Forårstanker
Af Lalitanatha Dasa

Forårssolen skinner i disse dage. Det er fortsat koldt, men det varer ikke længe, før grønne spirer og blomster vælter frem. Før vi får set os om, er sommeren over os. 

Lige nu er det den rette tid at få en god start på årets selvforsyningsprojekter. At være selvforsynende en stor del af året med nogle almindelige grøntsager, blomster og urter kræver ikke meget. En lille have kan med en beskeden indsats forsyne en hel familie med meget mere, end den kan spise sig igennem. Har man ikke så meget som en kvadratmeter jord til rådighed, er det også forbavsende, hvad man kan få ud af en vindueskarm. Og har man en græsplæne, kan man passende inddrage et stykke af den og spare tid og få noget for det samtidigt. Faktisk kræver en græsplæne mere pasning end en grønsagshave og det uden, at man får så meget som en radise ud af den. 

Med andre ord behøver man ikke at bo på landet og have 100 ha under ploven, før man kan give sig i kast med en vis grad af enkel levevis og selvforsyning, som Srila Prabhupada også gav som en vore missioner. Det er mest et spørgsmål om at bruge det, man har, prøve sig frem, drage nogle erfaringer og blive bedre hele tiden. Er man lidt målbevidst, kan man hurtigt komme til det punkt, hvor grøntsager og frugter ikke er noget, man køber på noget tidspunkt af året. En drastisk kvalitetshøjnelse og en stor besparelse på samme tid. 

Her i Skamstrup er vindueskarmene nu optaget af urtepotter med små salatplanter, tomater, forskellige kål, peberfrugter, chili og to slags tagetes, der blev sået omkring den 10. marts. Salat og kål skal ud i haven under plastik i næste uge, hvilket skulle give frisk salat i begyndelsen af maj og derefter uafbrudt frem til november eller december. Tomater, peberfrugter og tagetes får lov at blive plantet over i urtepotter og stå indenfor et par måneder endnu, imens chilierne bor fast i vindueskarmene hele året sammen med citrontræerne, der blev sået for to år siden og måske giver deres første citroner i år. 

Det store rykind i haven sker først i april. Jorden kan allerede nu gøres klar, så det er lige til at lægge kartofler og jordskokker og så gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder, skorzonerrødder, ærter, spinat og selvfølgelig radiser. Senere i maj bliver det så tid til ting som bønner, squash, græskar og agurker. 

Det er alt sammen som en masse små undere, der sker for øjnene af en. Man opdager hurtigt, at man aldrig kan være ’selvforsynende’. Men vi kan helt sikkert være ’Krishna-forsynende’. Han giver os det hele. Det gør Han selvfølgeligt uanset hvad, men somme tider er det ikke så nemt at få øje på Ham, når ens forsyninger udelukkende går igennem en halv snes grossister, vognmandsfirmaer, købmænd, kølediske og kassedamer. Men følger man salathovedet, jordbærret eller georginen fra frø til høst, er det et dagligt mirakel og en konstant undren over, hvad det er der sker. Mere interessant undervisning og underholdning skal man lede længe efter. 

Det enkle og mere naturlige liv er ikke noget, der behøver ligge ude i en fjern fremtid, når byerne er brudt sammen, og vi er blevet tvunget til at vende tilbage til en anden måde at leve på. Det naturlige liv ligger lige for uden en alt for stor indsats, hvis vi vil prøve at opleve en lille smule af det. Men det kræver dog, at vi er på dupperne nu om foråret.