Gita Mahatmya fra Padma Purana, del 9
Herren Sivas lovprisning af Bhagavad-gita
Niende kapitels navnkundighed
Oversættelse af Keshav Nrugham

Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, lad mig nu fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas niende kapitel.

Der var en by ved navn Mahismati på bredden af floden Narmada, hvor en brahmana ved navn Madhava boede. Denne brahmana havde fulgt alle Vedaernes forskrifter meget omhyggeligt og besad alle brahmana-klassens gode kvaliteter. Fordi han var så lærd, modtog han megen velgørenhed, og med sin opsamlede rigdom begyndte han at udføre en ildofring.  Han købte en ged, som han ville ofre, men da de begyndte at gøre geden ren til dens ofring, begyndte den til alles overraskelse at le. Så sagde geden med høj stemme, ”O Brahmana, hvad gavner det at udføre mange ildofringer, som bare binder os til kredsløbet af fødsel og død. Se bare på min position efter at have udført så mange ildofringer.”

Da de hørte dette, blev alle tilstedeværende meget nysgerrige, og brahmanaen spurgte med foldede hænder, ”Hvordan blev du en ged? Hvilken kaste tilhørte du i din forrige tilværelse? Og hvilke aktiviteter udførte du da?” 

Geden svarede, ”O brahmana, i mit forrige liv blev jeg født ind i en meget ren brahmana-familie og udførte meget omhyggeligt alle de ritualistiske aktiviteter, som beskrives i Vedaerne. En dag ønskede min kone at tilbede Durga, så vort barn kunne blive kureret fra sygdom. Med dette for øje bad hun mig bringe en ged. Da vi ofrede denne ged i Durgas tempel, forbandede geden mig, ’O syndige, laveste blandt alle, du ønsker at gøre mine børn faderløse. På grund af dette vil du også blive født som en ged.’

O brahmana, O Madhava, da tiden for min død kom, fik jeg denne gedekrop, men ved Herren Govindas nåde kan jeg huske mine tidligere liv. Hvis du ønsker at høre en anden interessant historie, skal jeg fortælle dig den.

På det sted, som er kendt som Kuruksetra, og som kan give en befrielse, boede der en gang en konge, der hed Candrasharma og tilhørte solgudens dynasti. En gang ved en solformørkelse ønskede kongen at give velgørenhed til en brahmana. Inkluderet i denne velgørenhed var der en sudra, hvis krop var helt sort. Kongen gik sammen med sin præst ned til den hellige sø for at bade, hvorefter han iførte sig rene klæder, indsmurte sig i sandeltræspasta og vendte tilbage. Med hengivenhed gav han så velgørenhed til en kvalificeret brahmana. Pludselig dukkede der fra den sorte sudras hjerte en syndig candala (hundespiser) frem, og lidt efter dukkede der også en kvindelig candala frem fra sudraens krop. Candalaerne gik henimod brahmanaen og ind i hans kropp. Brahmanaen var helt uforstyrret og begyndte at synge det niende kapitel af Srimad Bhagavad-gita, mens han huskede på Herren Govinda. Kongen, som var vidne til dette, blev forskrækket og fik besked på ikke at sige noget. Så snart Bhagavad-gitas niende kapitel kom fra brahmanaens læber, kom nogle Visnudutaer og jagede de to candalaer bort.

Kongen spurte da brahmanaen, ”O lærde, hvem var disse to personer, hvilket mantra var det, du sang, og hvilken Deitet var det, du tænkte på?” Brahmanaen svarede, ”Synd personificeret i form af en candala fremkom sammen med den personificerede krænkelse som en kvindelig candala. På det tidspunkt begyndte jeg at synge Srimad Bhagavad-gitas niende kapitel, som kan befri en fra alle frygtsomme situationer. Ved at recitere Srimad Bhagavad-gitas niende kapitel er det altid muligt for mig at huske Herren Govindas lotusfødder.” Da han hørte dette, lærte kongen sig at recitere Srimad Bhagavad-gitas niende kapitel fra brahmanaen. Gradvist lykkedes det ham at opnå Herren Govindas lotusfødder.”

Da Madhava hørte denne fortælling fra geden, slap han den med det samme fri og begyndte at recitere Srimad Bhagavad-gitas niende kapitel dagligt. På den måde opnåede han også Herren Govindas lotusfødder.”