|
|
|
|
|
Gita
Mahatmya fra Padma Purana, del 8 Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, hør nu om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas ottende kapitel. Efter at have hørt dette vil du opleve stor glæde. I syd i byen Amardhkapur boede der en brahmana ved navn Bhavasharma, som var gift med en prostitueret. Han nød at spise kød, drikke vin, stjæle, være sammen med andres hustruer og gå på jagt. En dag blev denne syndefulde Bhavasharma inviteret til en fest, hvor han drak så megen alkohol, at det begyndte at vælte ud af hans mund. Efter festen blev han syg og ramt af kronisk dysenteri, og efter mange dages sygdom døde han og fik en krop som en daddelpalme. En dag kom to brahma-raksasa’er (spøgelser) og søgte ly under palmen. Deres tidligere historie var som følger: Der var en brahmana ved navn Kushibal, som var lærd i Vedaerne og havde studeret alle former for viden. Hans kone hed Kumati, og hun var ondsindet. Til trods for, at brahmanaen var lærd, var han også grådig. Sammen med sin kone indsamlede han hver dag masser af velgørenhedsgaver, men de gav aldrig noget til andre brahmanaer. Da det blev deres tid til at dø, antog de derfor former som brahma-raksasa’er. Som brahma-raksasa’er vandrede de rundt omkring på jorden og led under sult og tørst. En dag hvilede de under daddelpalmen. Der spurgte konen sin ægtemand, ”Hvordan kan vi blive fri fra forbandelsen til at være brahma-raksasa’er?” Han svarede, ”Igennem kundskab om Brahman, kundskab om selvet og kundskab om frugtbringende handlinger. Uden en sådan viden er det umuligt at blive fri fra vore syndige handlinger.” Da konen hørte dette, spurgte hun, ”Kim tad brahma kim adhyatmam kim karma purusottama?” [”O min Herre, hvad er Brahman, hvad er selvet, hvad er frugtbringende handlinger?”] Helt tilfældigt havde konen reciteret halvdelen af det første vers fra Bhagavad-gitas ottende kapitel. Bhavasharma blev på dette tidspunkt fri fra sin tilværelse som et træ efter at have hørt dette halve vers og fik på ny en brahmanas krop og var fri fra al synd. Samtidigt kom pludseligt et blomsterluftskib ned fra himmelen og tog manden og kone med hjem, tilbage til Guddommen, Vaikuntha. Derefter nedskrev brahmanaen Bhavasharma med stor respekt det halve vers (kim tad brahma kim adhyatmam kim karma purusottama). I hensigten om at tilbede Herren Krishna drog han til Kashipuri og begyndte at udføre stor selvtugt, mens han hele tiden reciterede det halve vers. Imens på Vaikuntha så Laksmi, at Herren Visnu pludselig havde rejst sig fra sin hvile, og spurgte med foldede hænder, ”Hvorfor er Du pludselig stået op fra Din søvn?” Herren Visnu svarede: ”Min kære Laksmi, i Kashipuri ved bredden af floden Ganges udfører min hengivne stor selvtugt ved uafbrudt at recitere et halvt vers fra Bhagavad-gitas ottende kapitel. I lang tid har Jeg tænkt på, hvordan Jeg skal belønne hans hengivenhed.” ” Parvati spurgte Herren Siva: ”Hvilken velsignelse gav Herren Visnu sin hengivne, da Han nu var så tilfreds med ham?” Siva svarede: ”Bhavasharma drog til Vaikuntha for at blive engageret i evig tjeneste til Herren Visnu. Ikke bare det, men alle hans forfædre opnåede også Herren Visnus lotusfødder. Min kære Parvati, Jeg har beskrevet bare en lille del af navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas ottende kapitel.” |
