at dette møder dig ved godt helbred.

Din evige velønsker, A.C. Bhaktivedanta Swami