Gita Mahatmya fra Padma Purana, del 7
Herren Sivas lovprisning af Bhagavad-gita
Syvende kapitels navnkundighed
Oversættelse af Keshav Nrugham

Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, nu skal jeg fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas syvende kapitel. Ved at høre dette vil man opleve det, som om ens ører er blevet fyldt med guddommelig nektar.

Pataliputra er navnet på en stor by med mange store byporte. I den byen boede der en brahmana ved navn Shankukurna. Han levede som forretningsmand og havde samlet sig store rigdomme. Han havde aldrig gjort nogen form for hengivne aktiviteter og heller ikke nogensinde udført ritualer for sine forfædre. Han var så rig, at til at med store konger kom for at spise i hans hus. Shankukurna var også den mest nærige person, og han gemte al sin rigdom et sted under jorden.

En gang da Shankukarna rejste med sine børn og andre slægtninge for at indgå sit fjerde ægteskab, stoppede han et sted for at hvile for natten. Mens han sov, kom en slange og bed ham. Hans børn og slægtninge tilkaldte læger og folk, som kunne fremsige mantraer, men ingen af dem kunne hjælpe Shankukarna, og han døde.

Efter sin død fik han en krop som en preta-sarp, et slangespøgelse. Det eneste, han kunne tænke på, var hans rigdom, som var nedgravet i nærheden af det hus, han havde boet i. Han havde ikke engang fortalt sin egen familie, hvor rigdommene befandt sig. Som en preta-sarp levede han på det sted, hvor rigdommene var nedgravede, så ingen kunne tage dem.

Efter en tid blev han så træt af at være i denne form som en preta-sarp, at han viste sig for sine sønner i en drøm og bad dem hjælpe sig. Om morgenen da hans dovne sønner stod op, fortalte de hinanden om drømmen, de havde haft. En af sønnerne tog en stor spade og gik til det sted, hvor hans far havde fortalt, at han levede. Da han nåede frem, forstod han, at han ikke vidste det nøjagtige sted, hvor rigdommen var nedgravet. Sønnen var meget begærlig, og han ledte længe, til han fandt en slanges hule, som han med det samme begyndte at grave ud.

Snart kom en frygtindgydende slange ud af hulen og sagde, ”Din nar, hvem er du? Hvorfor er du kommet her? Hvem har sendt dig?  Hvorfor graver du her? Svar på mine spørgsmål med det samme.”

Sønnen svarede, ”Jeg er din søn. Mit navn er Shiva. I en drøm sidste nat så jeg rigdomme begravet på dette sted, og jeg er kommet for at hente dem.” Da han hørte Shivas ord, begyndte Preta-Sarp at le og sagde, ”Hvis du er min søn, hvorfor udfører du så ikke de nødvendige ritualer for at befri mig fra denne helvetiske situation? På grund af min grådighed i mit forrige liv har jeg fået denne krop, og nu er du på vej til det samme.”

Sønnen spurgte, ”Min kære far, vær venlig at fortælle mig, hvordan du kan blive befriet fra denne helvetiske situation?” Preta-Sarp svarede: ”Ikke igennem nogen form for godgørenhed, selvtugt eller offer. Blot igennem recitation af Srimad Bhagavad-gitas syvende kapitel kan jeg blive frigjort fra dette kredsløb af fødsel og død. Min kære søn, vær så flink at udføre sraddha-ceremoni og inviterer på den dag en brahmana, hvis vane det er at recitere Bhagavad-gita, og giv ham rigeligt at spise.”

Shiva udførte sammen med sine brødre sin fars instruktioner. Mens brahmanaen fremsagde Bhagavad-gitas syvende kapitel, opgav Shankukarna den frygtelige krop som en preta-sarp og fik en guddommelig firearmet krop. Han velsignede sine sønner, fortalte dem om sin rigdom og drog så til Vaikuntha.

Hans sønner, hvis sind var blevet urokkelige i hengivenhed til Herren Krishna, brugte rigdommen til at bygge templer, grave brønde og distribuere mad for. De engagerede sig i at recitere det syvende kapitel af Bhagavad-gita hver dag, og meget hurtigt opnåede de Herren Krishnas lotusfødder.

Herren Shiva sagde: Min kære Parvati, Jeg har nu fortalt dig om den vidunderlige navnkundighed af Srimad Bhagavad-gitas syvende kapitel. Enhver, der hører denne beretning, vil blive fri for alle syndige reaktioner.