Reinkarnation i kristendommen
Af Lalitanatha Dasa

I et af svarene på indlægget om kristendom og reinkarnation (Reinkarnation ER et kristent begreb), der blev trykt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna og lagt ud på debatsiden på www.religion.dk, beder en person, der underskriver sig Mere Mich, om nogle grunde til, hvorfor det overhovedet er nødvendigt for kristendommen at have reinkarnation med i sin lære. Det følgende er et svar til hende.

Kære Mère Mich

 Jeg kan se mindst tre grunde til, at reinkarnation naturligt hører til og bør anerkendes som en del af den kristne lære. Den første grund, som jeg i store træk ridsede op i teksten Reinkarnation ER et kristent begreb, er, at det er historisk velbegrundet. Det er en historisk kendsgerning, at nogle af de betydeligste kirkefædre som Clemens og Origenes troede på reinkarnation, og faktisk vil jeg gå så vidt som at postulere, at reinkarnation faktisk var en del af Jesu lære, men blev fjernet ved Biblens kanonisering i det 4. og 5 århundrede, hovedsageligt af politiske grunde.

 Den anden grund er, at uden reinkarnation har kristendommen en række forklaringsproblemer. Det antydede jeg med mit spørgsmål om, hvad der sker med det menneske eller den sjæl, der ikke kommer tilbage til Gud efter dette liv. Er dette menneske for evigt fortabt i helvede, udslukkes dets eksistens for altid, eller giver Gud det en ny chance i et næste liv? For mig at se harmonerer kun den sidste mulighed, en ny chance (reinkarnation med andre ord), med Guds natur som algod og almægtig. Hvordan skulle Gud kunne kaste et barn, Han elsker ud over alle grænser, i evigt helvede eller udslukke dets eksistens? Det giver absolut ingen mening. Det bliver endnu mere absurd, hvis Jesus, som nogle kristne påstår det, er den eneste vej til Gud, for hvad da med den store del af menneskeheden, der aldrig hører om Jesus i dette liv? Har Gud ingen vej til dem? Eller får de chancen i et næste liv?

Historisk har den reinkarnationsløse kristendom også haft et stort forklaringsproblem med det ondes eksistens. Hvorfor er der så megen lidelse og ondskab, hvis Gud er god og almægtig? Er Han alligevel ikke så god, som man siger? Eller måske alligevel ikke så almægtig endda og kan ikke hindre, at f.eks. små, uskyldige børn lider? Det er svært at finde gode svar på, hvis man tror, at dette liv er vort første og eneste. Forstår man imidlertid, at dette liv blot er et ud af en lang række liv i denne verden, betyder det også, at vi ikke fødes så uskyldige, som vi gerne vil tro det om os selv. Det betyder, at samtidigt med, at Gud er almægtig og algod, tillader han os at lide konsekvenserne af vores handlinger fra tidligere liv. Det er ligesom en kærlig far, der somme tider revser sine børn ud af kærlighed. Det er også ligesom et fængsels fanger, der lider under konsekvenserne af deres tidligere handlinger. Fangerne kan ikke hævde, at landet har en ond eller impotent regering, fordi de lider. Faktisk er det tegnet på en god og kompetent regering, at de, der forbryder sig imod dens retfærdige love, lider og forhåbentlig lærer at blive lovlydige. Med reinkarnation kan denne verdens lidelser forstås som den almægtige og algode Guds retfærdigt uddelte konsekvenser på vores handlinger såvel som måden, Han opdrager os til at vende os til Ham. Uden reinkarnation ender man med at gøre Gud til enten sadist eller kraftesløs i sit forsøg på at forklare verdens ondskab. Begge er lige absurde.

Den tredje grund til, at de kristne kirker bør indlemme reinkarnation som en del af deres lære, er for at være i tråd med virkeligheden. Faktum er, at der i dag er så stor en mængde forskning, der dokumenterer, at livet fortsætter efter døden. At ikke alle kender til denne videnskabelige forskning skyldes hovedsageligt den materialistiske naturvidenskab, der undertrykker denne forskning. (I parentes bemærket tror jeg selv, at det her kun er et spørgsmål om nogle år, før denne forskning kommer til fuldstændigt at vælte den nuværende naturvidenskab, i særdeleshed udviklingslæren.)

Eksempler på denne forskning er Dr. Ian Stevenson, professor i psykiatri ved University of Virginia, og hans arbejde igennem mere end 40 år med børn, der husker tidligere liv. Han har 3000 dokumenterede tilfælde af dette, ud af hvilke over 1000 er gennemforsket til bunds igennem talrige interviews og undersøgelser med påvisning, at hvert af disse børn har et uforklarligt indgående kendskab til en person, der døde før barnets fødsel. Et andet eksempel er Dr. Michael Saboms (udover at være hjertespecialist er Dr. Sabom i øvrigt overbevist kristen) forskning i nær-døds-oplevelser med dokumentation af, at mennesker i fuldstændigt koma kan være fuldt bevidste udenfor kroppen. Et tredje eksempel er de utallige forsøg med spiritistiske medier, der kan fremmane afdøde personer. Plus meget, meget andet, så meget, at man bliver fuldstændigt overvældet, når man finder ud, hvor meget der er. En ide derom kan man få på den australske advokat Victor Zammits hjemmeside (www.victorzammit.com), hvor han gennemgår et udpluk af denne forskning og lover en million dollars til enhver, der kan påvise, at denne forskning ikke dokumenterer videnskabeligt, at livet fortsætter på den anden side af døden.

Den kristne kirke har flere gange rendt ind i nogle frygtelige kriser (ja, den er ikke kommet sig over dem endnu) ved at fastholde en række opfattelser, der viste sig at stride imod den observerbare virkelighed. De bedste eksempler var påstandene om, at jorden var flad, at jorden var centrum i solsystemet, og at jorden kun er 6000 år gammel. Jeg forudser, at hvis de kristne kirker ikke tager reinkarnationstanken til sig, venter der dem endnu en sådan krise lige rundt om hjørnet.